En mors dårlige samvittighed.

I går morges var første gang siden mindstemanden startede førskole, at han græd da han blev afleveret og ikke ville blive. Både ham og prinsessepigen har til tider vinket grædende farvel da de gik i børnehave så det er ikke fordi, at jeg ikke har prøvet det før. Det betyder desværre bare ikke, at morens dårlige samvittighed bliver mindre. Så jeg kørte fra skolen med ondt i maven og følte jeg var verdens ondeste mor.... Jeg ringede for at høre, om han var okay en halv time senere! Det var han og han havde fortalt sin ynglings voksen (også min ynglings voksen der) at jeg havde skældt ham ud i bilen. Det var sandt for barnet mente, at hvis han holdt hans lange fingre op samtidig og presset sammen så var det ikke ligesom at gøre F... fingeren, så altså måtte han godt!! Jeg var ikke enig, derfor var mindstemandens verden brudt sammen og han kunne da lige hævne sig, (ved ikke om han kender ordet men han kender i hvert fald effekten) ved at hulke hjerteskærende med store tårer trillende ned af kinderne da jeg afleverede ham! Så selvom jeg fik af vide, at han var glad og hyggede sig havde jeg altså den der trælse mor-dårlige-samvittighed. Da jeg hentede havde han da heller ikke tid til at komme med hjem.....
I dag hoppede han gadedrengehop hele vejen ind i skolen og havde hverken tid til at vinke eller gi' en krammer!! Vores ynglings voksen fik tilgengæld en go'dag krammer....

Med store brune øjne som disse, er det altså svært ikke at få ondt i sit moderhjerte, når der løber store tårer ud af dem. Også selvom de er spil for galleriet.....

Vores MS Blog er nede i øjeblikket på ubestemt tid (der ventes på noget info fra hovedkontoret i USA) men jeg håber ikke det tager alt for lang tid. Har nemlig skrevet smadder gode indlæg som bare ligger og venter på at blive lagt på!