Pludselig mere en forvirret lille pige end en stor skolepige!!

Det er så hvad der kommer ud af den trælse lock out situation. Første dag var det spændende, i går havde det også været hyggeligt at holde fri og i dag var prinsessepigen 'opbevaret' på skolen og i sfo lidt. Det havde været sjovt, ingen timer og fri leg (de havde leget skole, suprise suprise...)  Men her til aften var hun lidt ked af det, ville godt vide hvor længe der er til hun må komme rigtig i skole igen og om de skulle til morgensang i morgen?? Det første kunne jeg ikke svare på, det andet var svaret nej. Heldigvis er en af veninderne også 'opbevaret' på skolen i morgen og skal med os hjem når jeg henter, så prinsessepigen var glad igen da hun blev puttet. Jeg frygter dog den kommende uge eller uger, ikke så meget på grund af pasningsproblemer (det har vi styr på) men mere at prinsessepigen virkelig er ked af hendes dagligdag og rutiner er all over the place. Hun er et barn der godt kan lide at vide, hvad der skal ske og det her dag til dag roderi bryder hun sig ikke om. Hun bekymre sig også om alt det de ville have lavet i matematik, dansk, engelsk, billedekunst, natur og teknik som hun nu er bagud med... Jamen kære barn du er 7 år og skal da ikke bekymre dig om sådanne ting. Mon de 'voksne' der er uvenner i denne her konflikt har tænkt på det??

Mindstemanden er ikke bekymret for han bliver jo undervist (er 5 år og dreng så ville nok ikke være blevet bekymret alligevel) De har om kroppen i denne her uge så vi snakker om det herhjemme. Mindstemand har helt styr på jeg har en sygdom (sclerose) og hvis du spørger ham hvad det er, svarer han: 

"Min mors ben hører ikke efter hvad hjernen fortæller dem"

Han forklarede mig også i går, at når hjernen siger man skal synge så synger man, når den siger synk så synker man...
Der var flere eksempler men hvis jeg skulle nævne alle så blev det her indlæg meget langt! Mon ikke også I ved de fleste....