29. april 2013

En af hver!

Da jeg var gravid med prinsessepigen viste vi ikke, om hun var en dreng eller pige. Vi boede i Nord London så selvom vi ville have vist det, kunne vi ikke. De måtte ikke fortælle det på det sygehus vi hørte til. Jeg var faktisk overbevist om det var en dreng, det tror jeg vi begge vist var, men det var en pige der blev hevet ud ved det akutte kejsersnit kl 22.30 den 20 juli 2005! Hun lignede mig rigtig meget som nyfødt og ser man billeder af hende og jeg som babyer, kan det være svært at se forskel. Hun ligner mig stadig med sit lyse hår og blå øjne.

Selvom vi stadig boede i Nord London da jeg var gravid med mindstemanden, og det var det samme hospital, måtte vi gerne vide kønnet på barnet denne gang. Da vi blev spurgt om ville vide det, sagde vi ja. Så da hev de en dreng ud kl 12.45 den 21 august 2007 på Whittington Hospital, var det ikke en overraskelse. Han lignede sin far som snydt ud af næsen som nyfødt og ser du billeder af faren og mindstemanden som babyer, er forskellen meget svær at spotte! Han ligner stadig sin far med sine mørkebrune øjne og brune hår.

Jeg synes det er fantastisk, at vi har skabt to så fantastiske og forskellige børn. Selvom den ene er lys og den anden mørk, kan man godt se de er søskende, eller hva'??


28. april 2013

Ikke så voldsomt....

Mig: "Det lyder voldsomt!"

Mindstemanden: "Det er fordi jeg leger voldsomt!"

Så fik vi da det mindste det plads! Nu er der ro igen for han er taget med faren i svømmehallen. Okay ikke helt ro, for prinsessepigen har besøg af en veninde fra klassen så der er en konstant snakken! Det er nu så hyggeligt og de er stadig i en alder, hvor det er okay jeg hører hvad de siger....
Jeg bager og pakker tasker til i morgen for nu er dagligdagen endelig tilbage til normalt!! Prinsessepigen kan komme i skole, YEAH!

Når faren og mindstemanden er tilbage fra svømmehallen, er det tid til fodbold!! Farens hold spiller så der skal tages forholdsregler, så som man skal sidde et bestemt sted i sofaen og holder hænderne på en bestemt måde! Bringer vist alt sammen held....
Ja, men så må det jo være sådan. Mindstemanden vil gerne se fodbold med faren og selvfølgelig gerne hjælpe til på lykkefronten. Sådan skal hænderne holdes så vinder Chelsea......



Come on you blues.....

26. april 2013

Sjov i parken....

Lige over middag i dag var det tørrevejr så vi skyndte os, at benytte os af det og af sted til parken det gik! Vi nåede at have et par sjove timer der inden regne kom igen. Lidt Storbededags-stemningsbilleder derfra....





Har du haft en dejlig dag??





25. april 2013

Det var da godt nok også på tide......

At der skete noget med hele denne her pinlige, trælse, ikke okay skole lock out! Om det så er ok eller der stadig er sure miner, er jeg altså fuldstændig ligeglad med lige nu. Min pige kan komme i skole og hun er jublende lykkelig. Det er det der tæller, for det er hende det er gået ud over....
Hun har en veninde fra klassen til overnatning i dag og de er begge ovenud lykkelige for nyheden om, at de må komme i skole igen på mandag. Altså sådan rigtig med undervisning og det hele!

Det fede ved det her er også at vi nu kan holde bededagsferie med god samvittighed. Uden tanken om, hvornår skolerne ville åbne igen. Lad os håbe ikke alt for mange skolebørn skal kæmpe alt for længe, før de er tilbage i lektie-gå i skole-hverdagsrutinen.

Er du lettet over det er slut med lock out?? Det er jeg godt nok!!

23. april 2013

Er der stadig lock out??

