Mindstemanden skal prøve håndbold i morgen eftermiddag. Flere af pigerne spiller på holdet (
mon det er det der trækker) og da de stadig spiller blandet, har mindstemanden nu ytret ønske om at prøve sporten. Det varmer mit moder- og håndboldhjerte, da jeg jo var ret go' til det engang. Jo, det er rigtigt bare spørg min mor!
Nu kan jeg ikke bevise det mere med ben der har deres eget liv (
eller nærmere intet) men I må tage mit ord for det, ik'?
Nå, men mindstemanden har ingen indendørs sko så jeg var lige en tur i sporten, hvor der da stadig lige er udsalg! Go me, eh!
Gik jo så nærmeste tudende derfra for de eneste i mindstemandens str (
og til penge der ikke gør at vi skal spise havregrød morgen-middag-aften) var de her....
Jamen jamen, det er jo dem jeg selv havde da jeg var 6-7år, godt nok bare i blå. Jo, så der var optræk til tårer over, at nu er det mindstemanden der træder i morens fodspor og i matching shoes....
Er jeg lidt for meget? Sikkert, det skal nok passe ungen kommer hjem derfra i morgen og siger, han aldrig mere vil spille håndbold. Nå, men så må jeg leve med det og bare glæde mig over han har fede sko!