(på billedet lander de og de kom ud derfra med kun lidt vand på sig. Sidste gang jeg var med oppe i den, blev jeg gennemblødt. Det var som om vandet søgte mig..... Så jeg tog billeder i stedet i lørdags lige da denne her skulle prøves)
Vi havde en rigtig dejlig tur til Legoland i lørdags. Vejret var super (det havde jeg jo selvfølgelig sørget for) og der var ikke ret mange mennesker der. Lille F elskede det hele og han fik prøvet alt det han gerne ville. De fik vi alle og der var stort set ikke kø nogen steder.
Vi var der til de lukkede og lille F fik købt en æske Lego som skulle med hjem til London. Den slap han ikke og kassen lå ved siden af hans pude hele natten. I går rejste de så hjem igen med Legoæsken i tasken.
Hvad har lavet i weekenden?
11. april 2016
9. april 2016
Solen skinner. Det sagde jeg jo den ville.....
Vi tager i Legoland snart. Vi har besøg af vores rigtig gode kammerat fra England og hans lille dreng. Derfor skal vi Legoland. De er fløjet herover i går aftes og flyver hjem i morgen. Lige om lidt skal F på 6 år være storebror igen. Derfor blev hans far og ham enige om, at en tur til Danmark og i Legoland var på sin plads inden den lille ny ankommer. Vi glæder os rigtig meget til at vise dem Legoland og jeg sagde jo det ville blive godt vejr....
Så go' lørdag til jer og mon ikke der er Legoland spam på min Instagram senere. I think so!
Så go' lørdag til jer og mon ikke der er Legoland spam på min Instagram senere. I think so!
7. april 2016
A girl gotta love a dress......
Eller det skal pigen selv bestemme men jeg kan godt li' kjoler. Især kjoler der kan bruges til hverdag. Jeg kan da også li' kjoler der kan bruges til bryllupper eller lign. men hverdagskjolen er mit ynglingsbeklædningsstykke. Jeg fandt denne her hjemmeside den anden dag. Sommerkjolen hedder den.
Efter at have kigget lidt, endte jeg faktisk med at købe to kjoler der. Den ene er den på billedet ovenover. Den anden må I få at se senere, den skal jeg bruge til de to bryllupper vi skal til i år. Det lilla tørklæde var en lille ekstra ting de sendte med sammen med kjolerne og det ret lækkert. Jeg har tørklæde på hverdag og har rigtig mange men jeg kan aldrig få for mange.
Jeg bliver så glad når jeg falder over en butik/webshop der lige sælger min type ting. Derfor ville jeg også lige dele det med jer. Så indlægget her er ikke spons bare ren info til jer, om en fin webshop med fede kjoler.
Går du i kjole?
Efter at have kigget lidt, endte jeg faktisk med at købe to kjoler der. Den ene er den på billedet ovenover. Den anden må I få at se senere, den skal jeg bruge til de to bryllupper vi skal til i år. Det lilla tørklæde var en lille ekstra ting de sendte med sammen med kjolerne og det ret lækkert. Jeg har tørklæde på hverdag og har rigtig mange men jeg kan aldrig få for mange.
Jeg bliver så glad når jeg falder over en butik/webshop der lige sælger min type ting. Derfor ville jeg også lige dele det med jer. Så indlægget her er ikke spons bare ren info til jer, om en fin webshop med fede kjoler.
Går du i kjole?
5. april 2016
Kunsten at være normal.....
Hvad er normal egentlig? Er det det du er født som? Eller kan du være født forkert? Bogen her er fantastisk og jeg kunne ikke holde op med at læse, da jeg først var startet. Jeg kunne heller ikke holde op med at græde mens jeg læste den. Den er sørgelig og meget rørende. Den gjorde mig også vred ind imellem men mest var det en rørende fortælling.
Vi følger to teenagere, to drenge. Mere vil jeg egentlig ikke sige for jeg havde ingen ide om, hvad bogen handlede om da jeg startede med at læse den. Eller da jeg bestilte den for den sags skyld. Jeg var bare draget af titlen The Art of Being Normal.
Kan kun varmt anbefale den, skulle du mangle en go' bog der er nem og hurtig at læse.
Vi følger to teenagere, to drenge. Mere vil jeg egentlig ikke sige for jeg havde ingen ide om, hvad bogen handlede om da jeg startede med at læse den. Eller da jeg bestilte den for den sags skyld. Jeg var bare draget af titlen The Art of Being Normal.
Kan kun varmt anbefale den, skulle du mangle en go' bog der er nem og hurtig at læse.
4. april 2016
Endnu en opvisning og 8 timer senere......
Det er så mindstemanden der hænger der halvvejs på vej rundt i en baglæns salto bare på gulvet....
As you do! I lørdags var ungerne til endnu en gymnastikopvisning i den store store hal lige om hjørnet fra, hvor vi bor. Det var DGI's opvisning og derfor var der mange mennesker, da det er forskellige klubber og efterskoler der opviser. Det gjorde så, da mindstemanden lavede sin sidste baglæns salto efter alle var løbet ud, at alle stod op og hujede og klappede. Så måtte moren jo lige knibe en tåre og gåsehuden på armene tog lidt om at ligge sig, for var da noget så stolt over det var min dreng.
