24. april 2016

Fra den yderlighed til den anden......

Fredag middag spiste prinsessepigen og jeg frokost udenfor i solen. I dag vågnede vi op til sne!
Tror ikke det kan blive ret meget mere forskelligt. Sneen er væk nu men det er frysende koldt. Håber det ændre sig snart, for havde planer om vinterjakken skulle væk. Jeg synes det er så dejligt, når vintertøjet kan ligges i skabet. Fik du også sne der hvor du er??
Vi har nydt den ekstra fridag og Junglebogen kan varmt anbefales. Dog skal dine børn forstå engelsk eller kunne læse undertekster. Vi nød alle 4 filmen og da det nu var fredag fik vi både slik, popcorn og sodavand. Må man gerne om fredagen....!
I går fik prinsessepigen og hendes veninde brugt lidt lommepenge i både Normal og Tiger. Pigerne var fornuftige men det samme kan ikke siges om mig....
Jeg fik brugt en del penge der, da der jo altid lige er noget jeg mangler. Kender du sikkert godt eller hva'?!
Jeg har også nået, at få læst lidt i min bog og har planer om lidt mere læsning nu. Med en kop kaffe for nu sner det igen. Jep, du læste rigtig. Solen skinnede ellers hele formiddagen men nu blæser, hagler og sner det. Godt vi ikke skal noget og bare kan sidde i sofaen under et tæppe.

Håber du har haft en skøn bededagsferie - sne eller ej!

21. april 2016

En ekstra dag - shopping, bifftur og varme hveder.

Okay, billedet har intet med overskriften at gøre. Jeg er bare ret så vild med de her glas/kopper som prinsessepige og jeg fandt i Jysk i lørdags. Nu vil jeg ønske jeg havde købt 4 i stedet for 2 så jeg må vel tilbage en af dagene.
Nå, det var jo ikke det indlægget skulle handle om. Jeg bliver ret nemt afledt.....
I morgen er fridag woop woop.... Mindstemanden skal faktisk til fødselsdag hos en kammerat men først kl. 11 så vi kan stadig sove længe. Hvis jeg nu bliver i bilen når jeg aflevere ham så behøver jeg vel ikke skifte ud af nattøjet eller hvad??!
Når han skal hentes er det nok bedst vi alle er i tøjet. vi skal nemlig videre i biografen og se Junglebogen. Nogen af jer der har set den?? Vi har hørt den er god. Vi har set den gode gamle tegnefilmversion.
Lørdag skal vi i Tiger, H&M og Normal. Eller det er mest prinsessepigen og veninden der skal men vi er med. Jeg plejer nu altid lige, at falde over et eller andet jeg skal bruge så mon ikke jeg får noget med hjem også! Minstemanden og faren smutter muligvis en tur i BR mens vi andre shopper men de er ikke helt afklarede....
Søndag har jeg en aftale med min bog. Den er nemlig ret så go' men jeg har ikke lige haft tid til den. Søndag formiddag må være dagen!

Jeg har forøvrigt købt varme hveder eller de er ikke varme endnu. Ved ikke hvorfor vi spiser dem??? Anyone?

Hvad skal du lave her i den ekstra-dag-lange weekend??

19. april 2016

Lidt har vi lavet i weekenden andet end fodbold!

Prinsessepigen ville gerne have store stofbelagte opslagstavler så vi kørte i Jem & Fix og Jysk lørdag formiddag. Hjemme igen satte jeg hende igang med at klippe. Jeg satte det fast og sammen med faren fik vi det hængt op.
Der er hængt lidt op dem allerede og jeg ved, at prinsessepigen nok skal få fyldt på snart. Det er en nem og billig løsning, hvis du som os, har børn der gerne vil hænge alt op på væggene. Hun valgte selv farverne på stoffet og kom selv med ideen, at den tredje plade skule deles i to og en af hver farve skulle på.
Det var nu ikke det eneste produktive vi fik lavet i lørdags. Efter lidt frokost mente faren og prinsessepigen, at de skulle bage cupcakes. Der er ikke langt fra tanke til handling med de to så en time senere stod der to tallerkener med flot pyntet cupcakes.


Gæt hvilken tallerken prinsessepigen har pyntet??

18. april 2016

Fodboldfeberen!

(De skiftedes til at stå i mål. Her jubler mindstemnanden over mål i den modsatte ende)

Det var blæsende men tørt og til tider sol de timer vi var til fodboldstævne. Mindstemanden og hans hold spillede 6 kampe af 20 minutters varighed. Vandt 5 og spillede en uafgjort så de var godt tilfredse. Mormor kom forbi og kiggede. Hun gav kaffe og mente prinsessepigen hellere måtte få lidt chokolade. Det var jo energi og den skulle bruges til at heppe.
De sidste par kampe var de små ben på banen ved at være trætte kunne vi se. De kæmpede nu videre og med juice i en af pauserne, så gik det. Minstemanden var tilfreds med hans egen indsats (han scorede 4 mål) og endelig bidt af fodbolden som hans far. Han glæder sig til træning tirsdag og til deres næste stævne om nogle uger. Fodboldfeberen har indtaget huset....

