Så kom vi ud på den anden side - eller nok mest mig!

De andre har været der et stykke tid. Jeg drak min første kop kaffe i 11 dag i går morges - den smagte ok - Den jeg drak her i morges smagte himmelsk. Lige nu gør jeg klar til the tween skal være sammen med de to andre tøser, og de skal finpudse deres projekt til De Unge Forskere. I morgen kl 9.15 drager de mod København og Forum. Kl 12 skal de stå klar der med deres projekt. Først på tirsdag findes vinderen. Der er gratis adgang for offentligheden søndag og mandag, så er du i nærheden af Forum i København, er det et besøg værd. Der sker en masse spændende ting der. De fik af vide i torsdags, at mandag kommer hele deres klasse og hepper på dem. Jublen ville ingen ende tage. Skolens viceinspektør kommer og er der sammen med deres Natur/teknik lærer de 3 dage. Tirsdag har de fået besked på, at de skal have pænt tøj på. Prins Joachim kommer og overrækker priser m.m. og han hilser på alle. Tror vi forældre er mest imponeret over det, pigerne er sådan mere.. Ja ja!

Senere i dag kommer mindstemandens bedste veninde, de skal sove sammen.
Jeg er voldsomt bagud med en masse. Sådan noget sygdom forsinker alt - jeg er sikker på I kender til det. Når ekstra sygdom blander sig med sclerosen så trækker det seriøst tænder ud! Det gør computeren er det sidste jeg sidder ved, hvis der er tid. Kun lige det nødvendige arbejde bliver lavet på den.

Men god weekend til jer alle.

Foredrag eller fortælling

Det er fredag (det har du nok opdaget) og der loves mildt og solrigt vejr. What's not to like....

Jeg skal holde patient foredrag for en masse neurologer om lidt i Odense. Det gør jeg hvert år. Det er neurologer der skal være sclerose neurologer så de vil gerne møde en patient. Nu er jeg både synlig handikappet med snart 10 år sammen med sclerosen, så jeg kan nok bidrage med lidt. Det plejer jeg at kunne i hvert fald. Primært skal jeg fortælle om, hvornår og hvordan jeg fik det. Det plejer at gi' nogle af dem tårer i øjnene. Og det er da også lidt sørgeligt når jeg fortæller, hvordan jeg blev lammet fra halsen og ned, havde en 3 uger gammel baby og en pige på 2 år. Baby mindstemanden ikke måtte indlægges med mig og den dengang 2 årige prinsessepige levede af is, fiskefingre og yoghurt, elskede de lange gange på hospitalet, hvor der kunne løbes ekstra stærkt og man kunne blive pænt våd af at drikke vand fra de der vand-fontæner-tingester. Jeg kan godt høre, når jeg fortæller andre om det at det lyder sindsygt og frygteligt. Jamen, det var da voldsomt og hårdt men nu er det 10 år siden og  livet er godt. Ungerne er 'normale' glade, dygtige, seje og sjove. Manden min er stadig helt fantastisk og jeg er bare mig.

Første og sidste bog

Den nærmeste bog, var den jeg læser i øjeblikket. Sætningen var: "It's just a handstand against the wall" fra bogen Everything Everything af Nicola Yoon.

Jeg må smile af lige den sætning for en handikapper som mig med dårlige ben, er en håndstand nok lige at tage munden for fuld, selv mod en mur. Men nu skal sætningen jo ikke tages bogstaveligt, hvis den skal beskrive mit liv i 2017.
Så jeg læser sætningen igen..... Jamen, uhh spændende for det må betyde jeg lærer at stå på hænder mod en mur i 2017 - igen skal sætningen ikke tages bogstaveligt. Det er spændende for er sikker på jeg gør noget, jeg ikke har kunnet længe på et tidspunkt i 2017.
Bonusinfo: Jeg kunne sagtens stå på hænder uden en mur inden sclerosen synes det var åndsvagt og stoppede den aktivitet.

