Viser opslag med etiketten Tænder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tænder. Vis alle opslag

20. oktober 2014

Oslo tur/retur, lækker lækker mad og total afslapning!

Vi har lige været i Oslo på sådan et lille minicruise frem og tilbage. Vi sejlede fra København torsdag eftermiddag og kom tilbage til København lørdag eftermiddag. Det var en fantastisk tur og vi nød det såååååå meget. Det var ligesom, at vi var på bryllupsrejse igen sådan rigtig romantisk, vi spiste jo på restaurant og sådan. Vi var også rigtig heldige, at det ikke blæste så ingen vippetur til os, bare stille rolig sejlen derud af.
Vi spiste i den lækreste aftensmad den første aften i Steakhouse (de to billeder under) og bagefter sad vi i den ene bar (ja, ret vildt vi blev oppe og sådan sad i en bar) og hørte go' live musik. Det var en ung mand på guitar der spillede nye og gamle numre, den slags man kan synge med på. Det mindede os om den gang vi boede i London og manden spillede på diverse pubber i nord London sammen med sin bror. Lige et råd, vælg ikke trommeslageren i bandet for det er så tungt at skulle hjælpe med at slæbe - især på undergrunden! Ups det var vist et lille sidespring.

Det var godt nok gråvejr og regn både da vi forlod København (billedet øverste til højre er da vi sejler ud af København) og da vi ankom til Oslo dagen efter men pyt med det. Vi fik både set kongeslottet i Oslo (godt nok lidt på afstand men alligevel) og gået (jeg havde Luggien med så jeg kørte) rundt i byen. Det var hyggeligt men godt nok koldt så vi gik tilbage midt på eftermiddagen. Det var dejligt, at komme ind i varmen på skibet og en stor cafe latte fra cafeen hjalp godt til med, at få fingrene tilbage til den rigtig farve igen. Ja, handsker havde jeg ikke lige pakket kun to halstørklæder. 

Vi spiste i Seven Seas om aftenen som er en kæmpe buffet ("that's where I win my money back" som Joey siger i Friends) og det er en fantastisk buffet. Så meget lækker mad og man vil så gerne smage det hele. Jeg tog kun et billede af en af mine tallerkner og kun et billede af en af mandens. Ville være alt for pinligt, hvis jeg viste jer alt vi spiste. Der var også en softice maskine...... Vi var meget mætte og kunne kun lige overskue en hurtig tur i shoppen. Altså lidt slik skulle vi da ha' med hjem inden vi gik tidligt i seng. Man bliver sjovt nok voldsomt træt af, at slappe af.
Morgenmaden var også buffet og igen så meget lækkert mad, altså vi gik kun op engang - som om!!!!

9.45 ankom vi igen til København og vi sagde farvel til det fantastiske personale om bord. De havde været super hjælpsomme så det, at jeg ikke går så godt, skal have Luggien med og sådan, ikke var til besvær. Skibet er fint indrettet til sådan nogen som mig. Personalet har også helt styr på det med at hjælpe, uden man på nogen måde føler sig til besvær.

(det sidste billede allernederst er fordi manden og jeg opdagede, at min telefon kan tage sådanne dobbelt billeder)


Oslofjorden var sååååå smuk også selvom det var gråt og regnede..... Både indsejlingen (de to øverst billeder) og udsejlingen.



7. november 2013

Jamen, jeg græder altså ikke....

Eller jo, det gør jeg da selvfølgelig sommetider. Ofte, hvis du spørger min mand og børn, altså nu er det ikke sådan jeg tuder hele tiden men en sang kan få tårerne frem, film, billeder, noget kært ungerne siger. Tilgengæld græder jeg næsten aldrig fordi jeg er ked af det.... Nå, men let til tårer har jeg, det er der ingen tvivl om. Mine øjne har det også med at løbe i vand og det er jo noget helt andet. Måske min krop bare laver mange tårer...

Nå, men de sidste par dage har mine øjne løbet meget i vand og jeg troede egentlig det var begyndende øjenbetændelse men det var det ikke. Jeg lignede en der var konstant ked af det, det er ret træls at se sådan ud. I går skulle jeg have min medicin (det får jeg hver 4 uge så sclerosen kan opføre ordentligt) og hele vejen derud løb øjnene. Bilen bagved må ha' troet jeg stortudede hele vejen til Odense. Sygeplejersken på afdelingen spurgte med det samme om jeg var okay... Efter en forklaring, tjekkede de mine øjne og heldigvis var der ikke tegn på betændelse. Ingen af sygeplejerskerne der kunne nu forklare, hvorfor mine øjne løb. Lidt træls for det er altså lidt irriterende, at ligne en der har grædt rigtig længe når man henter ungerne i sfo.

Nu er jeg lige kommet hjem sammen med prinsessepigen fra tandlægen af. De må tro jeg tog det meget tungt, at prinsessepigen nu skal ha' en ganebøjleting fordi hun bider helt skævt og i begge retninger. Det gjorde jeg IKKE mine øjne løber bare hele tiden, argh......

Jeg er også pænt hudløs under begge øjnene, det hjælper jo ikke og det sviger altså.

7. oktober 2013

Det var ikke meningen endnu men det bestemmer man ikke altid selv.

Især ikke når tyngdekraften tager over (eller man bare mister grebet) mens man er klatret halvvejs op i klatrestativet. Held i uheld var det måske lidt alligevel, for mindstemanden slog sin rokketand ud.... Så hårdt den forsvandt og ikke 16 børn eller deres lærer kunne finde den trods et ihærdigt forsøg. Mindstemanden var okay for han smiler bare mens han sover, siger han.Så kan tandfeen jo se han mangler en tand, ik'?!
Jeg viste ikke, hvad der ventede mig da jeg hentede. Jeg var også lidt tidligt på den og sad derfor udenfor klassen og ventede da klokken ringede. Jeg hører hans lærer sige, at hun synes mindstemanden skal stå forrest i rækken (de skal gi' hånd og sige tak for i dag inden de går hjem eller i sfo) så han kan smile til sin mor. Måske femøren skulle have faldet der men det gjorde den ikke, ikke før han smilede.... Og smile det gjorde han!


10. marts 2013

Mickey Mouse nu med tænder.....

... og rigtig mange af dem!! Mindstemanden tegner som en gal i øjeblikket og meget detaljeret, det er fint nok men også en lille smule skræmmende.

I går tegnede han Mickey Mouse med åben mund og mange tænder, hvorfor?? Jamen, det ved jeg virkelig ikke. Der skulle også klippes og limes navn på ørene (ja det er ører ikke øjne. Det fik jeg meget skældud for at kalde dem....) Mickey på det ene, Mouse på det andet.


Beklager kvaliteten af billederne, man kan ikke rigtig se de mange tænder men de er der sandelig.....
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...