26. juli 2016

5 meter ned

I lørdags var vi i et nærliggende friluftsbad. De havde en 5 meter vippe (de havde også en 10 meter en men der sagde moren altså stop) og begge unger ville så gerne springe fra den der 5 meter vippe. Derfor ser du også to vovehalse på de to nederste billeder stå klar til at springe.

De sprang op til flere gange og kiggede langt efter de to unge mænd der lavede flotte hovedspring fra 10 meter vippen. Det var sååå varmt i lørdags, at sådan et friluftsbad var det eneste rigtige at foretage sig. Absolut ikke sidste gang vi skal derhen når det er dejligt vejr.
Ellers har vi slappet af i sidste uge i varmen. Badebassinet har været fyldt hele tiden og nogenlunde kølende, i hvert fald om formiddagen. Ungerne var tæt på total opløsning, så længe lå de i vandet af gangen.

I går havde jeg lovet prinsessepigen en tur i Ikea. Hun havde fået penge i fødselsdagsgave til et makeupbord. Det hentede vi i går og fik det samlet.
Vi nyder de lange sløve morgner og jeg har lige læst endnu en rigtig go' bog færdig. I næste uge skal vi faktisk lidt tidligt op i 3 dage. Mindstemanden skal på gymnastiskole - ååååhhhhh han glæder sig så meget. Prinsessepigen skal på musicalcamp og glæder sig omend endnu mere. Jeg skal bare lige ha' logistikken til at gå op.
Prinsessepigens makeupbord. Der findes et skuffe system til som vi så, da vi hentede bordet her. Det er hun så begyndt at spare sammen til, for det mente hun ville være noget så praktisk at have.

8 kommentarer:

  1. Vi var også i friluftsbad i dag (igen - et nyt). Jeg synes det er indbegrebet af sommer i Danmark, når det endelig er blevet så varmt at man nyder et friluftsbad. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Elsker friluftsbade:o) Synes der skulle være et i vores by:o)

      Slet
  2. Sejt med 5 m vippen. Og sikke et fint bord hun har fået. Kram herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun er sååååå glad for sit nye makeupbord:o)

      Slet
  3. Jeg synes, at alt med at hoppe fra andet end kanten er sejt! Kan godt forstå, du sagde nej til 10 meter-vippen. Man skal trods alt vide lidt om, hvordan man gør, når man springer fra den højde. Fint bord til Prinsessepigen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det forklarede vi dem også. At det ikke var bare lige sådan at hoppe fra 10 meter vippen. Bordet er bare lykken:)

      Slet
  4. Uha, jeg kan blive svimmel bare ved tanken om en 3 m vippe. Også selvom det ikke er mig, der skal spring fra den. 5 og 10 m er alt alt for modigt! ;-) Og det er så dine banditter der er det - sejt. Fedt med vejr til friluftsbad.

    Sikke et flotteste bord. Har ikke set at IKEA har sådan et fint bord. Nu er jeg ikke til det der make-up-noget, men mon ikke der kunne være en masse tusser og tegnematerialer i sådan et bord?! Ha' en skøn fredag. Og god fornøjelse til banditternes 'camps' i næste uge - og til dig med logistikken.

    SvarSlet
    Svar
    1. tak tak:) Jo, du kan sikkert fylde hvad du vil i, er jeg sikker på:) Spejlet er så fint i den ene side og tipper op og ned, somm der lige er brug for:o)

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...