Denne her blev min 17 og sidste bog i 2016.

Uhhh, den kan jeg ikke anbefale nok. Den er virkelig god og twistet.... Did not see that coming! Som titlen ligesom afsløre handler den om, at nogen gange burde man have vist! Jeg vil egentlig ikke skrive så meget om den. Læs den skulle du mangle en god og spændende bog.

Bogen Everything Everything af Nicola Yoon er min første bog i år. Jeg er cirka halvvejs.

Kunne være sjovt, hvis I skriver anden sætning på side 117, i den bog der er nærmest dig, i kommentarfeltet.

Vil du lege med?

Et skilt på ryggen??

Billedet er fra i søndags. Der skulle fanges Pokemon-er så vi kørte ned på marinaen. Det er 5 minutter fra os og vejret var koldt men så smukt. Mindstemanden fik sine Pokemons og vi fik kolde fødder!

I morges efter jeg havde kørt ungerne i skole, stoppede jeg ved den lille lokale købmand på hjemvejen. Jeg skulle hente et franskbrød så tog bare stokken med mig. Det gør jeg bevæger mig pænt langsomt men det er okay - skulle ikke skynde mig. På vej ud af butikken går en ældre mand bagved mig. På vej hen til bilen spørger han, om jeg har været i en ulykke. Jeg svare med et smil, at det 'bare' er sclerose og det er helt ok! Det her sker engang imellem så jeg har sådan et standard svar, jeg altid bruger.
Nå, men manden gik med hen til min bil, spurgte om flere ting og til sidst siger han:

"Skal jeg ikke be' for dig?"

ØØØhh, nej tak! Ikke nu her midt på parkeringspladsen og faktisk aldrig! Han presser så lidt på men jeg siger igen pænt nej tak og sætter mig ind i bilen.
Nu er det sådan, at sådan påtrængenhed er temmelig grænseoverskridende, synes jeg. Jeg kunne ikke finde på, at være uhøflig men jeg tænker altid bagefter. How dare you! For selvom tanken er god så virker det altså ikke. 10 år næsten, har jeg fulgtes med sclerosen og jeg er endnu ikke blevet 'helbredt' trods jeg efterhånden har haft en del trosretninger, der har bedt for mig. Nu håber jeg ikke jeg støder nogen (folk må tro hvad de vil) men hvis det virkede, blev det nok brugt noget oftere, det her med at be' tror du ik'??

Nå, men det er nok ikke sidste gang det sker så måske jeg skal have et skilt på ryggen med Nej Tak!

Go' fredag skønne mennesker og også rigtig go' weekend.

"Jeg ville ikke være et særlig inspirende handikappet menneske" sagde manden min.

Jeg var på Pokemon jagt med mindstemanden. Billedet er ikke fra i dag, og jeg overvågede også bare den der jagt. Tog ikke del i den som sådan. Men solen skinnede, der var en bænk og jeg behøvede ikke forstå et ord af hans Pokemon-forklaringer.

I går var vi på den lokale pizzaria restaurant. Mindstemanden har nu læst 10.000 sider højt for enten manden eller jeg og det skulle fejres. Han valgte pizza, ingen overraskelse der, da det er hans ynglings spise. Det er ikke prinsessepigens og det huskede hun da også, at fortælle mere end en gang. Hun så nu ud til at nyde den valgte pizza men lad nu det ligge.
Mindstemanden var glad og tilfreds - der var endda rester som han fik med hjem - de blev spist til frokost i dag.

Lækker pizza på den lokale Pizzaria restaurant.

På vej hjem i bilen i går aftes får manden (ingen af os husker hvorfor) sagt, at han helt sikkert ikke ville være et særlig inspirende handikappet menneske. Hans konstatering fik os begge til at grine højt og længe. Ingen af vores unger var på nogen måde imponeret over deres forældres grineflip. Især prinsessepigen var vist pænt glad for, at vi var i bilen og ikke stadig på restauranten.
Jeg gav forøvrigt manden ret og meddelte at det da var ok, da jeg jo er et inspirende handikappet menneske.
Igen, på trods af de sande og muligvis ret så selvglade ord fra mig, var vi færdige af grin.