Virkelig...! Der er ikke fundet en løsning?? Nej, der er der ikke. Pinligt er det og ikke noget man fortæller til sine venner og familie i England, hvis det kan undgås. Svigermor er tidligere lærer og min gode veninde er skoleinspektør, de er målløse når vi fortæller at prinsessepigen ikke har været i skole i snart 4 uger. "Jamen, Danmark er da sådan et godt land, har vi altid hørt??"
Har de hørt forkert eller er det stadig det?? Jeg begynder at have mine tvivl...
Er det ikke muligt at finde en løsning, hvor der gives lidt på hver side?? Det er da ligesom et ægteskab eller venskab, der tager og giver man jo også. Man tager ikke bare (okay nogle gør) uden at gi', gør man?? Det er i hvert fald noget jeg lærer mine børn, at man må gi' sig engang imellem også selvom det kan være svært og gøre ondt.... Det lærer de da også i skolen!
Lige nu bliver en masse børn holdt som gidsler der får mange af dem til at mistrives. Det er sgu ikke i orden, nej det er ej!! Lærerne mistrives, forældrene mistrives og stresser. Har jeg glemt nogen?? Jamen, hvem er vinderen her for der må da være en vinder, ik'??? Ellers er der da ingen meningen med denne galskab, hvis bare en masse mennesker mistrives i en periode..... Er det kun mig der er træt af denne her lock out???

Jeg har heldigvis et barn der har knækket læsekoden, elsker at læse og gerne laver matematik opgaver vi printer ud til hende.  Men hvad med de børn der ikke har knækket læsekoden endnu eller ikke får lavet lidt matematik?? Hvor meget bagud kommer de i det lange løb? Det her er de små 0-1-2 klasser jeg taler om, for hvis de mister gejsten så er det op ad bakke de næste mange år.

Nå, men brok brok brok fra mig løser ingen ting, ikke engang den knude maven jeg får af at lægge vores families daglige puslespil. Et puslespil der skal gå op og helst uden børnene mærker for meget. Umuligt?? Nej, men stressende! Stress og sclerose går ikke godt i spænd. Hvis sclerosen driller mig går det måske udover børnene, noget jeg bare ikke vil ha'. De skal sgu ikke lide under deres mor fik smidt en rigtig skod sygdom i hovedet for 6 år siden.

21. april 2013

Kompromis???

Er det virkeligt ikke muligt at finde det? Faktisk er det mere min 7årige prinsessepige der stiller spørgsmålet.

Hvor kender hun ordet kompromis fra??


Jamen det kender hun da fordi hun i SKOLEN har lært, at man ikke altid kan være enige og derfor må gå på kompromis engang i mellem. Det accepterer hun selvom det betyder hun må opgive noget hun gerne vil! Hun lærer det også hjemmefra men det er hendes fantastiske klasselærer der har lært hende at være okay med det.
Så prinsessepigen har altså lidt svært ved at forstå, at der ikke kan findes en løsning eller kompromis så hun kan komme i skole igen.

"Du kommer måske til at gå i skole længere tid hverdag"

"Det vil jeg gerne for det gør alle mine venner også så. Bare jeg kan gå til gymnastik?"

"Det kan du sagtens for det starter først kl 17.30"

Hun går allerede i skole til 13.45 hverdag, det samme gør mindstemanden på 5år. De elsker det og har gymnastik, musik, svømning, dansk, matematik, engelsk, religion, natur og teknik. De er ude i naturen, de er aktive. Der er stadig masser af tid til legeaftaler efter skole, gymnastik eller andre aktiviteter.

Så hvor står vi så, hvem holder vi med....??? Det ved jeg ikke, for er da sikker på det ikke er så enkelt endda! De her billeder fylder facebook men hjælper de???


19. april 2013

Prinsen blev han men var han nu også klar til presset......

Vi alle havde fri i dag (altså prinsessepigen havde jo fri alligevel pga af still going strong lock out af stakkels skole børn) så vi kunne se mindstemanden lave skuespil. Prins skulle han være, det havde han jo selv fået gennemtrumfet! Han havde dog fået lidt sceneskræk, da det endelig blev dagen hvor der var publikum til at se på. Altså forældre og søskende....
Tårerne stod i øjnene og smilet var langt væk men heldigvis gik han da (med hjælp fra en af sine fantastiske lærer) på scenen da det blev hans tur! Så Snehvide blev vækket til live af en noget betuttet prins (hvilket ses tydeligt på sidste billede) Bagefter dansede og sang de af glæde.... The End!




Betuttet men stadig stolt da det hele var slut!

16. april 2013

Jeg er prinsen, mor! Sagde jo jeg ville være prinsen.....

