28. november 2014
En anbefaling som du måske bliver glad for!
Jeg har fundet mine kæmpejulestokkelys (Jem og Fix) De er sat op og der vil være billeder i aften eller i morgen. Vi skal nemlig på biblo og i biografen i eftermiddag så det bliver ikke lige før...
27. november 2014
Juleklip, bare jeg ikke skal lave stjerner.
Jeg har lært at leve med det så det må du også. Jeg kan da flette julehjerte og klippe nissemænd og damer ud så det er vel i orden!?
Der er juleklip på ungernes skole i dag, her kl 10 starter de i deres klasser. Det er altid hyggeligt og de forældre der kan, må rigtig gerne komme. Dem er jeg en af og mindstemanden glæder sig til jeg kigger forbi senere.
Prinsessepigen er ikke helt så begejstret og mener ikke jeg behøver kigge forbi hendes klasse.... Det gør jeg nu alligevel og faktisk sagde hun lige hurtigt da vi sagde farvel i morges: "Det er kl ca 12 du kommer ik' mor??" så måske hun alligevel synes det er hyggeligt jeg kommer.
I morgen vil jeg udnytte, at butikkerne her i landet har adopteret Black Friday og derfor holder udsalg på en random fredag i november. Vi får jo også løn så total win win! Jeg har fundet ud af der sælges nogle gigantiske julestokke med lys som jeg da nok er nødt til står i min have..... Der skal nok blive vist billeder.
Nå, ja og så skal vi i bio og se julefilm i morgen eftermiddag. Det hører I mere om i løbet af weekenden. Nu skal I også huske min Give Away som jeg trækker en vinder af på mandag.
Ha' en hulahoptisk torsdag og fortæl mig om du er klar til december lige om lidt.
25. november 2014
Hvis man da ellers må sige det højt?
Julen en tid, hvor man hygger og der er et hav af traditioner – alle har deres helt egen holdning til, hvilke traditioner der er de rigtige. Vi er jo en blandet familie dansk/engelsk (eller omvendt, hvis nogen skulle mene det er mere rigtigt) så der er traditioner fra to lande der skal kordineres.
Det meste er egentlig enkelt nok for det ene år er vi her i Danmark og det andet er vi i England hos farmor og farfar. Når vi er i England holder vi ikke juleaften den 24 december men hygger, læser julehistorier, ser julefilm, spiser lækker mad og glæder os til julemorgen. Julemorgen går det så løs med pakker, senere julemad og spil. Ungerne elsker det – sætter på ingen måde spørgsmålstegn ved det.
Når vi er i Danmark holder juleaften på bedste maner med dans om juletræet, julemad og hygge som regel i mosters hus, da det er størst. Julemanden flyver forbi (vi ser ham aldrig for han har jo sååå travlt) ringer med sin klokke og smider en pakke til hver af ungerne. Ungerne elsker det og sætter heller ikke spørgsmålstegn ved det
.
Forskellen på de to jule er, at vi de år vi er i Danmark har valgt at opretholde en enkelt engelsk tradition. Alle gaver fra den engelske familie åbner vi først juledag om morgnen når vi vågner. Julemorgen er, altså den 25 december, mit absolutte ynglings tidspunkt, tradition om du vil, ved julen både når vi er i England sammen med hele familien og i Danmark, hvor det bare er os dagen efter den store dag. Vi er kun manden, ungerne og jeg – vi er i vores egne omgivelser, alt kan foregå i lige vores tempo og som vi vil det. Det er en tradition vi kun har hvert andet år men en vi værner om….
Hvad er dit/din ynglings tidspunkt/tradition ved julen??
23. november 2014
Brevene....
De er skrevet, der er tegnet og nu er de klar til at komme i postkassen i morgen. Det gør vi når de har fri fra skole. Mindstemanden valgte der skulle stå julemand på dansk og Nordpolen på engelsk. Så skulle han gerne være dækket ind, mente han. For julemanden taler både dansk og engelsk ligesom ham, ik'??
Skriver dine børn til julemanden??
22. november 2014
Det var en go' bog.
Jeg er lige blevet færdig med den første af mine 4 nye bøger.
'This one is mine' af Maria Semple.
Det gik hurtigt med at få den læst og det er tegn på den var go'!
Jeg kan varmt anbefale den, den er nem at læse, mærkelig men rigtig god. Jeg læste en anden bog af samme forfatter i sommer.
'Where'd you go, Bernadette?'
Den kan jeg også varmt anbefale, den er sjov, mærkelig og bare så go'!
Så hvis du mangler en go' bog kan denne i hvert fald anbefales.
21. november 2014
Nisse nr. 4
Det bliver spændende og prinsessepigen glæder sig rigtig meget. Lørdag den 13 december kl 17 er den store dag. Prinsessepigen skal være der hele dagen, vi andre er først inviteret med gyldig indkøbt billet til kl 17.
Nå men lige en helt anden ting. Jeg har fået en overdækning (eller hjælp til) til vores terrasse i fødselsdagsgave. I dag og i morgen bliver den lavet og hold op jeg glæder mig. Vi (især jeg) har ønsket den længe. Vi er nemlig så heldige, at solen altid er i vores have (altså når den er fremme) men det betyder vi trækker gardinerne for så det ikke bliver for varmt og sådan. Nu får vi skygge og kan stadig kigge ud. Har jeg nævnt jeg glæder mig???
