"Er du handikappet?"

Vi havde prinsessepigens veninde med hjem den anden dag. Hun har været her mange gange og kørt med os flere gange i vores bil. Pigerne skal til gymnastik og jeg holder på hallens handikap parkering. Det får veninden til at bryde ud:

"Har du sådan et skilt så du må holde her?"

Jeg svarer, at det har jeg hvorefter hun spørger med forundring i stemmen:

"Jamen, er du da handikappet??"

Det fik både prinsessenpigen og mindstemanden til at smile og prinsessepigen til at sige:

"Har du ikke opdaget min mor går med stok?"

Veninden smilede også mens hun sagde, at det havde hun egentlig aldrig rigtig lagt mærke til. Ingen af hverken prinsessepigen ellers mindstemandens venner har kendt mig som 'normal' så for dem er jeg vel 'normal'.... Indenfor herhjemme går jeg jo heller ikke med stokken så det er vel ikke sådan lige til se. Synes det var en sød lille historie. Børn lægger ikke mærke til handikappet, de ser mig - deres vens mor! Og de tør stille spørgsmål når de engang i mellem opdager det.

Måske vi voksne kunne lære lidt af det....