Jeg har vist nævnt før, at mindstemanden er bidt af en gal tryllekunstner. I dette tilfælde Tryllekunstneren Troy, hvis videoer han ser på YouTube. Tjek ham ud, han er for sej. Han går rundt i Londons gader og laver de vildeste tricks.
Nå, men tilbage til mindstemanden. Han ser de her tricks og går så ind på sit værelse i laaaaaaang tid og øver. Når så han kommer ud, bliver vi alle sat ned for at se hans trylletrick. Nogen af dem er altså fantastisk og ingen af os kan finde ud af, hvordan han gør. Det er jo heller ikke meningen men nygerrige er vi jo.....
Det her er et billede af hans seneste trick. Den Flyvende Papirbold!
Fantastisk, ik'??
Han har snakket om et tryllesæt et stykke tid. Vi har kigget lidt hos BR og Legekæden men han synes ikke om dem de havde, så vi søgte videre. I går eftermiddags fandt vi så en kasse med tylletricks på Amazon og det var den rigtige. Han tømte sin sparegris og fik talt sammen, at han havde nok til at købe sådan en kasse. Jublen ville ingen ende tage..... Nu skal mindstemanden lige vente 3-5 arbejdsdage så skulle kassen gerne ankomme!
Han var dog en anelse bekymret for det med alderen. Der stod jo fra 8 år på kassen og han bliver først 8 år i august. Jeg fik ham nu overbevist om, at det nok skulle gå og der sikkert ikke var strenge regler omkring det med alderen. Så nu glæder han sig helt vildt til kassen kommer. Farmor kommer fra England den 9 februar i 5 dage og mindstemanden glæder sig til at trylle for hende. Igen og igen og igen....
Vi tænker han muligvis skal på trylle universitet når han bliver stor med det talent han har..... Nå, det findes ikke? Eller??
Klart han skal på trylle-uni!
SvarSletMindstemanden kom lige forbi skærmen mens jeg læste "arj hvor sejt. hvordan gør han det med papirkuglen?"
Så det vil vi altså gerne vide!
Ja, men desværre fortæller en rigtig tryllekunstner aldrig sine tricks:/
Slet