Mindstemanden er yderst tilfreds med rollefordelingen til denne fredags skuespil, Snehvide. I sidste uge skulle der deles roller ud og mindstemanden ville kun være prinsen. Jeg forsøgte pædagogisk, at gøre skuffelsen mindre (i tilfælde af han ikke skulle være prinsen) ved at sige, det da ville være så sejt at være en af dværgene eller jægeren!!! Men det gad han ikke høre på, han ville være prinsen og heldigvis blev det ham! Så de øver hverdag i skolen så de kan blive klar til den store forestilling på fredag.

"Skal du så kysse Snehvide så hun vågner igen?"

"Nej da mor (fnis...) jeg skal kilde hende ligeså stille på kinden, så vågner hun!"

Godt så... Det passer også bedre på en flok 5årige, ik'??

Fredagens forestilling skulle jo have været vist for alle på skolen og så forældre/bedsteforældre. Det bliver nu et noget mindre publikum grundet denne her irriterende lock out som bare ikke bliver løst! Forhåbentlig gør det ikke de små spirende skuespillere noget....
I hvert fald glæder vi os rigtig meget til at se mindstemanden på scenen som prins!


14. april 2013

Kys sclerosen farvel.....

Ah... Tænk hvis det var så enkelt men måske det er!!! Lige nu er der en kampagne, hvor pengene går til forskning af sclerose. Det er jeg jo personligt glad for, for tænk hvis de finder kuren mens jeg kan få glæde af den! Kampagnen hedder Kys sclerose farvel, derfor denne grønne læbetstift. Prinsessepigen synes den er vildt fed og gad godt at have den på hverdag..... Det er dog ikke den der sælges her og i Rema 1000, det er læbepomaden som er rigtig lækker på læberne! 20kr er lige til at overse og pengene går til et godt formål. Det samme med denne her lille nål man kan pynte sin taske, jakke eller sit tørklæde med, den sælges også i forskellige butikker til en flad tyver!


Som sagt er denne grønne læbestift et hit herhjemme (okay, mindstemanden var langt fra imponeret og ville ikke kysses) men prinssepigen var klar og faren indvilligede også i at blive kysset af mine grønne læber!!



 Måske du vil hjælpe med at kysse sclerosen væk. Del endelig.....










12. april 2013

En mors dårlige samvittighed.

I går morges var første gang siden mindstemanden startede førskole, at han græd da han blev afleveret og ikke ville blive. Både ham og prinsessepigen har til tider vinket grædende farvel da de gik i børnehave så det er ikke fordi, at jeg ikke har prøvet det før. Det betyder desværre bare ikke, at morens dårlige samvittighed bliver mindre. Så jeg kørte fra skolen med ondt i maven og følte jeg var verdens ondeste mor.... Jeg ringede for at høre, om han var okay en halv time senere! Det var han og han havde fortalt sin ynglings voksen (også min ynglings voksen der) at jeg havde skældt ham ud i bilen. Det var sandt for barnet mente, at hvis han holdt hans lange fingre op samtidig og presset sammen så var det ikke ligesom at gøre F... fingeren, så altså måtte han godt!! Jeg var ikke enig, derfor var mindstemandens verden brudt sammen og han kunne da lige hævne sig, (ved ikke om han kender ordet men han kender i hvert fald effekten) ved at hulke hjerteskærende med store tårer trillende ned af kinderne da jeg afleverede ham! Så selvom jeg fik af vide, at han var glad og hyggede sig havde jeg altså den der trælse mor-dårlige-samvittighed. Da jeg hentede havde han da heller ikke tid til at komme med hjem.....
I dag hoppede han gadedrengehop hele vejen ind i skolen og havde hverken tid til at vinke eller gi' en krammer!! Vores ynglings voksen fik tilgengæld en go'dag krammer....

Med store brune øjne som disse, er det altså svært ikke at få ondt i sit moderhjerte, når der løber store tårer ud af dem. Også selvom de er spil for galleriet.....



Vores MS Blog er nede i øjeblikket på ubestemt tid (der ventes på noget info fra hovedkontoret i USA) men jeg håber ikke det tager alt for lang tid. Har nemlig skrevet smadder gode indlæg som bare ligger og venter på at blive lagt på!

10. april 2013

Eventyr.