Nå, men i dag nyder vi en søndag med ingen planer. Håber du nyder din søndag.

Det blev IKKE ved de 2 ting men solen skinnede stadig i København og Hillerød.

Billedet har som sådan ikke noget med overskriften og gøre. Jeg synes bare det var dejligt med sol over den store bro.

Som du nok læste i starten af overskriften, så blev det ikke ved de bare 2 ting. Nej nej, da jeg hentede bilen hos mekanikeren tirsdag eftermiddag havde de opdaget udstødningen bogstavlig talt hang i en tynd tråd, et stykke sort ståltråd! Det var ret vigtigt, at det blev lavet snarest. Jeg skulle jo til København i to dage dagen efter, manden skulle bruge bilen og så var der også det der med ARGHHHHH ikke lige igen! Nå, men efter en dyb indåndingen og en snak (manden og jeg) ringede jeg tilbage til værkstedet og fik tid til i fredags. Bilen er nu lavet og skulle kunne holde. Vi skulle kunne kører trygt på ferie d. 24 juni. Hmmmm, jeg har lidt svært ved at tro på det men forhåbentlig har mekanikeren ret. Altså i, at bilen nu er helt fin. Jeg kan nu også konkludere, at det ER 3 ting der sker og en ulykke sjælendt kommer alene! Men tak for alt jeres opbakning i kommentarfeltet i sidste indlæg. Der var god karma men desværre fik vi ikke ret.

Trods træls besked om bil så skulle jeg jo til København onsdag morgen, over og holde foredrag. Jeg glædede mig og var også så heldig at få et lift af min nabo, så jeg slap for DSB's uregelmæssige togtransport over Fyn, i hvert fald den ene vej. Det var gråt, koldt og vådt da vi kørte hjemmefra men da vi nåede den store bro skinnede solen og skyerne forsvandt. Jeg blev samlet op i Høje Tåstrup og kørt til Hillerød. Der ventede en hel masse mennesker på mig. Jeg fik holdt mine to foredrag og svarede på en masse spørgsmål. Glemte lige alt om bil, ståltråd og mekanikker.

Alle der kom (billedet her er fra det første af foredragene) var så interesserede og stillede så mange spørgsmål. Det var en dejlig oplevelse og så var det ret så rockstar-agtigt med hudfarvet-næsten-usynlig mikrofon rundt om øret. 

Mens jeg skrev det her råbte mindstemande:

"Moar, hvad bruger man mest?? Sine hænder eller sine fødder??"

Det blev ved de to ting!

I morgen meget tidligt smutter jeg til Hillerød for at holde 2 foredrag. Jeg glæder mig - de to på billedet glæder sig til alenetid med faren. For det er åbenbart meget sjovere med bare far. Noget med noget Mac D til aftensmad og sådan.
Nu ved jeg jo heldigvis jeg nok skal få masser af kys og kram når jeg kommer hjem torsdag aften, for en gang aftensmad på Mac D er sjovt men især prinsessepigen elsker sin 'rigtige mad'.

Nå, lidt opdate på det der 3 ting der går i stykker noget. Altså vaskemaskinen blev lavet lørdag af en far til prinsessepigens veninde. Han satte slangen på (den var åbenbart hoppet af) og så kunne vi vaske igen. Bilen er i skrivende stund stadig på værksted men skulle være færdig i dag. Flere af jer kommenterede, at de to ting til sammen, bil og vaskemaskine, var nok så vi slap for en 3 ødelagt ting. Og det må være rigtigt for der er ikke sket mere. Lad os håbe det er det for nu.

Ha' en dejlig tirsdag.

Dengang jeg klippede alt håret af eller i hvert fald tænkte på det.

