31. marts 2016

Bop it!

Prinsesepigen og mindstemanden fik det her spil af tante her i Påsken. Det var deres meget forsinkede julegave fra hende. Jeg har ikke set spillet før men er så glad for ungene fik det. Det er rigtig sjovt, en anelse stressfuldt og så vanedannende.

Du trykker på midten og en stemme fortæller så derfra, hvad du skal. Der er 4 ting plus midten som er Bop it.

1. Hiv/træk den (pull it)
2. Drej den (spin it)
3. Flick den (flick it)
4. Twist den (twist it)

Stemmen er ret sjov (vi har den engelsk version men tænker da, at der findes andre sprog) og det er stemmen der kan stresse lidt men det er jo også det der er sjovt. Det går ret hurtigt og der er ikke et mønster så du kan ikke gætte, hvad næste ting du skal, er. Det ved jeg fordi, at jeg jo med det samme tænkte ha, jeg kan da sagtens blive ved i en evighed..... Efter 20 rigtige var jeg ude! Er så blevet lidt bedre men ungerne er endnu bedre til det.

Nå, men ville bare fortælle om Bop it skulle du mangle et spil der kan spilles hvor som helst. I bilen, ved bordet, i haven you name it. Ved godt nok ikke om det sælges herhjemme. Har ikke undersøgt det men anbefales, det kan det altså.

Hvad spiller I ellers derhjemme?

29. marts 2016

Ferie slut - Hverdag startet. Håber I alle har nydt påsken og spist rigtig meget chokolade......

Jeg starter lige bagfra med et billede fra den sejeste Mac Donalds vi nogensinde har været på (og vi har altså været på en del - please don't judge) Du kunne bestille maden på en stor computer samt betale. Så hentede man den bare ved disken og kunne så sidde og spise ved et af de smarte borde. Ungerne valgte selvfølgelig bordet med en tablet de kunne spille på. Jamen, jublen ville ingen ende tage. Det var i Harwich den lå, denne her fantastiske Mac D, lige før vi skulle med natfærgen til Holland.
Efter dinner på Mac D. kunne vi tjekke ind og komme ombord på færgen. Den sejlede først kl 23 men ungerne hyggede i deres køjer og nåede faktisk, at falde i søvn inden vi lagde fra kaj. Mens det stormede i England og vist også blæste i resten af Europa, sov vi sødt på færgen. Den vippede ikke så vi må ha' været i læ for vinden på en eller anden måde. Vel ankommet i Holland kl 8 mandag morgen, tog vi turen hjem i et stræk. 9½ time og lige omkring aftensmadstid i går, kom vi hjem.
Det var vist rigtig godt vi var i bil, for tror ikke vi ville have haft plads i kufferterne til alle de ting ungerne har fået. De er så forkælet af alle i familien i England men mon dog de kan spise det hele. Tror da nok lige moren og faren skal hjælpe lidt, ik'??

Ellers har vi shoppet, set fodboldkamp, set Kungfu Panda 3 og bare hygget. Det skriver jeg mere om en anden dag.
Det har været dejligt, at se familien. Lillekusinen har nydt mindstemanden og prinsessepigen har været der til at lege med.


23. marts 2016

Milkshakes.

Åh,  vi nyder vores ferie.  Der bliver slappet af,  læst,  hygget og spillet skak. Nyhederne har vi set og oldefar bliver ved med at spørge, om vi kørte gennem Brussels på vej herover  -  vi bliver ved med at forklare,  at det gjorde vi ikke.  Han er 92 år så må man gerne spørge om det samme,  ik'!?
I dag kørte ungerne og jeg ud for at shoppe lidt. De havde lidt lommepenge fra mormor og farmor som brændte i lommen. Der er også denne her lækre milkshakebutik.  Jep, det eneste de sælger er milkshakes. De er så lækre og man vælger selv,  hvad der skal i.
Hvilken ville du vælge?? 

21. marts 2016

Gymnastik og et spritnyt meget langt hegn.

Gymnastikopvisning lørdag gik så fint. Begge børn stornød det og vi fik filmet og taget billeder til fremvisning i England.  Da prinsessepigen havde været på gulvet tog vi afsted. Vi ankom til hotellet i Bremen ca 20.30 og hoppede i seng allesammen. Ungerne var pænt trætte så de nød køreturen med film. Søndag stod vi tidligt op, nød den lækre morgenmadsbuffet og kørte så afsted mod Calais. Vi ankom midt på eftermiddagen.  Selvom jeg da godt viste der lå en stor teltlejr med flygtninge, så blev jeg alligevel overrasket over hvor stor den var. Det var anderledes pludselig at se de i virkeligheden. Billedet viser det ikke rigtigt, heller ikke hvor skinnende nye de store hegn er.
Følg med på Instagram@mettephebs der er jeg mere i disse feriedage. Har du ferie?      


18. marts 2016

Ferie..... Woop Woop!!!!

Ungerne blev sendt i skole med hver deres lille påskegave til deres klasselærer hertil morgen. Til middag henter jeg dem eller kun mindstemanden. Prinsessepigen har lige en legeaftale i eftermiddag nu hende og veninden ikke skal se hinanden i en hel uge..... De var begge sådan lidt uh-det-er-lang-tid-kan-vi-klare-det-agtig. Vi mødre mente, at det kunne de nok - pigerne var af en anden opfattelse! Så legeaftale det blev og roen blev genoprettet hos dem begge.
Mindstemanden og jeg vil så køre på biblo efter lidt bøger, derefter i banken efter Euros så vi er klar til i morgen eftermiddag, når turen går mod først Bremen og så Calais.
Om jeg er ved at have pakket?? Øh, nej men jeg skal nok komme i gang i eftermiddag. Skal liiiiige ha' vasket lidt mere....
Skal også liiiige drikke en kop kaffe mere....

Måske høre I fra mig i løbet af påsken måske ikke. I må i hvert fald ha' en rigtig dejlig påske allesammen.

16. marts 2016

Argh.....

Min computer  er træls.  Den virker ikke og det her indlæg er lavet på telefonen.  Ser det ok ud?  Vender forhåbentlig tilbage snart med mere interessante indlæg en brok over computer....
Billedet er fra i går på vej hjem fra gymnastik. Vi holdte lige hurtig ind til siden så prinsessepigen kunne tage lidt billeder.
Nye solen og ha' en hoppetastisk onsdag.!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...