I stedet for kl 07.00 blev kl 08.00 før vi kom af sted i torsdags. Mindstemanden holdt os vågen halvdelen af natten med ondt i maven, heldigvis er han ved at være bedre nu. Prinsessepigen og faren er også bedre men hoster stadig. Jeg tager nu også del i hosten og en stoppet næse så jeg fik ikke lov til at gå fri!
Nå, men vi tog det stille og roligt ned gennem Tyskland og lige over grænsen til Holland overnattede vi. Alle fik sovet rigtig godt, trods hosten, feber og lidt ondt i maven, og af sted det gik fredag morgen mod Calais. Omkring Antwerp gik vores gps i sort! Argh..... Så vi for vild og en time tog det inden vi var tilbage på rette kurs! Man stoler fuldt og fast på disse elektroniske vidundere. Det var så irriterende men men vi nåede jo færgen så ingen skade sket!
Nu er vi hos farmor og farfar, jeg kan slappe af, nyde en kop te og pleje min forkølelse. Faren skal holde Stag do for hans bror som skal giftes i maj. De skal spille fodbold, spise indisk og hygge med onkler, fætre og venner. Da faren ikke er på toppen, bliver det nok ikke med så fuld power på som det nok kunne have været men hvem ved.....
Ungerne og jeg bliver i farmors varme hus og hygger med film, slik og måske en pizza mens vi lader op til julen.
Er du klar til julen sådan helt??
Tja, det er man vel mere eller mindre, når der er 1 dag tilbage... Vi bøvler også med sygdom... God jul til jer!
SvarSletTak:) God jul og god bedring til jer:)
Slet