Okay, ikke alt håret men 30 cm. Billedet er af MS Magasinet. Artiklen er et blogindlæg jeg skrev på MS Bloggen. Det handler om jeg føler mig heldig. For det gør jeg og jeg tænker engang imellem over, hvor heldig jeg er 'kun' at have sclerose. Det kan jeg ikke dø af. Jeg har et dejligt liv selvom jeg ikke kan gå mere end 200 meter ad gangen og kun med en rollator. Men er det stadig okay at føle sig heldig?
Jeg synes det er, for jeg har et godt liv. Jeg har en dejlig mand, skønne børn og et lille job som blogger på MS Bloggen. Jeg holder foredrag en gang imellem og elsker det, da det er ren terapi at tale om sig selv og ens sygdom til andre og til mange mennesker. Den 25 maj er det den internationale MS Dag og min chef på bloggen har spurgt om jeg ikke kan komme til Hillerød. Der sidder de kloge mennesker der laver sclerose medicin og de vil jo gerne se os der lever med sygdommen. Jeg snakker gerne om det både på engelsk og dansk ergo skal jeg til Hillerød. Glæder mig og dagen after skal alle vi bloggere fra MS Bloggen mødes i Ørestaden. Det glæder jeg mig også til men jeg glæder mig endnu mere til at overnatte hos en veninde i Herlev, hos hende og hendes mand og deres to dejlige drenge. Vi ses ikke ofte nok men prøver, at udnytte det så snart muligheden byder sig og det gør den jo så den 25 maj.
Så selvom det bliver et par travle dage med 2 foredrag den ene dag og blogundervisning hele den anden  dag, så glæder jeg mig. For der bliver jo tid til venindehygge om aftenen og til, at læse i min bog i toget. Win Win! Der plejer også at være så lækker mad både når jeg holder foredrag og til vores blogmøder. Igen win win!

Jeg skriver ikke så tit her på bloggen om sclerosen og handikap. Det er altså ikke fordi I ikke må vide det men jeg skriver jo om livet med sclerosen på MS Bloggen, så her på bloggen skriver bare om livet. Det er jo ganske normalt selvom jeg er fysisk handikappet. Altså livet for os. Vi tænker ikke over hverdag, at jeg har sclerose og ikke kan gå så godt. Sådan er vores liv bare og vi elsker det!

Når der bliver sunget højt, meget højt!! (og lige til info er bil-billedet taget i indkørslen og ikke når jeg kører)

Jeg har hjulpet min neurolog i dag. Han holder konference for en masse læger i disse dage og skulle bruge en patient. Det blev så mig. Lige som sidste år og året før. Faktisk har jeg hjulpet de sidste 4 år. Det gør jeg gerne for tænk, hvis det hjælper på en eller anden måde. De er i hvertfald glade for jeg gider og det er da rart.
Nå, men egentlig var det noget om at synge, indlægget skulle handle om. Da jeg kom ud fra hotellet, var solen kommet frem så det var med solbriller på og musikken skruet op, jeg drønede hjemad. Jeg sang med på de sange jeg kunne og også på dem, hvor jeg ikke kendte teksten. Der var jo bare mig i bilen.
Bilen som hurtig blev varm og da jeg holdte ved et lyskryds, åbnede jeg vinduet lidt. Ved siden af mig holdte en mor og hendes to børn. De kiggede, jeg smilede mens jeg sang videre meget højt, jo jo det var 'in tune' men det var også meget højt. Sangen er en datterens ynglings og jeg vil kun afsløre det er en yngre mand der synger. Jo, jeg kender sangen for hun hører den jo hele tiden!
Stadig syngende går det nu op for mig, at moren og hendes to børn rent faktisk kan høre mig. Heldigvis skifter det til grønt lys!

Er det bare mig der skråler højt med på sange i bilen??

Et tomt tog og mange farver.