Mindstemanden har om eventyr i denne her uge i førskolen. De blev spurgt, hvilket eventyr der var deres ynglings? Mindstemanden fortalte, at han havde svaret Robin Hood. Det er en film vi ofte ser, faktisk har vi kun læst bogudgaven en gang men filmen ser vi som sagt ofte. På fredag i næste uge skal de så lave skuespil og det er snehvide de skal opføre.
Hele skolen, bedsteforældre, mor og far er alle inviteret til at se de mindste på skolen lave deres første (af mange) optrædener. Lidt synd for de små spirende skuespillere, at der er lock out så der stort set ikke er nogen elever på skolen men så må vi andre jo klappe og huje det højere....

Alle de mange bøger prinsessepigen lånte på biblioteket i mandags, er blevet kigget igennem og nogle af dem er læst allerede. For det kan godt være prinsessepigen kun behøver læse 10 sider hverdag men hun læser gerne flere. Især hvis mindstemanden gider høre med, 45 sider er jo så ingen sag at læse inden sengetid.


Man kan lukke børnene ude af skolerne men man kan ikke lukke deres glæde ved at læse og lære ude af børnene....

8. april 2013

Nå, men der jo stadig tvungen fri for skole.....

I dag står den så på besøg af en veninde fra prinsesspigens klasse. De startede dagen med at bygge Friends lego. De samarbejdede, talte, lagde sammen og trak fra. Jamen, det var så matematiktimen for i dag! Op ad formiddagen smuttede vi en tur på biblioteket, hvor de klippede, klistrede, spillede kryds og bolle. I mens tøffede jeg rundt og fik lånt en masse læsebøger til prinsesspigen. Hun læser troligt sine mindst 10 sider hverdag, ja gerne mere. Så nu kan vi da klare end uge mere mon ikke??



Nu har de så brugt den sidste times tid herhjemme på at lege skole. Forhåbentlig behøver de ikke kun lege skole ret længe mere.

6. april 2013

Vi nåede det hele....

Så fik vi vel overstået anden og sidste gymnastikopvisning. Prinsessepigen havde glædet sig og endnu en gang var de bare super gode....


Og vi nåede det hele, fødselsdagsfest, legeaftale og gymnastikopvisning. Nu er jeg også pænt brugt, det er vi alle vist så aftensmaden blev leveret af pizzamanden!! Pænt af ham, ik'??

Endnu en gymnastikopvisning og endnu en fødselsdagsfest!

Det er lørdag, det er weekend.... Kaffe, boller, slappe af med en go' bog, fødderne oppe, ja bare slappe af!! Nej, det er ikke helt sådan vores lørdag ser ud i dag.
Prinsessepigen skal til fødselsdagsfest i legeland hos 2 fra klassen. Hun var helt oppe og køre da hun fik invitationen for lidt over en uge siden. Knap så begejstret var hun da jeg fortalte hende, at hun nok ikke kunne deltage for hun skulle lave gymnastikopvisning den dag. Samme drama udspillede sig hos en af de andre piger i klassen som hun går til gymnastik med. Nå, men hvad gør man ikke for de små pus. Efter lidt regnen ud, så det ud til at kunne lade sig gøre alligevel. To timer til fødselsdagsfest, hentes og fragtes til gymnastikopvisning, hurtig omklædning og vi når det hele!!
Så prinsessepigen kunne igen li' sin mor da planerne var på plads og det hele løste sig til hendes fordel. Hun er nu sendt til fødselsdagsfest med høj hestehale med masser af krøller i.
Mindstemandens gode ven fra børnehaven, som han faktisk ikke har set siden de startede skole for en måned siden, var klar til en legeaftale i dag. Så mindstemanden skal lige smides af hos ham på vej til gymnastikopvisning.
Det ser vist ud til det hele går op alligevel!

Det må så blive søndag der bliver slappet i denne her weekend....

4. april 2013

Pludselig mere en forvirret lille pige end en stor skolepige!!

