29. oktober 2016

Min blog i Skotland

Manden min tog billedet. De skulle bruge det hos MS Society i Scotland, den skotske scleroseforening. Jeg har nemlig skrevet et blog indlæg for dem.

Blog indlægget blev lagt online i går og her er linket, skulle I have lyst til at læse det.

Min blog i Skotland - Min MS Blog

Det var ikke nemt at beskrive hygge når man er vokset op med det. Manden kunne så heldigvis hjælpe lidt der. Samtidig skulle jeg flette sclerose ind i hyggen, det var lidt nemmere og Hannah, i Skotland, var fint tilfreds og så kan jeg jo også kun være det.

Nu vil jeg prøve at læse lidt. Familien er sendt hjem og heldigvis er der mindre ned 2 måneder til vi ser dem igen.

Go' weekend.

28. oktober 2016

Fredag, sidste dag og weekend med en ekstra time

Mindstemanden krammer og kysser sin lille kusine. Han synes hun er så kær - det gør vi alle!

I dag er sidste hele dag med lille India og hendes mor og far. I morgen formiddag tager de tilbage til England og så ser vi dem ikke igen før til jul. Det har været 4 skønne dage. I går var vi til Halloweenfest i mindstemandens klasse. Vi havde onkel, tante og babykusinen med selvfølgelig. Mindstemanden var så stolt og alle kammeraterne synes hun var noget så sød. Hun var en absolut superstar og smilede til alle.

I morgen skal de som sagt hjem igen og her bliver stille eller stille og stille er nok så meget sagt, men roligere når vi igen bare er os fire. Vi har ingen planer resten af weekenden andet end jeg håber den ekstra time vi får foræret søndag, kan gi' mig tid til at læse min bog færdig. Den er så go'!

Hvad skal du bruge din ekstra time til på søndag?

26. oktober 2016

Road Trip

Vores playliste først den ene vej og så hjem igen i fredags. Altså vi hørte mere end en sang hver vej. Ungerne havde ingen steder at forsvinde hen og måtte lytte, dele af turen til min og mandens musik plus gammel musik! Det overlevede de og prinsessepigen er total på Spice Girlholdet med sin far - for det er ham, ikke moren - der er på det hold!

Nå, men vi har familien fra England her i disse dage, derfor stilheden på bloggen. Babykusinen nyder sit første besøg i Danmark.

22. oktober 2016

Om at være anderledes

Blev færdig her i onsdags. Åh, det er en sød og rørende historie.

August, drengen i bogen, er anderledes. Normal men deform i ansigtet. Han fortæller en del af historien. En anden del fortæller hans storesøster, en del fortæller nogle af klassekammerater. Det er en sød, rørende og rigtig go' bog. Meget nem at læse og hvornår er vi egentlig anderledes? Hvordan reagerer du på et tydeligt handikap eller deform hos et barn eller voksen? Jeg kan varmt anbefale bogen og det er en bog, jeg udelukkende købte fordi jeg kunne li' forsiden og titlen.

Nu er jeg jo så heldig, at jeg er tydeligt handikappet. Ja, jeg skriver heldig for det er jeg, synes jeg. Mit handikap kan ses. Det er tydeligt jeg ikke går ret godt og det synes jeg er meget lettere. For mig altså. Måske ikke for dig men for mig er det, da jeg ikke rigtig behøver forklare. Folk kigger ikke skævt til som sådan for det er jo tydeligt der er noget galt med mig, når jeg går med en rolator. Eller i hvert fald med mine ben.

Nå, det var et lille sidespring. Bogen er virkelig go' og skulle du mangle en let læselig bog, er den her værd at læse. Selvom den er nem og hurtig at læse så er det en historie med tyngde. Der kan tænkes over den.

Ellers ikke så meget herfra. Efterårsferien er snart slut, det regner helt vildt og vi slapper af. Jeg har fået æren af, at skrive et blogindlæg på engelsk for MS Society UK, den skottiske afdeling. Det har jeg brugt de sidste dage på og jeg glæder mig til det ligger på deres hjemmeside. Ha' en fortsat go' weekend.

19. oktober 2016

WOW det er mange computere

Vores egen lille Pikachu!

I lørdags var manden og mindstemanden over og se 5000 børn, unge, halvvoksne mest drenge men også piger, spille computere i nogle kæmpe haller. Der var professionelle Youtube-re der også og der kunne prøves og købes ting. Mindstemanden fandt med det samme denne her kasket!
Prinsessepigen, hendes veninde og jeg valgte at shoppe i gågaden imens. Pigerne var ikke så interesseret i de der computerspillere og sådan. Næ, de ville hellere i H&M, Normal og Tiger.
Mindstemanden synes det var ret spændende men efter et par timer havde han dog fået nok. Så vi hentede ham og manden, der kunne fortælle de havde prøvet sådan nogle virtual reality briller. Manden måtte tage dem af ret hurtigt, da det var noget af en rutchebanetur han var på inde i de der briller.
Lidt bedre gik det for mindstemanden.

Nå, men resten af lørdagen slappede vi af og søndag ligeså. Mandag var første feriedag og vi tog i biffen. Vi så Storkene som vi varmt kan anbefale. Det er en sød, sjov og rørende (synes moren) film. Mindstemanden giver den 9,5 ud af 10 og prinsessepigen gav den 7. Jeg gav den 9 ud af 10. Vil varmt anbefale den.

16. oktober 2016

Hun sagde ingenting men det er altså IKKE et ja!

Det er chokerende, at det sker. De bliver hængt ud. Det her er i Amerika men måske det kan ske her? Vi har en datter.... Det er skræmmende.

Som jeg skrev i et tidligere indlæg på bloggen, så ser manden og jeg dokumentar programmer på Netflix. Det her så vi for ikke lang tid siden. Har bare skulle falde lidt ned, inden jeg følte jeg kunne skrive om det. Det er ikke en nyhed, det foregår og har foregået længe. I et kæmpestort land som vi tit kigger mod her i Europa. Et land som på nogle punkter er sååååå moderne og på andre enormt gammeldags. Landet hvor mænd har magt, meget magt og the all american hero, er drengen der spiller på fodboldholdet. Det må jo for en hver pris ikke ødelægges, så mon ikke pigen selv var skyld i det?

Dokumentaren gjorde manden og jeg ret rasende. Jo, pigerne var fulde og var selv taget med til festen. Men det er da ikke ensbetydende med, at drenge bare kan tage-for-sig-af-retterne so to speak! Uanset om pigerne måske har flirtet så er det altså ikke et ja til sex.
Det er nogle rystende historier, hvor især en politichef ændre drastisk mening undervejs. Han mener pludselig det er pigens egen skyld.... Han har selv 2 døtre så man skulle tro han ville tænke anderledes. Den ene dreng indrømmede endda voldtægten.

Det er en rystende dokumentar men helt sikkert værd at se.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...