28. februar 2015

En nat på skolen. Kapitel 2.

Rengøring.

 

Jakken, nederdelen og gymnastiktasken hygger sig med at fortælle historier, om deres oplevelser med Malthe, Mille og Martin.

Jakken fortæller, at i weekenden har den været med Malthe i biografen. De havde set en eller anden ny tegnefilm. Jakken kunne ikke huske, hvad den hed eller hvad den handlede om, for den var faldet i søvn!

Nederdelen har været til fødselsdagsfest med Mille hos hendes kusine i en anden by. Så de skulle køre i en hel time inden de var der. Mille havde spildt både varm kakao og lagkage på nederdelen. Milles mor havde skældt lidt ud for nu skulle hun jo hjem og vaske igen!

Gymnastiktasken har været tømt, vasket og fyldt op igen. Martin bruger den nemlig også til hans fodboldtøj, når han skal til fodbold. Martins mor havde også skældt lidt ud, for fodbold støvlerne havde været ret mudret. Derfor havde gymnastiktasken fået en tur i vaskemaskinen. Det har den nu ikke noget imod, så den har også haft en dejlig weekend!

Pludselig går døren til klasseværelset op. Det er den unge pige der gør rent på skolen. Hun har hovedtelefoner på og nynner med på den sang hun lytter til. Hun får øje på jakken, nederdelen og gymnastiktasken, samler dem sammen og ligger dem pænt side om side på lærerens bord oppe ved tavlen. Da hun vender sig for at feje videre, hænger nederdelen fast i hendes store nøglering. Der hænger den og dingler mens hun fejer og derefter vasker gulvet. Da hun er færdig, lukker hun døren.

Jakken og gymnastiktasken gisper, for hvordan skal de lige rede nederdelen fra at ende i den anden ende af skolen? De kigger sig omkring og får øje på gulvmoppen ved siden af døren. Nu kan de kun håbe på, at den unge pige kommer efter den og de kan få nederdelen til at ryste sig løs.

 

Det her er min historie. Du må gerne dele den men vær sød ikke, at bruge den uden du spørger mig først.  Tak!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...