31. marts 2017

Sommerferie på vores måde

Brighton 2013. Vi havde nogle fantastiske dage der og vi havde det dejligste vejr. Prinsessepigen er næsten 8 år på billedet.

I går eftermiddags blev dette års sommerferie bestilt/ordnet/booket, hvad det nu skal kaldes. Vi holder jo aldrig en traditionel sommerferie, da vi har familie der skal besøges. Så vi er altid i England. I år drøner vi afsted med det samme ungernes skoleferie starter (eller næsten) for farfar bliver 70 år. Det vil vi gerne nå over til. Vi bliver så hos farfar og farmor i et stykke tid. Hygger os med familien, besøger venner, tager til London, shopper og nyder lille kusinen der når at blive 1 år i maj. Så hun er pludselig stor. Når vi forlader England og bevæger os hjemad igen, stopper vi nogle steder i Tyskland. Holder lidt ferie bare os 4 inden vi ender i DK igen. Resten af vores familieferie foregår stille og roligt med spontane turer og lign. herhjemme.
Når manden igen er på job hygger ungerne og jeg os, med hvad vi lige finder på. Vi kommer helt ned i gear. Ungerne elsker det!
The tween kan godt spørge, hvornår vi skal prøve på 'rigtig' ferie men hun er nu godt tilfreds med det vi gør. Kan godt forstå hun spørger, når veninderne rejser på 'rigtige' ferier men hun er nu egentlig helt med på det for os, ville betyde vi ikke så familien. Det vil hun alligevel ikke undvære. Og ferie kommer vi jo også på, måske bare ikke som alle andre. Vi plejer nu alle fire, at nyde det vi finder på og hygger os med sammen at planlægge. I år skal vi faktisk på en lille kort 'rigtig' efterårsferie. Men mere om det en anden gang nærmere tiden.

God fredag og god weekend. 

27. marts 2017

video
En lille video fra lørdagens gymnastikopvisning. Det er the tween bagerst. 

Så er årets sidste gymnastikopvisning overstået. Lørdag aften var det the tween og den lille video er beviset. Vi har jo ikke set meget til hende i weekenden. Fredag eftermiddag tog hun med 3 andre veninder hjem til en fjerde veninde. De skulle overnatte allesammen. Lørdag var hun lige hjemme nogle timer inden opvisningen. Bagefter tog hun med en veninde hjem og blev til søndag.
I dag tager hendes 2 med-forskere med hjem efter skole så de kan arbejde med deres projekt.

Mindstemanden har nydt godt af hans mor og far hele weekenden, og jeg tror han til sidst var ret klar til at slippe af med os.
Han havde også sidste opvisning i lørdags.
(moren havde ikke lige læst/opdaget/fået købt du fylder selv på, nogle sorte shorts til mindstemanden. Så han var den eneste i sorte joggingbukser.... Altså egoistisk set, var det et godt træk. Manden og jeg var ikke i tvivl hvem der var mindstemanden)

24. marts 2017

London Eye

Billedet her tog jeg for godt 9 år siden, da manden og jeg var alene i London. Min ynglings by som jeg flyttede fra i 2007. Manden og jeg havde lånt en lejlighed i hjertet af London og tog på 'kærestetur' Ungerne var så små, at de blev hjemme hos moster og mormor. Vi havde boet i Danmark et års tid der for godt 9 år siden.

Da jeg lå klar til the tween skulle ud, i juli 2005 sprængte nogen nogle undergrunde og en bus i luften. Det var frygteligt ja, men jeg lå klar til vores førstefødte skulle ud i livet og egoistisk set, var det vigtigere for mig. Nogle uger efter skete det igen, knap så voldsomt. Igen var det ikke noget manden og jeg tog os af, som sådan. The tween var lige kommet til verden og det gik tiden med.
I går var London igen under attak men nu bor vi godt og trygt i Danmark. Trygt indtil videre i hvert fald. Jeg hørte på nyhederne, at folk sad inde i London Eye (bagerst i billedet) i et par timer. Jeg går nærmeste i panik på deres vejene. Jeg har en gang været oppe i London Eye en gang for en 13 år siden. Jeg var ikke fan men i det mindste kørte det langsomt rundt og vi kom ned igen. Det gjorde folk også i går men det tog lang tid....

I aften er the tween til overnatning med nogle veninder - i morgen er det de 2 sidste gymnastikopvisninger og the tween er til endnu en overnatning hos en veninde i morgen aften. Mindstemanden er stadig jeg-vil-gerne-være-hjemme-ved-moar-og-far typen men det kan jo ske det snart stopper. Så er vi bare manden og jeg igen igen. Kan være det så bliver til en vi-låner-lejlighed-i London-bare-os-weekend mere.

Lige om lidt kommer mindstemanden hjem fra legeaftale. Vi skal ha' nem burgermad udefra, senere popcorn og slik. Mindstemanden bestemmer filmen.

God Weekend allesammen.