Kl 10.17 i går stod jeg på toget. Jeg kom ind i vogn 11 fandt min plads og opdagede, at der ikke var andre nogen steder. Helt indtil Ringsted havde jeg en togvogn helt for mig selv. Der var helt stille og jeg havde fred til at læse min bog. Jeg er lige startet en ny, da jeg blev færdig med The Husbands Secret i lørdags. Det skriver jeg mere om i morgen.
Jeg ankom på hovedbanen og havde lidt småtravlt med at finde en taxi men ikke mere travlt end, at jeg da lige skulle ha' et billede af det her....

Åh, havde der ikke været lang kø derinde, havde jeg nok ikke kunne modstå fristelsen men jeg skulle nå et møde og måtte nøjes med billedet.
De mange farver er såååååå smukke og jeg ville så gerne blande dem lige på min måde. Ah, lige en anden ting om de farver.
Manden mener de alle smager helt ens. Jeg mener der er forskel og den blå er min favorit.

Kan du smage forskel på farverne??

Jeg synes ansigterne er sjove.

I torsdag malede ungerne og jeg kastanjer. Det synes vi var mere spændende end, at lave kastanjedyr i år. Vi synes de blev okay fine eftersom, at det faktisk var mere bøvlet end først antaget. Det der med at holde de små kastanjer stille mens vi malede, var lidt svært. Nå, men malet blev de og nu ligger de og pynter i en skål på køkkenbordet. De her prinsessepigen malede, er mine ynglings.

Nå, men jeg må løbe. Skal have kørt prinsessepigen ud til en veninde til overnatning. De skal senere Skybe med deres klassekammerat i USA (eller det var hun - nu bor hun i Texas på 3. år men kommer vist hjem om et års tid) og vi skal til fødselsdag hos onkel.
I morgen skal jeg til København hele dagen og lave små videoer om sclerose. De skal bruges til dem der lige har fået af vide, at de har sclerose. Håber det kan være en go' hjælp.

Håber du har en dejlig weekend. Hvad skal du lave?

Blogmøde i København.

Lige dernede i DGI bygningen var jeg til Blogmøde med min 5 kollegaer i går. Julia Lahme var der for at undervise os og lærer os en masse ting, der skal gøre os bedre tekstforfattere (det insisterer hun på vi skal kalde os selv) på MS Bloggen. Det er anden gang hun underviser os og det var endnu engang rigtig godt og meget lærerigt. Selvom hun kun har mødt os et par gange så havde hun helt styr på, hvem vi rigtig er. Hun læser vores indlæg og havde rigtig meget go' kritik til os så vi kan blive endnu bedre.
Jeg nød min lange togtur til København og hjem igen, med at læse min bog. Nu er jeg snart færdig med den men det skal jeg nok skrive om senere.

Vi fik den lækrest forret og dessert (altså hovedretten var også lækker men jeg glemte at tage billede af den, og det var de to andre retter der var de bedste) der smagte såååå godt. Den brændte hvide chokolade på desserten var det allerbedste.

Beklager billedet ikke er så skarpt men jeg kan forsikre dig, at den dessert smagte helt fantastisk.

Nu vil jeg få styr på resten af ugen. Synes godt nok det er lige om lidt der er sidste skoledag.... Synes godt nok også der derfor, er rigtig mange legeaftaler....

Er du klar til sommerferie og sådan her lige om lidt??

En snak eller foredrag?

Eller terapi?? Det er muligvis lidt af hvert men det vigtigste er jeg synes det er fedt, at få lov til. Og det er dejligt min neurolog synes han kan bruge mig.
Så i morgen skal jeg fortælle om mit sygdomsforløb (efterhånden 8 år det handler om) primært, hvordan det blev opdaget. Det er en masse neurologer med sclerose som speciale eller noget i den retning, der sidder og lytter til mine ord.
At få lov at fortælle, er ret terapi-agtigt så det er noget af det jeg får ud af det. Jeg håber også, at det jeg fortæller gør en forskel. Det er rart man kan bruges til noget og så er jeg ret glad for at tale sådan generelt... Win Win!

