30. november 2013

Ham med det hvide skæg og rødt tøj, oversized nisser og julepynt!

Fredag fik byen besøg som den altid gør når december nærmer sig. Det er julemanden der gør sit indtog sammen med sin kære kone. I år var han godt nok alene og rumour has it, at fru julemand var en smule stresset og måtte hvile. Eller sådan noget....
Nå, men julemand, byens børn, os forældre bevægede os mod byens museum (jep, sådan et har vi) hvor byens nisser (jep, sådan nogle har vi også) bor og så skulle byens juletræ tændes. Der skulle synges og danses rundt om det men det var hverken prinsessepigen eller mindstemanden interesserede i. Da alle var gået videre fik faren dog allernådigst lov til at tage et billede af os.

Inden alt det her festivas nede i byen fik jeg fundet alt julepynt frem (eller næsten alt for jeg kan altså ikke huske hvor jeg har sat det. Til mit forsvar så går der altså 11 måneder mellem det bliver brugt....) og pyntet lidt op. Det jeg havde glædet mig allermest til at pynte, var klaveret. Jeg har altid ønsket at have et klaver, det har vi nu fået og det er første jul vi skal fejre med et. Ungerne har pyntet deres værelser lidt, de to chokolade julekalendere fra moster og farmor står klar. Lego Friends og Lego Star Wars julekalenderne fra os og mormor står også klar. Så kom bare an 1 december, vi er klar. Er du??



2 kommentarer:

  1. Nej, skulle jeg have været klar? Altså... nu får jeg helt stress, for kan da godt se at kalenderen siger 1. december, men har endnu ikke fundet banditternes kalendere frem eller pakket julekassen ud...
    Men hvor ser det bare ud til at i er max klar - og super hyggeligt med julemanden (dog synd for hans kone). Glædelig 1. december! : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er såmænd kun klar fordi faren går op i det her juleri mere end nogen anden:) Så jeg laver ikke så meget... Lader ham og ungerne om det meste. Det eneste jeg har stået for er pyntning af klaver:) Glædelig først december til jer.

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...