22. marts 2017

De er i finalen og redder forhåbentlig nogle køer

Billedet er fra deres lille stand til semifinalen i går i Bjerringbro. Juryen kom forbi flere gange samt en masse andre der ville høre mere om deres mælkeplast. De var også de yngste der gik videre til finalen. De er 11 år.

Midt på eftermiddagen igår blev vinderne udnævnt og fik af vide de skulle videre til finalen i København - i 3 dage.....
Uh, de var stolte og er helt op at køre over det. Også over de skal 3 dage til København, overnatte og kan vinde det hele, måske! Det er penge de vinder, hvis de er så heldige. Det er vist lige efter påske finalen er, så pigerne er allerede nu igang med at planlægge, hvornår de skal ses og lave præsentionen endnu bedre. Vi er altså også ret så stolte af dem.

Det er mælkeplast de har lavet. Det kan bruges i stedet for dåser og skader hverken dyr eller miljø. Altså når nu alle dem, der ikke tager dåserne med sig og derfor smider dem i naturen, ikke kan holde op åbenbart. Jamen, hvis nu dåserne var lavet af mælkeplast, ville det være løst. Det er alt vi er informeret om projektet. Der er muligvis mere til det men lige pt. er det alt den info the tween har givet os.
Vi er så glade for hun får den her oplevelse, at skolen er med til sådanne ting og hendes Natur/Teknik lærer tilmeldte dem. Han er stolt af dem og vi er stolte af dem alle.

20. marts 2017

Mandag og jeg nynner

Trætheden var overaltskyggende..... Mindstemanden var to år (så år 2009) og gåturen fra bilen til hoveddøren var bare for lang. Tror det var en mandag!

Hele weekenden har manden og jeg sunget Skønheden og Udyret sange. Åh, hvor var filmen fantastisk. 9 ud af 10 fra ungerne. 10 ud af 10 fra manden og jeg. Jeg vil se den igen.....
Vi vil varmt anbefale den. Den er nøjagtig ligesom tegnefilmen eller bedre. For med rigtige mennesker kommer humor og manden og jeg grinede meget af de få 'voksen' jokes der var. Vi nød alle filmen rigtig rigtig meget, men vi er også store Disney fans.

Ellers gik lørdag med gymnastik opvisninger. Søndag havde the tween også en opvisning. På lørdag har begge unger den sidste opvisning for i år. I går regnede det hele dagen hos os. Det var nu ok, så kunne vi slappe af!

16. marts 2017

Skønheden og Udyret, forskere og gymnastikopvisninger

Skønheden og Udyret i morgen klokken 18.30, vi skal se den i sin originale version.

Vi glæder os helt vildt. Vi har set tegnefilm udgaven så mange gange. Det er min ynglings Disneyfilm, en af mandens ynglings og ungerne kan den udenad. Vi glæder os, nå ja det  har jeg vist nævnt. Jeg skal nok skrive om oplevelsen. Skal du se den?

Ved ikke lige, om jeg allerede skriver om den lørdag, for der er vi til gymnastikopvisning med ungerne hele dagen.

The tween er også noget så travl. I går blev hun frivilligt på skolen i to timer, så hende og de to andre i gruppen De unge forskere, kunne gøre klar, research og skrive mails til Arla og andre firmaer ang deres projekt. Hun skulle også til Spring så det var noget med i skole lige til det var tid til Spring. I morgen skal de mødes igen efter skole og øve/skrive deres oplæg til tirsdag. Så hun er en travl dame.

Håber du har nydt den her dejlige forårsdag (hvis vejret altså har været godt hos dig) jeg har i hvert fald. Et tidligt go' weekend til dig også. Er ikke sikkert jeg lige kommer på computeren i weekenden.

12. marts 2017

Tænk til venstre, tænk til højre

The tween er med i de unge forskere og jeg synes egentlig teksten her passede til det.

Da the tween startede i 5 klasse her efter sommerferien, fik de en helt ny Natur og Teknik lærer. Helt ny som i helt ny-uddannet. Åh, sådan en lærer er skøn for han har gejst, visioner og mere. Så da the tween fortalte de i små hold i klassen, lavede et projekt til De unge Forskere, var både hun og os begejstrede. Hun har løbende holdt os underettet om det men det er ikke de store detaljer der er blevet delt. Vi har dog fået af vide, at det er noget med køer og dåser.
I fredags var det så en meget begejstret pige der kom hjem fra skole. Hendes hold var valgt til semifinalen i Bjerrringbro om nogle uger. Valgt af en jury - ikke deres lærer! Så hun var stolt. Det var vi forældre nu også. Med sang, musik, drama som the tweens hovedinteresser, var det ikke lige forsker vi havde set komme.

Nu krydser vi så bare fingre for, at de får præsenteret deres projekt godt der den dag. Nå, men ellers ikke noget nyt herfra. Vi nyder weekenden og solen. Den har nemlig været her både i går og i dag.