I morgen er det fredag, yeah!! Så når snakken er slut er det weekend, yeah igen!! Prinsessepigen skal til fø'sdagsfest og mindstemanden lege med bedstevennen. Faren skal spille fodbold og jeg skal læse. Den bog jeg lige er startet, er rigtig go ' men godt nok også sådan lidt skræmmende. Skræmmende fordi den handler om hukommelsestab som bare må være sååååååå forfærdeligt at opleve, synes du ik'?

Hvad skal du lave i weekenden?

Du må i hvert fald ha' en rigtig dejlig en af slagsen.

Det gjorde slet ikke ondt på hende.....

Vi var jo til fødselsdag - en rund en af slagsen - lørdag aften. Min kære veninde skulle fejres og det blev hun gjort med fødselsdagssang (den med instrumenterne efter fødselarens ønske) lækker mad hun selv havde lavet, og som var det mest fantastiske vi nogensinde havde fået! Der var hjemmelavet daimis til dessert - behøver jeg sige mere.... Hun elskede gaven, også den der ikke helt var seriøs og var for sjov.... fnis! Så fortalte hun, at det slet ikke gjorde ondt at fylde rundt. Jeg tror nu ikke det helt passer for jeg har på fornemmelsen, at hovedet måske gjorde lidt ondt dagen efter....

Søndag havde prinsessepigen feber og hostede fælt - ca. kl. 16 fik mindstemanden feber.... Så de begge var hjemme fra skole i går. Feberen forsvandt hos begge allerede om formiddagen. Prinsessepigen hostede stadig men havde det fint nok. Så i morges kom de begge i skole og det passede dem fint. En dag hjemme var rigeligt åbenbart og som prinsessepigen så snusfornuftigt sagde:

"Man er ikke syg bare fordi man er forkølet, mor" og rystede på hovedet. Har på fornemmelsen, at hun synes jeg er pylret....
Hun tilføjede så:
"men du er jo aldrig rigtig forkølet , mor. Så du kan nok ikke vide det. Det er fordi dine ben ikke virker så godt, at du aldrig er sådan forkølet, tror du ik'?"
Hmmm, det har hun muligvis ret i, hvem ved! Men pylret er jeg nok men det er vel fordi de aldrig rigtig er syge så jeg bliver nok nemt lidt febrilsk, når de så endelig er. Ved ikke helt, hvilket ben jeg skal stå på. Altså, jeg er jo glad for de næsten aldrig er syge men jeg bliver bare så nervøs, når de så endelig er.

Nu håber jeg bare forkølelsen forbliver 'bare' en forkølelse.

Noget om en tidsplan der skal overholdes.

Jeg arbejder ikke så godt under pres men til tider er det jo nødvendigt. Altså at tingene klapper sådan helt perfekt uden det går galt. Så det er derfor den der tidsplan skal overholdes og derfor skal trafikken altså opføre sig ordentligt helt uden problemer. Jeg har en stram tidsplan og stress ved vi alle er dumt og ikke sundt. Så skulle der mod forventning være nogen andre på vejene mellem Odense og Middelfart i morgen mellem kl. 8 og 12, ja så gør lige plads, ik'! Vi skal heller ikke ud i noget med ventetid i Odense, vel? Det klapper bare , ingen uanmeldte eller noget. For så tilter tidsplanen og det kan vi ikke ha'. Det er ikke godt for omverdenen at se det hysteriske stressede jeg der vil udfolde sig, hvis tingene ikke klapper.

Nu er det så I alle medfølende skriver i kommentarfeltet, at I alle forstår mig og selv har det sådan, ok?

Tak!

Oslo tur/retur, lækker lækker mad og total afslapning!