Mindstemandens opvisning var kl 9.30 og prinsessepigen skulle så først opvise kl. 15.50. Nå, men hun ville gerne være i hallen hele dagen og jeg ville såmænd også gerne se nogle af de andre hold. Mindstemanden og faren tog hjem indtil prinsessepigen skulle opvise.
Hold da op, vi fik set fantastisk gymnastik og vilde spring. Jeg er selv gammel springgymnast så elsker, at se de meget dygtige efterskolehold og REX holdene. Musikken var høj men udmærket så det gik. Det var først da jeg kom hjem sidst på dagen, at jeg opdagede en ringen for ørerne. Jeg havde også lidt ondt bagi efter en 8 timer på en plastikstol.
Heldigvis var søndag en ingenting dag og vi kom aldrig ud af nattøjet.....
Tuder du også lidt når dine unger optræder??
As you do! I lørdags var ungerne til endnu en gymnastikopvisning i den store store hal lige om hjørnet fra, hvor vi bor. Det var DGI's opvisning og derfor var der mange mennesker, da det er forskellige klubber og efterskoler der opviser. Det gjorde så, da mindstemanden lavede sin sidste baglæns salto efter alle var løbet ud, at alle stod op og hujede og klappede. Så måtte moren jo lige knibe en tåre og gåsehuden på armene tog lidt om at ligge sig, for var da noget så stolt over det var min dreng.
Mindstemandens opvisning var kl 9.30 og prinsessepigen skulle så først opvise kl. 15.50. Nå, men hun ville gerne være i hallen hele dagen og jeg ville såmænd også gerne se nogle af de andre hold. Mindstemanden og faren tog hjem indtil prinsessepigen skulle opvise.
Hold da op, vi fik set fantastisk gymnastik og vilde spring. Jeg er selv gammel springgymnast så elsker, at se de meget dygtige efterskolehold og REX holdene. Musikken var høj men udmærket så det gik. Det var først da jeg kom hjem sidst på dagen, at jeg opdagede en ringen for ørerne. Jeg havde også lidt ondt bagi efter en 8 timer på en plastikstol.
Heldigvis var søndag en ingenting dag og vi kom aldrig ud af nattøjet.....
Tuder du også lidt når dine unger optræder??
1. april 2016
Virkelig en rigtig god bog.
Jeg blev færdig med denne her bog i påskeferien. Jeg har efterladt den hos min svigermor for hun vil gerne læse den. Det må være mine store ord om den, der har gjort hun vil læse den er jeg sikker på.
Og jeg har kun godt, at sige om bogen. Jeg var fanget af dramaet, sandheden og kærligheden i historien. Den handler om det her ægtepar - hun er kok, han er musiker og de bor i London - som venter deres første barn. Barnet bliver født og er handikappet. Ikke dårlige ben eller blind men hjerneskadet så der ingen reaktion er eller nogensinde vil være. Det er her historien starter og fra de første sider, er bogen svær at ligge fra sig.
Måske historien betyder mere for mig, fordi jeg arbejdede med en lille pige i London der var hjerneskadet fra fødslen. Kate var 7 år da jeg startede hos hende og kunne intet selv. Moren forklarede, at Kate ikke viste hvem vi var, at hun ikke reagerede på noget. Hun kunne selv trække vejret men det var det eneste hun kunne. Jeg vil nu alligevel påstå jeg engang imellem fik øjenkontakt med hende.
Jeg kan kun varmt anbefale du læser bogen. Den er virkelig go', sørgelig, fustrerende, interessant og hjertevarm. Den er godt skrevet og nem at læse.
Måske jeg er så betaget af bogen, fordi jeg som sagt har arbejdet med Kate og over årene børn med forskellige handikaps.
Og jeg har kun godt, at sige om bogen. Jeg var fanget af dramaet, sandheden og kærligheden i historien. Den handler om det her ægtepar - hun er kok, han er musiker og de bor i London - som venter deres første barn. Barnet bliver født og er handikappet. Ikke dårlige ben eller blind men hjerneskadet så der ingen reaktion er eller nogensinde vil være. Det er her historien starter og fra de første sider, er bogen svær at ligge fra sig.
Måske historien betyder mere for mig, fordi jeg arbejdede med en lille pige i London der var hjerneskadet fra fødslen. Kate var 7 år da jeg startede hos hende og kunne intet selv. Moren forklarede, at Kate ikke viste hvem vi var, at hun ikke reagerede på noget. Hun kunne selv trække vejret men det var det eneste hun kunne. Jeg vil nu alligevel påstå jeg engang imellem fik øjenkontakt med hende.
Jeg kan kun varmt anbefale du læser bogen. Den er virkelig go', sørgelig, fustrerende, interessant og hjertevarm. Den er godt skrevet og nem at læse.
Måske jeg er så betaget af bogen, fordi jeg som sagt har arbejdet med Kate og over årene børn med forskellige handikaps.
Abonner på:
Opslag (Atom)






