14. juli 2016

Fra Danmark til Holland

Her er en lille video fra vi kørte hjemmefra til vi var på færgen i Holland.

Vi kørte hjemme fra fredag eftermiddag den dag skoleferien startede. Vi skulle nå færgen lørdag i Hook of Holland kl. 13.30 så egentlig havde vi ikke travlt som sådan. Vi stoppede i Bremen på et hotel (Holiday in express) vi har været på et par gange før. Bremen er tilpas afstand hjemmefra og til Hook of Holland. Vi sov godt, stod tidligt op og var ved færgen i rimelig tid. Tid nok til manden og prinsessepigen lige hentede pizza og kababsandwich, vi så lige kunne spise i bilen mens vi ventede på at køre ombord.
Færgen tager 6½ time men der er legerum, tryllekunstner og gratis wifi. Ungerne hyggede og ved aftensmad tid viste de fodbold i cafeteriet. Det var Wales, som manden og jeg jo så lige kunne se spille mens vi spiste. Mindstemanden og prinsessepigen underholdt de mindre børn i legerummet imens. Da vi ankom i Harwich satte ungerne en film på dvdafspillerne og slappede af mens vi kørte det sidste stykke, et par timer, hjem til farmor og farfar.

Onkel, tante og vores lille nye kusine bor i øjeblikket hos farmor og farfar, så det var jo helt fantastisk for os. For vi ankom og kunne med det samme møde lille India. De næste 2 dage var vi ingen steder. Vi hyggede med familien, så fodbold og tennis. Farmor forkælede os som hun plejer. Tirsdag skulle vi til London og se venner m.m. i vores gamle 'hood'!
Det skriver jeg mere om i næste indlæg.
Mit allerførste kram med min lille niece.  Er hun ikke bare nusser. Det var altså heller ikke med min gode vilje hun blev givet tilbage til hendes forældre



4 kommentarer:

  1. Sikke da en skøn idé med den video. Hvor ser det hyggeligt ud! :-) I forstår da at gøre en tur ud af det. Endnu en gang velkommen hjem ... til dansk sommer. Kh. Liv

    SvarSlet
    Svar
    1. ha ha ha:o) Tak Liv og ja, ikke det bedste vejr at komme hjem til. Eller i går var fint men i dag not so much. prinsessepigen viste mig det her lav-videoer-program på min mobil og det er så nemt. Synes det er så hyggeligt at lave. Der kommer flere i de næste indlæg og de er en 20-30 sekunder lange så heller ikke for lange:)

      Slet
  2. Det må være et stort hus - eller boede I lidt tæt hos familien? Jeg har venner lige udenfor London og deres hus var ikke så stort og det er vist helt normalt... Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Farmor og farfar bor i Pirton ca en time nord for London. De har et hus, ikke stort men ok, med en del værelser. Manden, jeg og ungerne skal jo bare bruge et værelse. Ungerne sover på madrasser på gulvet og manden og jeg i slå-ud-sengen:) Vi er jo vant til det. Vi har ikke et stort hus så når vi har gæster fra England er det som regel en af ungernes værelser eller soveværelset der bruges og så sover vi andre, hvor det lige passer. Det er jo noget vi er vant til. Da vi boede i London havde vi en 3 værelses lejlighed og det er hvad vores venner som regel har også. Jeg kender nu flere med hus i og omkring London med mere plads. Når man som os har et ben i to lande, er man vant til at sove hvor det lige passer når man besøger venner og familie eller selv har gæster:)

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...