Vi har lige været i Oslo på sådan et lille minicruise frem og tilbage. Vi sejlede fra København torsdag eftermiddag og kom tilbage til København lørdag eftermiddag. Det var en fantastisk tur og vi nød det såååååå meget. Det var ligesom, at vi var på bryllupsrejse igen sådan rigtig romantisk, vi spiste jo på restaurant og sådan. Vi var også rigtig heldige, at det ikke blæste så ingen vippetur til os, bare stille rolig sejlen derud af.
Vi spiste i den lækreste aftensmad den første aften i Steakhouse (de to billeder under) og bagefter sad vi i den ene bar (ja, ret vildt vi blev oppe og sådan sad i en bar) og hørte go' live musik. Det var en ung mand på guitar der spillede nye og gamle numre, den slags man kan synge med på. Det mindede os om den gang vi boede i London og manden spillede på diverse pubber i nord London sammen med sin bror. Lige et råd, vælg ikke trommeslageren i bandet for det er så tungt at skulle hjælpe med at slæbe - især på undergrunden! Ups det var vist et lille sidespring.

Det var godt nok gråvejr og regn både da vi forlod København (billedet øverste til højre er da vi sejler ud af København) og da vi ankom til Oslo dagen efter men pyt med det. Vi fik både set kongeslottet i Oslo (godt nok lidt på afstand men alligevel) og gået (jeg havde Luggien med så jeg kørte) rundt i byen. Det var hyggeligt men godt nok koldt så vi gik tilbage midt på eftermiddagen. Det var dejligt, at komme ind i varmen på skibet og en stor cafe latte fra cafeen hjalp godt til med, at få fingrene tilbage til den rigtig farve igen. Ja, handsker havde jeg ikke lige pakket kun to halstørklæder. 

Vi spiste i Seven Seas om aftenen som er en kæmpe buffet ("that's where I win my money back" som Joey siger i Friends) og det er en fantastisk buffet. Så meget lækker mad og man vil så gerne smage det hele. Jeg tog kun et billede af en af mine tallerkner og kun et billede af en af mandens. Ville være alt for pinligt, hvis jeg viste jer alt vi spiste. Der var også en softice maskine...... Vi var meget mætte og kunne kun lige overskue en hurtig tur i shoppen. Altså lidt slik skulle vi da ha' med hjem inden vi gik tidligt i seng. Man bliver sjovt nok voldsomt træt af, at slappe af.
Morgenmaden var også buffet og igen så meget lækkert mad, altså vi gik kun op engang - som om!!!!

9.45 ankom vi igen til København og vi sagde farvel til det fantastiske personale om bord. De havde været super hjælpsomme så det, at jeg ikke går så godt, skal have Luggien med og sådan, ikke var til besvær. Skibet er fint indrettet til sådan nogen som mig. Personalet har også helt styr på det med at hjælpe, uden man på nogen måde føler sig til besvær.

(det sidste billede allernederst er fordi manden og jeg opdagede, at min telefon kan tage sådanne dobbelt billeder)

Oslofjorden var sååååå smuk også selvom det var gråt og regnede..... Både indsejlingen (de to øverst billeder) og udsejlingen.

Lidt reklame eller måske jeg skal kalde det oplysning??

Vil I dele det for mig måske? På MS Bloggen hvor jeg skriver (det er mig der er Mette) har jeg fået lov at lave denne føljeton Børnenes Stemme. Den ligger i højre side når man ruller ned og indtil videre er der 8 dele, den 9 kommer på i næste uge (håber jeg) og med sidste mener jeg ikke allersidste. Eller jeg håber i hvert fald ikke det bliver den sidste. Børnene der har skrevet er i alderen 18 til 8 år og intet er redigeret, det er helt deres egne ord. De lever alle med en forældre der har sclerose og de er så seje! De skal høres og derfor håber bare nogle af jer måske vil dele nogle af deres indlæg på jeres facebook, twitter eller, hvad I har af sådanne ting. Del det indlæg der berør jer mest eller flere - det vil gøre børnene glade, at se deres ord bliver hørt.
Skulle du samtidig kende et barn med en forældre med sclerose, så håber jeg du vil spørge om barnet skulle have lyst til at skrive et indlæg. De kan e-maile mig på mettesexton@hotmail.com

