En af hver!

Da jeg var gravid med prinsessepigen viste vi ikke, om hun var en dreng eller pige. Vi boede i Nord London så selvom vi ville have vist det, kunne vi ikke. De måtte ikke fortælle det på det sygehus vi hørte til. Jeg var faktisk overbevist om det var en dreng, det tror jeg vi begge vist var, men det var en pige der blev hevet ud ved det akutte kejsersnit kl 22.30 den 20 juli 2005! Hun lignede mig rigtig meget som nyfødt og ser man billeder af hende og jeg som babyer, kan det være svært at se forskel. Hun ligner mig stadig med sit lyse hår og blå øjne.

Selvom vi stadig boede i Nord London da jeg var gravid med mindstemanden, og det var det samme hospital, måtte vi gerne vide kønnet på barnet denne gang. Da vi blev spurgt om ville vide det, sagde vi ja. Så da hev de en dreng ud kl 12.45 den 21 august 2007 på Whittington Hospital, var det ikke en overraskelse. Han lignede sin far som snydt ud af næsen som nyfødt og ser du billeder af faren og mindstemanden som babyer, er forskellen meget svær at spotte! Han ligner stadig sin far med sine mørkebrune øjne og brune hår.

Jeg synes det er fantastisk, at vi har skabt to så fantastiske og forskellige børn. Selvom den ene er lys og den anden mørk, kan man godt se de er søskende, eller hva'??

Ikke så voldsomt....

Mig: "Det lyder voldsomt!"

Mindstemanden: "Det er fordi jeg leger voldsomt!"

Så fik vi da det mindste det plads! Nu er der ro igen for han er taget med faren i svømmehallen. Okay ikke helt ro, for prinsessepigen har besøg af en veninde fra klassen så der er en konstant snakken! Det er nu så hyggeligt og de er stadig i en alder, hvor det er okay jeg hører hvad de siger....
Jeg bager og pakker tasker til i morgen for nu er dagligdagen endelig tilbage til normalt!! Prinsessepigen kan komme i skole, YEAH!

Når faren og mindstemanden er tilbage fra svømmehallen, er det tid til fodbold!! Farens hold spiller så der skal tages forholdsregler, så som man skal sidde et bestemt sted i sofaen og holder hænderne på en bestemt måde! Bringer vist alt sammen held....
Ja, men så må det jo være sådan. Mindstemanden vil gerne se fodbold med faren og selvfølgelig gerne hjælpe til på lykkefronten. Sådan skal hænderne holdes så vinder Chelsea......

Come on you blues.....

Sjov i parken....

Lige over middag i dag var det tørrevejr så vi skyndte os, at benytte os af det og af sted til parken det gik! Vi nåede at have et par sjove timer der inden regne kom igen. Lidt Storbededags-stemningsbilleder derfra....

Har du haft en dejlig dag??

Det var da godt nok også på tide......

At der skete noget med hele denne her pinlige, trælse, ikke okay skole lock out! Om det så er ok eller der stadig er sure miner, er jeg altså fuldstændig ligeglad med lige nu. Min pige kan komme i skole og hun er jublende lykkelig. Det er det der tæller, for det er hende det er gået ud over....
Hun har en veninde fra klassen til overnatning i dag og de er begge ovenud lykkelige for nyheden om, at de må komme i skole igen på mandag. Altså sådan rigtig med undervisning og det hele!

Det fede ved det her er også at vi nu kan holde bededagsferie med god samvittighed. Uden tanken om, hvornår skolerne ville åbne igen. Lad os håbe ikke alt for mange skolebørn skal kæmpe alt for længe, før de er tilbage i lektie-gå i skole-hverdagsrutinen.

Er du lettet over det er slut med lock out?? Det er jeg godt nok!!

Er der stadig lock out??

Virkelig...! Der er ikke fundet en løsning?? Nej, der er der ikke. Pinligt er det og ikke noget man fortæller til sine venner og familie i England, hvis det kan undgås. Svigermor er tidligere lærer og min gode veninde er skoleinspektør, de er målløse når vi fortæller at prinsessepigen ikke har været i skole i snart 4 uger. "Jamen, Danmark er da sådan et godt land, har vi altid hørt??"
Har de hørt forkert eller er det stadig det?? Jeg begynder at have mine tvivl...
Er det ikke muligt at finde en løsning, hvor der gives lidt på hver side?? Det er da ligesom et ægteskab eller venskab, der tager og giver man jo også. Man tager ikke bare (okay nogle gør) uden at gi', gør man?? Det er i hvert fald noget jeg lærer mine børn, at man må gi' sig engang imellem også selvom det kan være svært og gøre ondt.... Det lærer de da også i skolen!
Lige nu bliver en masse børn holdt som gidsler der får mange af dem til at mistrives. Det er sgu ikke i orden, nej det er ej!! Lærerne mistrives, forældrene mistrives og stresser. Har jeg glemt nogen?? Jamen, hvem er vinderen her for der må da være en vinder, ik'??? Ellers er der da ingen meningen med denne galskab, hvis bare en masse mennesker mistrives i en periode..... Er det kun mig der er træt af denne her lock out???

Jeg har heldigvis et barn der har knækket læsekoden, elsker at læse og gerne laver matematik opgaver vi printer ud til hende.  Men hvad med de børn der ikke har knækket læsekoden endnu eller ikke får lavet lidt matematik?? Hvor meget bagud kommer de i det lange løb? Det her er de små 0-1-2 klasser jeg taler om, for hvis de mister gejsten så er det op ad bakke de næste mange år.

Nå, men brok brok brok fra mig løser ingen ting, ikke engang den knude maven jeg får af at lægge vores families daglige puslespil. Et puslespil der skal gå op og helst uden børnene mærker for meget. Umuligt?? Nej, men stressende! Stress og sclerose går ikke godt i spænd. Hvis sclerosen driller mig går det måske udover børnene, noget jeg bare ikke vil ha'. De skal sgu ikke lide under deres mor fik smidt en rigtig skod sygdom i hovedet for 6 år siden.

Kompromis???

Er det virkeligt ikke muligt at finde det? Faktisk er det mere min 7årige prinsessepige der stiller spørgsmålet.

Hvor kender hun ordet kompromis fra??


Jamen det kender hun da fordi hun i SKOLEN har lært, at man ikke altid kan være enige og derfor må gå på kompromis engang i mellem. Det accepterer hun selvom det betyder hun må opgive noget hun gerne vil! Hun lærer det også hjemmefra men det er hendes fantastiske klasselærer der har lært hende at være okay med det.
Så prinsessepigen har altså lidt svært ved at forstå, at der ikke kan findes en løsning eller kompromis så hun kan komme i skole igen.

"Du kommer måske til at gå i skole længere tid hverdag"

"Det vil jeg gerne for det gør alle mine venner også så. Bare jeg kan gå til gymnastik?"

"Det kan du sagtens for det starter først kl 17.30"

Hun går allerede i skole til 13.45 hverdag, det samme gør mindstemanden på 5år. De elsker det og har gymnastik, musik, svømning, dansk, matematik, engelsk, religion, natur og teknik. De er ude i naturen, de er aktive. Der er stadig masser af tid til legeaftaler efter skole, gymnastik eller andre aktiviteter.

Så hvor står vi så, hvem holder vi med....??? Det ved jeg ikke, for er da sikker på det ikke er så enkelt endda! De her billeder fylder facebook men hjælper de???