19. juli 2016

Et af Europas største shoppingcentre

Så blev der shoppet.

Frozen Yogurt, Tiger butikken (for der lå en kæmpe en der) Gap , H&M og mange flere. Prinsessepigen var i himlen. I Milton Keynes himlen...
Et så stort shoppingcenter er nu dejligt for der var ingen trængsel, hvilket kunne være fordi vi var der udenfor de engelske skolers sommerferie. I hvert fald var det rumligt uden kø nogen steder. Ungerne fik brugt nogle af deres feriepenge på tøj, hatte, caps, sko, solbriller, fodbold og meget mere. Vi brugte mange timer der men så måske egentlig nok kun ca halvdelen alligevel.

Sidst på dagen kørte vi videre til vores venner i Stamford, hvor vi overnattede. Vores venner flytter til Dubai i August. Hun skal være skoleinspektør på en kæmpe internationale skole og han skal undervise på et college. De var fyr og flamme, havde allerede tjekket hvornår det er koldest så vi kan besøge dem der. Jeg er jo ikke (eller sclerosen er ikke) særlig go' i alt for varmt vejr. Vores venner havde helt styr på det og mente sagtens jeg kunne klare det, når der er koldest der. Vi håber det kan blive en realitet, at besøge dem.

Nå, men jeg må heller komme videre... Nogen har fødselsdag i morgen. Nogen bliver 11 år. Nogen andre må heller gøre klar til det!

De tjekker deres indkøb  - mindstemanden har sin hat og solbriller på som han lige har købt.

16. juli 2016

London, our 'hood' og venner

Igen en lille video. Jeg er helt vild med at lave dem også fordi de kun er en 30 sekunder ca. lange.

Vi bruger næsten altid en dag i London når vi er i England hos familien. London er kun en lille time fra farmor og farfar, så ikke besværligt. Vi har venner der og det er også altid hyggeligt, at se vores gamle where-we-used-to-hang-out steder.
Denne her gang mødtes vi i Priory Park. Det var vores ynglings park da vi boede der og er stadig. Der er en legeplads, en cafe og en lille pool. Ungerne legede og snakkede med de andre børn i parken (nææ, de kendte dem ikke men de finder altid små legekammerater) og det blev også til en dukkert i minipoolen.
Sidst på eftermiddagen kørte vi hen til nogle venner i Shepherds Hill. De har en datter på prinsessepigens alder ca. De to ser ikke ofte hinanden men de hygger sig altid når de gør.
Vi havde som altid en skøn dag i London. Jeg ved godt det ikke er realistisk eller praktisk men jeg gad bare godt stadig bo der. Og drømme må man jo altid
 

Der var tivoli i parken eller de var ved at sætte op. Det er stadig det samme tivoli der kommer hver år, ligesom da vi boede der for 10 år siden.

14. juli 2016

Fra Danmark til Holland

Her er en lille video fra vi kørte hjemmefra til vi var på færgen i Holland.

Vi kørte hjemme fra fredag eftermiddag den dag skoleferien startede. Vi skulle nå færgen lørdag i Hook of Holland kl. 13.30 så egentlig havde vi ikke travlt som sådan. Vi stoppede i Bremen på et hotel (Holiday in express) vi har været på et par gange før. Bremen er tilpas afstand hjemmefra og til Hook of Holland. Vi sov godt, stod tidligt op og var ved færgen i rimelig tid. Tid nok til manden og prinsessepigen lige hentede pizza og kababsandwich, vi så lige kunne spise i bilen mens vi ventede på at køre ombord.
Færgen tager 6½ time men der er legerum, tryllekunstner og gratis wifi. Ungerne hyggede og ved aftensmad tid viste de fodbold i cafeteriet. Det var Wales, som manden og jeg jo så lige kunne se spille mens vi spiste. Mindstemanden og prinsessepigen underholdt de mindre børn i legerummet imens. Da vi ankom i Harwich satte ungerne en film på dvdafspillerne og slappede af mens vi kørte det sidste stykke, et par timer, hjem til farmor og farfar.

Onkel, tante og vores lille nye kusine bor i øjeblikket hos farmor og farfar, så det var jo helt fantastisk for os. For vi ankom og kunne med det samme møde lille India. De næste 2 dage var vi ingen steder. Vi hyggede med familien, så fodbold og tennis. Farmor forkælede os som hun plejer. Tirsdag skulle vi til London og se venner m.m. i vores gamle 'hood'!
Det skriver jeg mere om i næste indlæg.
Mit allerførste kram med min lille niece.  Er hun ikke bare nusser. Det var altså heller ikke med min gode vilje hun blev givet tilbage til hendes forældre



13. juli 2016

Så var de fire

Kusiner og og fætter på række. 4 er de nu på den engelske side. De 3 store var så betaget af deres lille nye kusine. Heldigvis ser vi hende igen allerede om en 3 ugers tid, når vi lige flyver en 3 dage derover igen til Bryllup.

Vi kom hjem fra ferie, hele 16 dage væk hjemmefra, i mandags. De sidste dage inden vi drog helt hjem, har vi hygget, svømmet, shoppet og slappet af i Holland. Det skriver jeg lidt mere om i et indlæg for sig selv. Ligesom der kommer indlæg om London, vores venner og et af Europas største shopping centre. Lige nu har vi stadig ferie alle fire og tempoet er skruet helt ned. Ungerne har savnet deres værelser og legetøj, så de er travlt optaget. Jeg har virkelig savnet min egen seng! Græsplænen har savnet vores plæneklipper. Muffin the cat har savnet os og vi har savnet hende.
Vi savner alle vores lille nye kusine, vores lidt større kusine og resten af familien i England. Sådan er det jo, når vi har et ben i hvert land. Vi er dog alle enige om, at ude er godt, rigtig godt men hjemme er nu allerbedst.
Manden mente han lige så godt kunne lære hans lille niece, at spille klaver med det samme. Hun lyttede da også pænt med mens han spillede Disney sange for hende.

Jeg nød de mange timer med min lille niece i armene.


6. juli 2016

Lidt magi her i ferien

I går i restauranten hvor vi fejrede onkel D's 40 års fødselsdag. Mindstemanden lavede mønt tricks for oldefar. Han klappede og var imponeret. 

Vi har bare så meget nydt vores 11 dage hos Nana og Papa. Jeg har kun vasket tøj to gange, slet ikke gjort rent, overhovedet ikke lavet mad og tømt kun opvaskemaskine en gang. Jeg har læst,  holdt min lille niece, hygget med ungerne og shoppet. Vi har holdt ferie. I morgen kl 06.00 kører vi til Dover og sejler til Calais. Derefter kører vi til Holland og holder ferie.
Må,  men lidt magi skal I ha' så her er mindstemanden med et trylle nummer...


3. juli 2016

Første møde

Første møde med deres lille kusine. 
Masser af kram med min lille nye niece.
Manden er allerede igang med at lærer hans lille niece,  at spille klaver. 

Vi holder ferie og nyder det. Derfor er der stille her på bloggen. Jeg vender tilbage med en masse indlæg når vi er hjemme igen. Der er dog billedespam på Instagram @mettephebs så hold øje der hvis du savner mig:) :o) :) 


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...