Virkelig...! Der er ikke fundet en løsning?? Nej, der er der ikke. Pinligt er det og ikke noget man fortæller til sine venner og familie i England, hvis det kan undgås. Svigermor er tidligere lærer og min gode veninde er skoleinspektør, de er målløse når vi fortæller at prinsessepigen ikke har været i skole i snart 4 uger. "Jamen, Danmark er da sådan et godt land, har vi altid hørt??"
Har de hørt forkert eller er det stadig det?? Jeg begynder at have mine tvivl...
Er det ikke muligt at finde en løsning, hvor der gives lidt på hver side?? Det er da ligesom et ægteskab eller venskab, der tager og giver man jo også. Man tager ikke bare (okay nogle gør) uden at gi', gør man?? Det er i hvert fald noget jeg lærer mine børn, at man må gi' sig engang imellem også selvom det kan være svært og gøre ondt.... Det lærer de da også i skolen!
Lige nu bliver en masse børn holdt som gidsler der får mange af dem til at mistrives. Det er sgu ikke i orden, nej det er ej!! Lærerne mistrives, forældrene mistrives og stresser. Har jeg glemt nogen?? Jamen, hvem er vinderen her for der må da være en vinder, ik'??? Ellers er der da ingen meningen med denne galskab, hvis bare en masse mennesker mistrives i en periode..... Er det kun mig der er træt af denne her lock out???
Jeg har heldigvis et barn der har knækket læsekoden, elsker at læse og gerne laver matematik opgaver vi printer ud til hende. Men hvad med de børn der ikke har knækket læsekoden endnu eller ikke får lavet lidt matematik?? Hvor meget bagud kommer de i det lange løb? Det her er de små 0-1-2 klasser jeg taler om, for hvis de mister gejsten så er det op ad bakke de næste mange år.
Nå, men brok brok brok fra mig løser ingen ting, ikke engang den knude maven jeg får af at lægge vores families daglige puslespil. Et puslespil der skal gå op og helst uden børnene mærker for meget. Umuligt?? Nej, men stressende! Stress og sclerose går ikke godt i spænd. Hvis sclerosen driller mig går det måske udover børnene, noget jeg bare ikke vil ha'. De skal sgu ikke lide under deres mor fik smidt en rigtig skod sygdom i hovedet for 6 år siden.
Nej, du er bestemt ikke den eneste,der synes, det er TRÆLS. Donnaen gik hjem onsdag før påskeferien med influenza. Det var uge 12. Nu har vi uge 17 = 5 (FEM) uger uden skolegang. Hun har ikke pasningsbehov, men heller ikke noget stort veninde-netværk, og havde hun ikke sine fritidsaktiviteter, ville der ind i mellem gå mange dage, hvor hun ikke så jævnaldrende. Bestemt ikke sjovt. Lad os håbe, at der da for Fa- snart sker noget.
SvarSletStakkels Donnaen, det er lang tid. Godt hun har sine fritids aktiviteter.
Slet