De findes stadig og går nu i moderens fodspor.....

Mindstemanden skal prøve håndbold i morgen eftermiddag. Flere af pigerne spiller på holdet (mon det er det der trækker) og da de stadig spiller blandet, har mindstemanden nu ytret ønske om at prøve sporten. Det varmer mit moder- og håndboldhjerte, da jeg jo var ret go' til det engang. Jo, det er rigtigt bare spørg min mor!
Nu kan jeg ikke bevise det mere med ben der har deres eget liv (eller nærmere intet) men I må tage mit ord for det, ik'?
Nå, men mindstemanden har ingen indendørs sko så jeg var lige en tur i sporten, hvor der da stadig lige er udsalg! Go me, eh!
Gik jo så nærmeste tudende derfra for de eneste i mindstemandens str (og til penge der ikke gør at vi skal spise havregrød morgen-middag-aften) var de her....

Jamen jamen, det er jo dem jeg selv havde da jeg var 6-7år, godt nok bare i blå. Jo, så der var optræk til tårer over, at nu er det mindstemanden der træder i morens fodspor og i matching shoes....
Er jeg lidt for meget? Sikkert, det skal nok passe ungen kommer hjem derfra i morgen og siger, han aldrig mere vil spille håndbold. Nå, men så må jeg leve med det og bare glæde mig over han har fede sko!