17. januar 2014

To aftener i træk med arrangementer.

Begge gange på skolen, den ene i går aftes og den anden er vi lige kommet hjem fra.
Der har været emneuge om EU på skolen hele ugen og den store afslutning var i går aftes, hvor vi så 0,1,2 og 3 klasserne gå optog med deres hjemmelavede flag fra alle landene, derefter sang de Mester Jacob på 4 sprog, dansk, tysk, engelsk og fransk. De store klasser holdt foredrag og så kunne man ellers gå rundt i alle klasserne og se forskelligt. Ungerne havde helt styr på svarene i en quiz det ene sted - må da indrømme jeg gættede et par gange. De har lært rigtig meget og vi har fået snakket meget herhjemme om Europa. Nu er vi jo som familie påvirket af, om EU findes. Vi snakkede med ungerne om, hvor meget nemmere det er for os, der er noget som EU når nu jeg er dansk og far er engelsk. Hvordan man gerne må flytte til og arbejde i andre lande.
I aften har vi også været på skolen til fællesspisning med 0 klasse.  Denne gang havde vi så hele skolen for os selv og der er blevet leget i gymnastiksalen for fuld udblæsning. Vi voksne fik sludret, det var hyggeligt men nu er jeg træt - det er vi alle. Der gik heller ikke ret lang tid efter vi kom hjem før både mindstemanden og prinsessepigen glædeligt hoppede i seng!

2 kommentarer:

  1. De er da totalt seje alle de børn som nu har lært så meget om EU. Gad vide om jeg overhovedet ved halvdelen?! Men så er det vist også på tide at holde weekend, hva? Ha' en god een! ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. de var sååå seje:) Jeg viste ikke halvdelen men lærte en masse:) Også go' weekend til jer.

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...