I morgen tidlig kl. 03.45 vil vi blive vækket af vækkeuret. Hurtig i tøjet og så er det afsted til lufthavnen. Jeg pakker lige nu en anelse febrilsk (okay meget febrilsk) for vi kan få det hele eller i hvert fald næsten det hele med hjem. Ungerne og deres lille kusine er taget i biografen med farfar så her ro til at pakke. Vi glæder os til at komme hjem selvom det ikke er sjovt at sige farvel. Vi kommer først tilbage til sommer men mon ikke både farfar og farmor, tante og onkel kigger forbi Danmark i mellemtiden.
Her er lidt flere billeder.
Mad til rensdyrene drysset ud på græsset, sherry og tærte sat ud til Julemanden juleaften, de mange gaver julemorgen, sjov ved julemiddagen m.m. Ungerne tog billeder og var gode til det.
29. december 2014
Biotur med farfar og så er det slut...
24. december 2014
Juleaften men ingen gaver....
Vi hygger alligevel og glæder os til i morgen tidlig, hvor der er en masse gaver under træet eller det håber et vi....
Vi har været ude og handle det sidste og nydt en lækker chokolade milkshake i solen. Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul.
22. december 2014
Lige før det er jul i England.
Vi er ankommet, kun 2 timer var vi forsinket fredag aften så vi landede lige før midnat. Men pyt pyt, for nu er vi her og vi hygger og slapper af. Kusinen nyder hendes fætter og kusine endelig er her.
Mindstemanden har været til fodboldkamp med far, onkel og farfar. Prinsessepigen, farmor og jeg shoppede imens og fik fish and chips for lunch.
Vi har juleshoppet lidt i dag for ungerne skulle købe hinandens julegaver i Poundland. De elsker den butik. Alt koster et pund så de 5 pund de har til at købe julegaver til hinanden for, strækker langt.
Efter endt shopping gik turen til Greggs efter sandwich og donuts.
Nu skal vi ikke meget andet end at hygge og om lidt eller ca 2 dage er det jul. Torsdag morgen går det løs med pakker under træet og te & toast mens vi pakker op.
Er du klar til jul??
18. december 2014
Og afsted det gik....
Alle er på toppen og glæder sig til ferie og til at se familien.
Vi skrives, læsese, høres ved eller noget efter jul. Nyd jeres jul og et Merry Christmas her fra!
Mormor og Muffin the cat holder skansen her hjemme, hvor de forkæler hinanden eller mormor forlæler Muffin.
16. december 2014
Og så lige inden vi rejser....
I dag ringede skolen så kl 11, at prinsessepigen klagede over kvalme og hovedpine, kunne jeg hente hende?
Hun har ligget på sofaen hele eftermiddagen. Kvalmen udviklede sig ikke men hovedpine havde hun i flere timer. Heldigvis ingen tegn på feber eller andre ting så jeg håber det bare er et lille blip. Hun har det også meget bedre hertil aften så krydser fingre for det var det.
For det er ikke rart at rejse når man er skidt. Og rejse skal vi og hvor vi glæder os! 2 dage and we're off..... Yeah!!
14. december 2014
Hun var god, såååå god!!!
Prinsessepigen var på scenen i går i Julemusicalen , Et Juleeventyr som nisse nr 4. Hun var fantastisk og hun huskede alle hendes replikker. Jamen, ikke et øje var tørt eller i hvert fald ikke mit. Er så imponeret over alle de kære børn der var med. De var så seje og slet ikke berørte af de 200 mennesker der sad og kiggede på dem. Jeg fik slet ikke taget billeder, var helt opslugt og ville ikke se hende optræde gennem linsen på kameraet. Heldigvis var morfar der også og han fik et billede. Der står hun midt på scenen i sin røde kjole og sin nissehue....