Det er så hvad der kommer ud af den trælse lock out situation. Første dag var det spændende, i går havde det også været hyggeligt at holde fri og i dag var prinsessepigen 'opbevaret' på skolen og i sfo lidt. Det havde været sjovt, ingen timer og fri leg (de havde leget skole, suprise suprise...)  Men her til aften var hun lidt ked af det, ville godt vide hvor længe der er til hun må komme rigtig i skole igen og om de skulle til morgensang i morgen?? Det første kunne jeg ikke svare på, det andet var svaret nej. Heldigvis er en af veninderne også 'opbevaret' på skolen i morgen og skal med os hjem når jeg henter, så prinsessepigen var glad igen da hun blev puttet. Jeg frygter dog den kommende uge eller uger, ikke så meget på grund af pasningsproblemer (det har vi styr på) men mere at prinsessepigen virkelig er ked af hendes dagligdag og rutiner er all over the place. Hun er et barn der godt kan lide at vide, hvad der skal ske og det her dag til dag roderi bryder hun sig ikke om. Hun bekymre sig også om alt det de ville have lavet i matematik, dansk, engelsk, billedekunst, natur og teknik som hun nu er bagud med... Jamen kære barn du er 7 år og skal da ikke bekymre dig om sådanne ting. Mon de 'voksne' der er uvenner i denne her konflikt har tænkt på det??

Mindstemanden er ikke bekymret for han bliver jo undervist (er 5 år og dreng så ville nok ikke være blevet bekymret alligevel) De har om kroppen i denne her uge så vi snakker om det herhjemme. Mindstemand har helt styr på jeg har en sygdom (sclerose) og hvis du spørger ham hvad det er, svarer han: 

"Min mors ben hører ikke efter hvad hjernen fortæller dem"

Han forklarede mig også i går, at når hjernen siger man skal synge så synger man, når den siger synk så synker man...
Der var flere eksempler men hvis jeg skulle nævne alle så blev det her indlæg meget langt! Mon ikke også I ved de fleste....


3. april 2013

Jamen, mine børn går da allerede i skole til kl. 13.45 og elsker det!

Mindstemanden i førskole og prinssepigen i 1 klasse, er i skole så længe hverdag. (fredag til kl. 11.50) Det er de glade for og fritid har de stadig masser af. De lærer en hel masse mens de er i skole og der er plads til undervisning så alle kan være med. Noget jeg ligger vægt på, da mine børn taler både engelsk og dansk flydende. (prinsessepigen kan læse på begge sprog) De skal ikke sidde og kede sig for lærerne på vores skole kan godt håndtere udfodringen og undervise forskellige slags børn. For når de nu er der det længere så er der plads til udfordringer. Sådan ser det i hvert fald ud for os forældre, der bare vil vores børn det bedste og også får det.

Lige i dag har jeg prinsessepigen hjemme sammen med en veninde fra hendes klasse. Hvad leger de??? Jamen, de leger da skole.... Lige nu har de dansk inden der er frikvarter og så er det matematik! I går var prinsessepigen hos en veninde men i morgen og fredag skal hun 'opbevares' i skolen og det glæder hun sig til. Et tilbud vi er glade for er der og det er børnene også, for de savner skolen. Prinssepigen er også ret sur over, at mindstemanden ikke er ramt (det er pædagoger der underviser i førskolen) og skal i skole hverdag.
Jeg er godt i gang med at få planlagt næste uge, hvis det viser sig det her nonsens skal blive ved.
Så igen, undskyld hvis jeg fornærmer nogen men jeg kan altså ikke forstå, at det kan være et problem der ikke kan løses. Lærerne på vores skole har da ikke noget problem med at arbejde så længe, så var de der vel ikke?? Eller hva' ??

1. april 2013

Påsken er slut men hva' nu.....?

Kreative løsninger må findes frem og bruges så godt som muligt! Så det har vi forsøgt og håber der så kan findes en løsning hurtigt. Det må vel være muligt ikke?? Synes det er helt pinligt at forklare svigerfamilien, at prinsessen ikke må gå i skole før de der lærere og kommuner finder en løsning. Især når min svigermor har været lærer i mange år i England. De har da også strejker  derovre sommetider men at tingene går så meget i hårdknude som her, havde de ikke lige hørt om. Så undskyld hvis jeg fornærmer nogen men jeg synes nu det er pinligt, at der ikke kan findes en løsning. Nå ja, så er den store egoist i mig jo også ret træt af min datter ikke må komme i skole og lære noget!!

Det har dog ikke ødelagt vores påske. En påske hvor vi har været hjemme hos os selv og ikke i England som vi plejer. Vi har haft besøg af venner og familie, spist alt for meget lækkert mad, drukket spandevis af kaffe og spist kage, chokolade og slik til den helt store guldmedalje. Påskeharen har været her og også den engelske påskehare kom forbi  dog i form af en kasse der kom med posten.... Her er lidt billedespam til de interesserede.


Har du haft en dejlig påske??
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...