31. august 2014

Læse-log nr. 2

Så fik mindstemanden en læse-log, hvor vi skal skrive ned, hvor mange sider han læser. Klasselæreren beder om mindst 10 hver dag. Vi skriver også stadig læse-log med prinsessepigen og hun nærmer sig de 15.000 læste sider.
Mindstemanden nærmer sig de 100 læste sider men når han lige napper 23 sider ad gangen ind imellem så går det hurtigt fremad.
Når de første 1000 sider er læst vil skoleinspektøren overrække mindstemanden et diplom til morgensang ligesom prinsessepigen fik det, ved 5000 sider en t-shirt og ved 10.000 en rygsæk.

Hvad gør jeres skole for at hjælpe læseglæden på vej?

Jeg er så glad for prinsessepigen elsker at læse og kan fordybe sig i bøgernes verden. Jeg håber mindstemanden også bliver en læsehest, indtil videre går det den rigtige vej.

30. august 2014

Grøn er håbets farve eller bare en sej farve, hvis du spørger mindstemanden.

Tror de fleste af jer efterhånden er klar over mindstemanden er stor Lego-fan. Har vist blogget om det nogle gange. Det er lige det legetøj der fanger ham - Når han altså ikke hopper på trampolin. Lige nu er det Lego Starwars der er in... Det kan jo hurtigt ændre sig men vi griber lige bolden mens den er i luften - Eller noget andet smart!

Jeg er jo en stor shoppe-online-fan (mit shoppe-i-butikker-gen er forsvundet) og elsker endnu mere udsalg. Der er udsalg hos Legowear.dk så jeg kiggede lidt (ok, meget) for jeg er ret vild med deres drengefarver. De er klare og mindstemanden havde ikke lige noget i grønt - det har han så nu og heldigt nok så synes mindstemanden også den er mega (et ord han bruger rigtig meget i øjeblikket) cool. Nok mere fordi der er Starwars på den end den grønne farve.... Farven klæder ham så godt og han var da også pænt stolt i går morges og ville gerne ha' den på i skole. Den passer ham perfekt så jeg håber, at han ikke har tænkt sig at vokse mere her i efteråret/vinter. Han er kun lige blevet syv men han er høj og tynd/smal (hvad skriver man?)  Tænker, at næste gang jeg køber tøj til ham skal de være nummeret større end 128, hvis altså ikke lige det er meget stort i størrelsen.

Nå, men tilbage til den lækre sweatshirt. Mindstemandens første kommentar da han tog den på:
"Årh ja mor, den er mega blød inden i"
Den klare grønne farve klæder ham synes jeg, hvad synes du'? 



Indlægget er lavet i samarbejde med Legowear men ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her

28. august 2014

Spand 2 og spand 3 - Nr. 3 med skrig......

Prinsessepigen og jeg blev jo nomineret til ALS IceBucketChallange af mindstemanden i går. Jamen, det er jo skønt vejr i dag så here goes.....


27. august 2014

Spand nr. 1

Mindstemanden blev nomineret af sin onkel D i går til at gøre ALS icebucketchallange og han tog imod den. Så i dag efter skole var han klar.... Nu kan sådan en udfordring ikke bare gøres uden et par flik flak først åbenbart. Mindstemanden har nomineret sin mor (det er jo mig) hans søster og hans fætter. Så her præsenterer jeg mindstemanden i hans ca 30 sekunder video....
 I morgen kan I se prinsesspigen og min icebucketchallange jeg skal nok ligge linket her på bloggen.


26. august 2014

Vi nåede ikke at stoppe ham - Faktisk troede vi også, at det var det rigtige.

Mindstemanden havde ønsket det her Nintendo DS spil i fødselsdagsgave og det fik han af den engelsk familie. Vi købte det for dem her i Danmark for skulle han nu få to, ja så kunne det byttes. Han havde længe snakket om spillet - Faren havde også googlet for at finde info og det skulle passe til en almindelig DS.... Det handler om new Super Mario bros.2  Et eller andet sted har vi læst/set forkert for det passer kun til 3DS. Ingen problem, vi bytter det bare men nej. Inden vi nåede at stoppe ham havde han taget plastikket af spillet....
Så viste vi godt det ikke kunne byttes igen så nu er der kun en udvej. Vi må prøve at sælge det og så kan mindstemanden jo købe et nyt spil.
Jeg har googlet prisen på spillet og den laveste pris på et spritnyt spil var 291 + 40kr fragt.

Så her kommer det helt fantastiske tilbud til dig, skulle dit barn have en Nintendo 3DS.

New Super Mario bros.2 sælges for kun 250kr.

Det er da billigt, synes du ik'? Det er spritnyt, kun plastikken er taget og jeg har taget et billede af det. Så kender du nogen der måske er interesseret, sender du en mail til mig. mettesexton@hotmail.com
Jeg sender det glædeligt til den glade køber kvit og frit.


25. august 2014

Det var ligesom Phoebe. Sikkert derfor vi kunne grine af det kl 04.45 i morges....

Hvad vækkede os så tidligt?? To batterier der skulle skiftes i røgalarmerne. Jamen, dem kunne vi vel ha' skiftet i går aftes? Der viste vi jo ikke de skulle skiftes....
Jeg er ikke til megen hjælp for jeg kan ikke nå dem, så manden måtte op og pille batterierne ud. Nej, vi fik ikke sovet igen inden vækkeuret ringede kl 05.45

Vi kunne så ligge og fnise lidt af det hele, for det mindede lidt om Phoebe's desperate jagt på bib-bib-lyden i et af Friends afsnittene. Ja ja, mere skal der ikke til så tidligt om morgnen. Vi snakkede endda om, om vi lige skulle tænde for dvd'en og se det afsnit af Friends inden det var stå-op-tid meeeen nej!

Nu har jeg puttet nye batterier i og så kan manden hænge dem op når han kommer hjem. Jeg ved, at lige præcis vores røgalarmer vil be' om nye batterier om laaaaang tid men helt sikkert om natten eller tidligt om morgnen.

Hvad gør jeres røgalarmer?? Er de må-jeg-be-om-nyt-batteri-agtige tidligt om morgnen eller om natten??
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...