Dyrker dine børn sport?

15. april 2016

Happy Valley eller ikke.....

Yes, det er fredag. Ungerne er til fødselsdag hos kammerater i eftermiddag og det er holdt op med at regne. Lige det med regnen er ret fedt for fødselsdagen er udendørs og vores unger har ingen regntøj eller gummistøvler.... Du må gerne ryste på hovedet!
Manden har en fridag og har været på forbrændingen 3 gange - alle gange med en helt fyldt bil. Ved ikke helt, hvor vi har haft alt det ragelse men nu er det væk. Jeg er da også helt sikker på han er rigtig glad for, at han lige kunne ordne det på hans fridag, tror du ik'??
Nå, men faktisk ville jeg bare fortælle om Happy Valley som manden og jeg lige har set første sæson af på Netflix. Hold op den er go' - Elsker britiske politiserier. Der er en serie 2 og den venter vi spændt på kommer på flixen! Du følger denne her politidame og noget med en kidnapning. Mere vil jeg ikke sige, for vil ikke afsløre noget. Så mangler du en go' spændende serie, kan vi varmt anbefale denne her. Måske du har set den?? Hvad synes du om den?
Ellers vil vi nyde weekenden uden at lave for meget, hvis muligt. På søndag vil vi være heppekor til mindstemandens første fodboldstævne. Jeg ved ikke hvem der glæder sig mest. Faren eller mindstemanden eller det gør jeg, for faren har glædet sig til det her siden mindstemanden kunne gå! I går var vi den lokale sportsbutik og prøve spillertøj. Der skulle også vælges nr og navn til bagpå trøjen. Mindstemanden valgte nr 13.  Tøjet ankommer dog ikke i tide til stævnet på søndag så der må vi selv finde en hvid t-shirt og et par blå eller sorte shorts. Sikke heldigt der lige lå en England landsholdstrøje i skabet og et på sorte Argentina shorts. Mindstemanden er klar og faren er endnu mere klar....

Hvad skal du bruge din weekend på mon??

13. april 2016

Det er så ikke lettere selvom de er blevet ældre.....

Det havde jeg egentlig forventet, at det blev nemmere når ungerne er syge. Nu er hverken mindstemanden eller prinsessepigen syge børn. De har de aldrig været. Der skal ret så meget til før de bukker under og får høj feber. Vi er heldige ved jeg godt og vi er så glade for vores børn er sunde og raske og meget meget lidt syge. Det gør så også bare, at vi ikke er parate når det sker sådan følelsesmæssigt og jeg kan blive helt panisk.
Lørdag aften efter vores skønne tur til Legoland, brændte prinsessepigen pludselig helt sammen. Hun havde høj feber og ondt alle steder. Hun sov nogenlunde men søndag morgen var hun rigtig rigtig skidt, ville ikke spise og kunne ikke bevæge øjnene uden det gjorde ondt. Hun klagede også over bryst og ryg gjorde ondt når hun trak vejret. Jeg valgte vagtlæge og han var noget så rar. Fik hende tjekket for alt og meddelte, at det var influinza. Jeg beklagede, at jeg havde spildt hans tid  men det skulle jeg endelig ikke, sagde den rare læge.
Jeg havde muligvis kunne genkende tegnene på en omgang influinza men hverken manden eller jeg har haft det før, så jeg tænkte straks pandehulbetændelse eller lungebetændelse. Prinsessepigen er også 10 år nu og kunne jo fortælle mig, hvordan hun havde det. Eftersom hun ALDRIG klager over noget eller er syg, ja så var det at se hende fuldstændig slap og med høj feber lidt skræmmende. Da hun så søndag aften også talte i vildelse og ikke helt var der, ja så var moren her altså bekymret.
Lige så pludseligt som det startede, lige så pludseligt stoppede feberen. Og som den faldt, steg hendes appetit og energi. I går var hun så træt af, at hun ikke måtte komme i skole. Feberen var jo væk og hun var jo bare lidt forkølet. Jeg forklarede hende, at kroppen lige skulle ha' en hviledag men jeg talte for døve ører. I morges var hun klar før alle andre til, at komme ud af døren og i skole.

Jeg synes jeg bliver meget mere bekymret når ungerne er syge nu, end jeg var da de var små. Måske det også er fordi det sker så sjælendt. Måske jeg bare er meget pylret.

Er dine børn tit syge?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...