10. marts 2017

Foredrag eller fortælling

Det er fredag (det har du nok opdaget) og der loves mildt og solrigt vejr. What's not to like....

Jeg skal holde patient foredrag for en masse neurologer om lidt i Odense. Det gør jeg hvert år. Det er neurologer der skal være sclerose neurologer så de vil gerne møde en patient. Nu er jeg både synlig handikappet med snart 10 år sammen med sclerosen, så jeg kan nok bidrage med lidt. Det plejer jeg at kunne i hvert fald. Primært skal jeg fortælle om, hvornår og hvordan jeg fik det. Det plejer at gi' nogle af dem tårer i øjnene. Og det er da også lidt sørgeligt når jeg fortæller, hvordan jeg blev lammet fra halsen og ned, havde en 3 uger gammel baby og en pige på 2 år. Baby mindstemanden ikke måtte indlægges med mig og den dengang 2 årige prinsessepige levede af is, fiskefingre og yoghurt, elskede de lange gange på hospitalet, hvor der kunne løbes ekstra stærkt og man kunne blive pænt våd af at drikke vand fra de der vand-fontæner-tingester. Jeg kan godt høre, når jeg fortæller andre om det at det lyder sindsygt og frygteligt. Jamen, det var da voldsomt og hårdt men nu er det 10 år siden og  livet er godt. Ungerne er 'normale' glade, dygtige, seje og sjove. Manden min er stadig helt fantastisk og jeg er bare mig.

8. marts 2017

Go' musik, fantastiske stemmer og 2 timer der bare fløj afsted

Vores ungdomsskole har gjort det igen. Endnu engang har de stablet en musical på benene, der blæser benene væk under en. 

I går aftes så vi alle 4 denne skønne musical. Den sluttede først kl 21.30 så ungerne kom lidt sent i seng. Men det var så meget det værd, for de nød showet og kendte alt musikken. Hvordan kan det gå til? For både manden og jeg er født i 70erne og burde vel egentlig heller ikke kende disco musikken. Og dog for det blev også spillet, da vi var gamle nok til at feste. Vores forældre har spillet det for os. Vores børn burde jo så slet ikke kende 70ernes disco men det gør de, for manden og jeg elsker gammel musik så på de lange køreture gennem årene, har der været 60er, 70er, 80er og alt det moderne musik i højtalerne i bilen.
Nå, men tilbage til gårsdagens musical. Det er fjerde år vi ser deres musical. Hvert år er vi noget så imponeret over kvalitetten. De unge mennesker, helt almindelige unge mennesker, er enormt dygtige og så meget bedre end de der X Factor deltagere til at synge. Sorry hvis du er fan af lige det program.
The tween går jo i musicalskole en gang om ugen. Hun elsker at synge og optræde. Om 2 år kan hun så endelig prøve kræfter med ungdomsskolens musical, så er hun gammel nok, og hun glæder sig allerede men er klar over hun skal øve, så det gør hun. Vi er glade for vores by/kommune har en god ungdomsskole. Jeg er sikker på begge unger nok skal få rigtig meget glæde af deres mange tilbud, når de er gamle nok.
Mindstemanden var også imponeret og sad ikke helt stille.... Det er svært ikke at rocke lidt med, når musikken er fed! Så pyt med det blev lidt for sen sengetid. Det var det hele værd og begge unger var trætte men glade i morges.

3. marts 2017

Første af 4 og 2 bøger

Bogen til ventre læste jeg for lang til siden. Bogen til højre er jeg lige blevet færdig med.

Det er nogle dejlige historier. Kærligheds historier! Som du muligvis selv har opdaget, så er bøgerne den samme historie (ikke helt og alligevel) fortalt af Harold og fortalt af Miss Queenie, og det gør faktisk historierne ret forskellige selvom de er ens sådan da. Giver det mening? Jeg læste Harold Historien først og synes det er bedst for den kom først. Især bogen til højre slog benene væk under mig. Slutningen er så tankevækkende. Jeg kan virkelig kun varmt anbefale begge bøger, skulle du mangle en bog eller to.

Ellers ikke det store herfra. Synes dagene flyver afsted - kan slet ikke følge med og få læst jeres blogindlæg. Vil gerne men tiden synes er knap. Måske fordi manden og jeg holder godt fast i vores tid sammen om aftenen når ungerne er puttet i seng. I øjeblikket ser vi OJ Simpson historien - retsagen m.m. på Netflix. Hold op den er god. Vi skal se sidste afsnit i aften. Jeg kan godt huske dele af sagen fra midt 90'erne men jeg var i Australien i et ½ år der, så missede en del. Var ikke lige tv jeg brugte tid på mens jeg festede, arbejdede og havde det sjovt i Australien. Så jeg glæder mig rigtig meget til sidste afsnit i aften.

I morgen skal vi til Kobberbryllup i Haslev og søndag starter the tweens gym-opvisninger. Hun har 4 af slagsen her i marts! Mindstemanden har 2!
Nå, men rigtig go' weekend derude.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...