Nu er det ikke ofte jeg nævner min sclerose her på bloggen, for det skriver jeg jo om på MS Bloggen og jeg er jo også mor og kone, ikke bare hende med sclerose  så.... Nå men lige det her betyder meget for mig, at det bliver spredt. Vi er ikke så mange (alligevel alt for mange) med sclerose. Jeg kendte ikke rigtig selv noget til sygdommen inden jeg fik den. Jeg tænker lidt børnene ikke ses/høres på samme måde som når mor eller far har kræft!

Så del deres fortællinger som er meget rørende med dem I kender. Tak! I er altså søde.

En bådfuld håb.

Det synes jeg godt vi kan kalde det. Oceans of Hope er en båd der lige nu sejler verden rundt og på den er folk med sclerose. Ikke alle selvfølgelig for det ville jo ikke virke men der er nogle seje mennesker, der tør tage en udfordring. Forhåbentlig får det skabt opmærksomhed, og med det flere penge til forskning. Jeg kunne jo godt tænke mig, at der blev opdaget en kur mens jeg kan få glæde af den - eller det er måske lidt egoistisk men det håber jeg altså!
Her er Oceans of Hope da hun (man kalder da en båd for hun, ik'?) sejlede ud af Københavns havn den 15 juni. I kan følge turen her, skulle det have interesse.

Nej, det her er ikke reklame - andet end for opmærksomheden på sclerose. Det er noget jeg føler jeg godt må gøre opmærksom på, da det jo kun kommer mig til gode.

Nu skal manden og jeg jo også ud og sejle her til oktober, ja okay ikke helt det samme men det er da en en båd. En noget større en og vi skal bare en sviptur til Oslo med Crown Seaways, ikke jorden rundt, men den sejler ud af København ligesom Oceans of Hope. Vi har også et håb om, at det ikke blæser for meget for så kan det blive lidt af en udfordring for min dårlige balance.

Ny telefon og en taske....

Jeg har jo så købt ny mobiltelefon for jeg blev ved med at tabe den gamle. Nu har jeg fået en større en og med sådan et gummicover så den ikke bliver ødelagt så nemt. Gummiet gør jeg ikke taber den så nemt heller - Jamen, så er alt jo godt - ja faktisk for den ligger godt i hånden. Nå men, nok om min nye telefon....
Jeg har også fået en taske, en kamerataske klik her eller i mit tilfælde, mobiltaske for den kan også bruges til den og stadig lige ha' plads til min pung, nøgler og slik. Den er fed synes jeg og har ekstra tykke sider - igen godt for mig, da jeg jo har det med at tabe ting, ik'?! Det er denne her taske fra GadgetCity klik her

Det bliver især dejligt når vi skal på ferie og sådan, for så er der plads til mobiler og kamera. Den kan lukkes helt til og det er jo praktisk når vi skal i rutschebanen i Legoland og sådan, ik'?! For jeg er jo nok nødt til at lære at leve med, at jeg må være mere praktisk end trendy (who am I kidding - jeg har da aldrig været trendy) og så er det da ret heldigt, at tasken her er cool og trendy. For det synes jeg den er og det tog mig ikke lang tid at vælge den, da GadgetCity klik her sagde at jeg måtte!

Indlægget er sponseret, ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her

Jamen, så smutter jeg!

Ud og spiser.... Der er hotdogs og pomfritter i fryseren. Ses!

De klarer sig nok de tre tilbage, tror du ik'? Jeg kan godt lige smutte ud og spise.
Jeg er nemlig så heldig at scleroseforeningens lokalafdeling byder os unge (for det kalder de os under 40) på en dejlig middag på en af byen lækre spisesteder. Det er lige om lidt så ville bare lige nævne det inden I andre satte jer til bords.... Jo jo, jeg kommer skam ud til tider.

Jamen, så smutter jeg - Hej hej!