Perler elsker vi... Ej, det er faktisk lidt løgn for jeg er godt nok ikke fan mere. Mine fingre deler ikke nogen som helst begejstring for perler. De er små og fedtede så de ikke er til at holde på. Nå, er det bare mig og mine fingre? Ja. det må det være for ungerne elsker at lege med dem og har ingen problemer med at lave fantastiske perleplader. Dem får jeg så allernådigst lov til at stryge (det eneste vores strygejern nogensinde bliver brugt til) og under strengt opsyn af det pågældende barn, der har produceret perlepladen.
I lørdags mente prinsessepigen godt hun lige kunne nå at lave en perleplade til min veninde, den skulle hun ha' til fødselsdagsfesten senere. Designet tog overhånd så tiden løb fra prinsessepigen og perlepladen blev først færdig søndag så nåede ikke at komme med til fødselsdagsfesten. Den er til gengæld meget flot og vi har sendt et billede af den til min veninde. Hun kunne godt li' den!
Prinsessepigen mener så vi skal sende perlepladen med posten men der stoler jeg ikke lige på behandlingen af pakken. Hun mener da bare vi pakker den i masser af vat, papir rundt om og så i en kasse. Uh... det ved jeg altså ikke lige rigtigt om vil gå! Den er flot og tog laaaaaange tid at lave (og stryge) så mon ikke vi kan vente til vi ser min veninde igen.... Hvad synes du?? Den er jo synd at ødelægge, ik'?
Hvis du skulle være i tvivl om designet så er det en sol, en regnbue, to små skyer der kommer små regndråber ud af, en blomst, græs og et flag!
Var ikke spor i tvivl om designet, men tak ;-)
SvarSletOg den er da superfin! Den må pænt vente, tænker jeg med min erfaring med skrøbelige forsendelser.
ps. herhjemme er det også eneste funktion for strygejernet...
Ja, jeg synes altså også det er for risikabelt at sende den:) Skal bare lige ha' overbevist prinsessepigen om det samme:)
Slet