Når tingene ikke helt bliver som lovet....

Eller når planerne ændres med kort varsel så bliver prinsessepigen ked af det. Som i eftermiddag, da jeg hentede hende i skolen. De har siden i går haft bamse tema sammen med førsteklassen. Vi fik i sidste uge en seddel med onsdags, torsdags og fredags aktiviteter. Der skulle skrives bamsehitorier, tegnes bamsebilleder og laves en lille udstilling. Super tænker jeg, hænger sedlen op så jeg ikke glemmer, hvad der skal medbringes.Vi snakker om, hvor hyggeligt det bliver. Prinsessepigens lærer har været syg de sidste par dage men bamse temaet har stadig været i gang. Altså til i dag, hvor udstillingen var aflyst og prinsessepigen brød grædende sammen da hun så mig.

"Nu kan du ikke se udstillingen for der er ingen. Du sagde altså i morges, at vi skulle lave en...?"

Ja, det gjorde jeg for det stod på sedlen og jeg fik sagt, at jeg glædede mig til at se udstillingen når jeg hentede hende!
Den søde vikar de havde haft i dag skyndte sig at forklare prinsessepigen, hvorfor de ikke havde lavet en udstilling men at de stadig skulle have bamsefest i morgen. Det hjalp med det samme! (Virker altid meget bedre når det ikke er moren der forsøger at forklare...)
Så lad os håbe der ikke bliver lavet om på det i morgen, selvom det selvfølgelig nok skal gå alligevel!

Jeg har det nu også bedst med, at jeg ved hvad der skal ske. Ikke at jeg ikke kan klare, at der sker noget uventet. Jeg er bare ikke fan af det. Det har vist smittet af på prinsessepigen eller måske er det en pige/kvindeting? Faren og mindstemanden virker ikke specielt berørte, hvis uventede ting eller ændrede planer sker for dem! Jeg har ellers altid hørt det skulle være så godt med rutiner og, at forberede børn på dagens aktiviteter.

Hvad med dig? Er du til uventede eller ændrede planer?

Prinsessepigen er ikke!