Viser opslag med etiketten EM. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten EM. Vis alle opslag

14. juli 2016

Fra Danmark til Holland

Her er en lille video fra vi kørte hjemmefra til vi var på færgen i Holland.

Vi kørte hjemme fra fredag eftermiddag den dag skoleferien startede. Vi skulle nå færgen lørdag i Hook of Holland kl. 13.30 så egentlig havde vi ikke travlt som sådan. Vi stoppede i Bremen på et hotel (Holiday in express) vi har været på et par gange før. Bremen er tilpas afstand hjemmefra og til Hook of Holland. Vi sov godt, stod tidligt op og var ved færgen i rimelig tid. Tid nok til manden og prinsessepigen lige hentede pizza og kababsandwich, vi så lige kunne spise i bilen mens vi ventede på at køre ombord.
Færgen tager 6½ time men der er legerum, tryllekunstner og gratis wifi. Ungerne hyggede og ved aftensmad tid viste de fodbold i cafeteriet. Det var Wales, som manden og jeg jo så lige kunne se spille mens vi spiste. Mindstemanden og prinsessepigen underholdt de mindre børn i legerummet imens. Da vi ankom i Harwich satte ungerne en film på dvdafspillerne og slappede af mens vi kørte det sidste stykke, et par timer, hjem til farmor og farfar.

Onkel, tante og vores lille nye kusine bor i øjeblikket hos farmor og farfar, så det var jo helt fantastisk for os. For vi ankom og kunne med det samme møde lille India. De næste 2 dage var vi ingen steder. Vi hyggede med familien, så fodbold og tennis. Farmor forkælede os som hun plejer. Tirsdag skulle vi til London og se venner m.m. i vores gamle 'hood'!
Det skriver jeg mere om i næste indlæg.
Mit allerførste kram med min lille niece.  Er hun ikke bare nusser. Det var altså heller ikke med min gode vilje hun blev givet tilbage til hendes forældre



26. juni 2012

20 år siden, hvor var du??

Jeg var i Skagen med en veninde og min mor. Jeg var 16 år og klar til sommerferie. Vejret viste sig fra sin bedste side den sommer. Kampen blev vist på storskærm og jeg så den i selskab med danskere, hollændere, tyskere, svenskere, nordmænd og sikkert også andre nationer!
Danmark vandt, vi blev Europa mestre, vi var Danish Dynamite.... Fantastisk!! 


Hvor var du en 26 juni 1992??


9. juni 2012

Regnen blev væk og Droningen kom.....

Vi så hende efter at have ventet tålmodigt i laaaang tid, syntes prinsessepigen og mindstemanden. Jeg var heldig, at få et billede af hende og af Prins Henrik. Selvom det ikke lige blev den bedste kvalitet....

Kongeskibet var noget svære at komme tæt på men jeg fik da et billede.

Da solen pludselig kom frem blev det varmt , så af med regnjakkerne....

Ups... Danmark skal møde Holland i dag og her står mindstemanden i sin hollanske fodboldtrøje dagen før og vinker til dronningen!! Ah, måske betyder det, at vi slår dem 2 - 1 senere i dag! Vi havde en dejlig eftermiddag og her er et sjældent billede af os alle fire!

 Skal du se fodbold i eftermiddag?

28. maj 2012

EM i fodbold hjemme i haven!

Der bliver trænet... Faren fortæller og forklarer taktikker! Mindstemanden ordner hækken, tjekker målet er ok og prinsessepigen prøver troligt at bevare interessen....



Det lykkes og hun får skudt mod mål..... Mindstemanden er klar!!

Vi venter alle spændt herhjemme på, at det rigtige EM går i gang. Vi holder med hele to hold, da prinsessepigen og mindstemanden jo er halvt engelske og halvt danske! Lad os håbe de to hold ikke mødes for så må der vælges side de 90 minutter!!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...