"Se mor, det er en venskabskage" "Den skal vi ha' og den tager mange dage og den har et navn jeg ikke lige kan huske"
Okay okay, jeg tager den og hun styrter ind i klassen igen. Jeg kører til fys og træning, en sms bipper ind. Den er fra skolen, at prinsessepigen er lidt bekymret for hendes venskabskage. Den må ikke komme i køleskabet... Nej, nej, sms-er jeg tilbage og begynder svede. Kagen/dejen eller hvad det nu er, står i bilen. Vil det slå den ihjel?
Jeg er hjemme nu og kagen er i live, puha! Jeg har læst den meget laaaaaange seddel der følger med Herman - jep, det hedder kagen! Vi snakker altså 11-12 dage der skal passes kagedej, der skal røres i - puttes flere ting i - der så skal deles - gives til 4 venner. Det betyder også jeg skal finde 4 okay bøtter der kan gives til 4 venner. Jamen så praktiske er vi ikke at vi bare har sådan noget liggende, det skal først anskaffes. Det er nøjagtigt som et godt gammeldags kædebrev. Sorry hvis jeg fornærmer nogen men jeg er altså ikke en fan....
Jeg frygter jeg får slået Herman ihjel og det vil prinsessepigen altså næppe tilgive mig. En anden ting er, at nu det er startet så er det nok ikke sidste gang vi får den her venskabskage.
Er det mig der er på tværs her?? Hvad vil du sige til dit barn kom hjem med en 'Herman'?? Du kan se ham her....
Altså, for det første hader jeg kædebreve.
SvarSletFor det andet synes jeg det er et ret ulækkert projekt. For hvordan har mælk og andet godt efter at have stået frit fremme på et køkkenbord i dage og uger. Hvis kæden virker, er der jo en rest meget meget MEGET gammel dej i den der substans. Og jo selvfølgelig bager I det, men hallo! Smage på dejen skal man i hvert fald ikke, hvis man vil undgå dårlig mave. Så alt i alt synes jeg nok nærmest, at du skal aflive Herman - og gøre et eller andet for at stoppe festlighederne omkring Herman helt generelt. Også selv om du kommer til at fremstå som hende den sure mor på forældreintra.
Tusind tak for din opbakning:) jeg synes også det er ulækkert og jeg har på fornemmelsen jeg nok 'kommer til' at aflive Herman.
SletJeg er fuldkommen enig med Fruen og med dig. Både den generelle holdning til kædebreve og den mere specifikke holdning til Herman.... bvadrr
SvarSletIøvrigt vil en såkaldt venskabskage være adeles uvelkommen hjemme hos os, da både far og ældstebarn lider af glutenallergi
/Jette
Tillad mig at støtte op omkring både Fruen og dig. Både med den generelle holdning til kædebreve og den mere specifikke holdning til projekter som Herman. Bvadrr...
SvarSletDog vil en sådan kage blive sendt til hjørnespark hjemme hos os alene fordi ældstebarnet og barnefaderen lider af glutenallergi.
Held og lykke med aflivningen... Gik dine og mine unger på samme skole ville du, i min mands og mine øjne, opnå heltinde-status
Tak for din opbakning, Jette. Jeg er i fuld gang med at manipulere en aflivning. Hvor går jeres børn i skole - gad helt vildt godt være heltinde for en dag:)
SletJamen selv tak da. Mine drenge går ikke i skole endnu. Den dag det bliver aktuelt bliver det i Gladsaxe
SvarSletAh, det er alligevel en lidt for lang tur:)
SletArj slap dog af. Det er jo bare en kage! : )
SvarSletOg den smager ganske fortrinligt, selvom jeg foretrækker den uden nødder og chokolade ;-) og den er et sjovt projekt for børnene. Men afliv den gerne for min skyld, dog ingen grund til at hidse sig op.
Herhjemme har den også været forbi et par gange (senest i foråret) og jeg spørger altid førend jeg giver den videre, og hvis ingen ønsker den, så ryger det bare ud.
Og mht. ulækkerhedsfaktoren, så hedder det altså bare en gæringsproces. Sorry. Men kan slet ikke svinge mig op til de højder af selvsving over en kage. I øvrigt: kædebreve (og kager) har man jo lov til at sende retur ;-) det gør vi også med kædebreve...
God fornøjelse med Herman - enten bagning eller aflivning! ;-)
Dejligt lige at høre fra en der faktisk kender Herman:) Tak, Liv.
SletFaren synes det er et fantastisk projekt -og at jeg er frygtelig hysterisk - så ligger den lidt over i hans hænder. Så kan jeg jo også gi' ham skylden, hvis nu Herman går hen og dør...
God strategi! : )
SletJa, ik':)
SletJeg/ vi fik den af en ven til. min søn. Dersværre var vi i sommerhus en weekend, og dejen var løbet ud over bordet. Det er nok 6-7 år siden. Havde glemt alt om det til jeg læste din blog.
SvarSletuh, nu bliver jeg helt nervøs igen - kan den løbe over? Den lyder helt menneskelig måske derfor den har et navn.....
SletDet var fordi jeg ikke passede den rigtigt.
SletUh så bliver jeg nok nødt til det. Hmmm må lige gennemtænke situationen:)
SletJeg fik engang en Herman af en af mine elever i 2. klasse. Hun overrakte mig den meget højtideligt og stolt, og jeg synes som dig bare det lignede bræk og lød meget besværligt. Jeg smed den ud, da jeg kom hjem, og fortalte hende at jeg havde givet den videre til nogle af mine venner. Dårlig lærer, dårlig voksen??? Måske, men hvad man ikke ved har man ikke ondt af. Kan selvfølgelig godt se at din situation er noget sværere, fordi du ikke bare kan snige Herman i skraldespanden. Held og lykke med ham :)
SvarSletIrene, jeg er sååå glad for at hører en lærer ikke er fan:) Og nej som lærer må du gerne:) Hvad man ikke ved har man ikke ondt af:) Nu har jeg det lidt bedre:)
SletHaha:-) Jeg har aldrig hørt om eller mødt en venskabskage.
SvarSletJeg synes bestemt ikke, at du er en dårlig mor, fordi du ikke knytter kærlige bånd til Herman. Umiddelbart lyder det ikke voldsomt lækkert, men på den anden side er ideen jo sød nok...så længe den ikke svinger forbi herhjemme i hvert fald;-)
Om det er uhygiejnisk eller blot en ganske almindelig gæringsprocess skal jeg ikke blande mig i, men jeg vil til enhver tid understøtte modviljen mod kædebrevsagtige iværksættelser.
Glæder mig til at høre, hvordan historien ender:-)
Der skal nok komme billeder m.m. og en slutning på Hermans overlevelse eller død:) Lige nu lever han i bedste velgående og fik mad i går - ja, det er sådan det kaldes...
Slet