Viser opslag med etiketten Bryllupsrejse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bryllupsrejse. Vis alle opslag

20. oktober 2014

Oslo tur/retur, lækker lækker mad og total afslapning!

Vi har lige været i Oslo på sådan et lille minicruise frem og tilbage. Vi sejlede fra København torsdag eftermiddag og kom tilbage til København lørdag eftermiddag. Det var en fantastisk tur og vi nød det såååååå meget. Det var ligesom, at vi var på bryllupsrejse igen sådan rigtig romantisk, vi spiste jo på restaurant og sådan. Vi var også rigtig heldige, at det ikke blæste så ingen vippetur til os, bare stille rolig sejlen derud af.
Vi spiste i den lækreste aftensmad den første aften i Steakhouse (de to billeder under) og bagefter sad vi i den ene bar (ja, ret vildt vi blev oppe og sådan sad i en bar) og hørte go' live musik. Det var en ung mand på guitar der spillede nye og gamle numre, den slags man kan synge med på. Det mindede os om den gang vi boede i London og manden spillede på diverse pubber i nord London sammen med sin bror. Lige et råd, vælg ikke trommeslageren i bandet for det er så tungt at skulle hjælpe med at slæbe - især på undergrunden! Ups det var vist et lille sidespring.

Det var godt nok gråvejr og regn både da vi forlod København (billedet øverste til højre er da vi sejler ud af København) og da vi ankom til Oslo dagen efter men pyt med det. Vi fik både set kongeslottet i Oslo (godt nok lidt på afstand men alligevel) og gået (jeg havde Luggien med så jeg kørte) rundt i byen. Det var hyggeligt men godt nok koldt så vi gik tilbage midt på eftermiddagen. Det var dejligt, at komme ind i varmen på skibet og en stor cafe latte fra cafeen hjalp godt til med, at få fingrene tilbage til den rigtig farve igen. Ja, handsker havde jeg ikke lige pakket kun to halstørklæder. 

Vi spiste i Seven Seas om aftenen som er en kæmpe buffet ("that's where I win my money back" som Joey siger i Friends) og det er en fantastisk buffet. Så meget lækker mad og man vil så gerne smage det hele. Jeg tog kun et billede af en af mine tallerkner og kun et billede af en af mandens. Ville være alt for pinligt, hvis jeg viste jer alt vi spiste. Der var også en softice maskine...... Vi var meget mætte og kunne kun lige overskue en hurtig tur i shoppen. Altså lidt slik skulle vi da ha' med hjem inden vi gik tidligt i seng. Man bliver sjovt nok voldsomt træt af, at slappe af.
Morgenmaden var også buffet og igen så meget lækkert mad, altså vi gik kun op engang - som om!!!!

9.45 ankom vi igen til København og vi sagde farvel til det fantastiske personale om bord. De havde været super hjælpsomme så det, at jeg ikke går så godt, skal have Luggien med og sådan, ikke var til besvær. Skibet er fint indrettet til sådan nogen som mig. Personalet har også helt styr på det med at hjælpe, uden man på nogen måde føler sig til besvær.

(det sidste billede allernederst er fordi manden og jeg opdagede, at min telefon kan tage sådanne dobbelt billeder)


Oslofjorden var sååååå smuk også selvom det var gråt og regnede..... Både indsejlingen (de to øverst billeder) og udsejlingen.



13. juli 2012

Vi fandt det.... Yeah!!

Og jeg fik handlet... Hele 3 store poser! Ih... altså hvor fedt og jeg fik købt en masse til ungerne, godt nok kun 3 ting til mig selv. Som jeg skrev her er det min ynglingsbutik når vi er på ferie i England men det skulle vi jo ikke (ikke før til jul og der er laaaang tid til). Never mind, jeg fandt den i Hannover!


Mindstemanden ville straks have sin nye kasket og crocs på (efterligning selvfølgelig men who cares) Hannover er forøvrigt også en dejlig, meget hyggelig og køn by så tror absolut ikke det er sidste gang vi er der. Faktisk var hotellet der det bedste vi boede på (og det billigeste), på hele vores mini europatur. Især badeværelset var very posh!!


Så Hannover kan varmt anbefales til en kort byferie også med børn! Det er kun lidt over 3 timer fra den dansk/tyske grænse.
Go' weekend! Skal I noget spændende??

12. juli 2012

Det er efter alt en lille verden....

Eller "It's a small world after all." Det var min absolut ynglings forlystelse i Disneland. Man sejler gennem hele verden men lavet i miniture udgave. Deres slogan er "The happiest cruise that ever sailed around the world" og det er det.... Det er fantastisk, flot, rørende og man bliver dejlig glad. Både mindstemanden og prinsessepigen var imponeret og det var sjovt, at prøve at genkende landene. Nogle lande var selvfølgelig mere genkendelige end andre....



8. juli 2012

Fantastisk - Fantastisk - Fantastisk....

Wow - Wow - Wow siger vi bare.... Vi har haft en fantastisk bryllupsrejse der var som et eventyr, ligesom vi alle havde drømt om. Disneyland var en kæmpe, kæmpe stor oplevelse. Trods feber og mange timer i bilen ankom vi klar til 3 dage fuld af fantastiske oplevelser, og oplevelser har vi fået. Billeder har vi taget mange af -  Morgenmad har vi spist med Pluto, Fedtmule og Chip eller var det Chap - Karuseller, tekopper, rutchebaner har vi prøvet, Parader har vi set, Trætte det er vi nu! Nyd billederne, det bliver lige alt for denne gang...

28. juni 2012

Ferie og feber.....

Bilen er pakket, bollerne + pølsehorn er bagt, frugt og agurk er skåret, drikkevare er lagt på køl så nu er en god nats søvn det eneste der mangler. I morgen starter eventyret, ferien og bryllupsrejsen.... Køln, Torcy, Disneyland, Brussel, Scheveningen, Hannover here we come!!
Vi glæder os og den næste uges tid vil her nok være stille på bloggen men ingen grund til bekymring! Jeg vender tilbage med masser af spændende oplevelser at fortælle om....

Prinsessepigen har desværre fået høj feber og er øm i kroppen men en snak med lægen, fik os beroliget. Børnepanodil og hvile skulle nok få hende på benene. Så det er godt, at Disneyland først er på søndag! Prinsessepigen var utrøstelig indtil hun fik af vide, at selvfølgelig kunne vi stadig køre på ferie og til Disneyland. Hun bad om at komme i seng før kl 19 og forhåbentlig får hun sig en god nats søvn. Måske vi endda er heldige hun vågner feberfri....

Nu vil jeg lige tjekke mine lister igen (jep, jeg er til lister for at holde styr på det hele...) og så vil jeg i seng snart tror jeg!


18. juni 2012

Jeg har lige opdaget det....

Primark!! Min ynglings butik når vi er i England (læs) ligger også i Hannover. Jamen, jublen ville ingen ende tage!!! Okay måske det kun var mig der jublede men alligevel..... Når vi kører fra Disneyland har vi planlagt, at se lidt forskellige steder på vej tilbage til Danmark. Vi skal til Belgium og Holland. Faren har boet i Holland som barn i 4 år, så vi skal da lige se hans gamle hus. Jeg var i Delft med skolen i 6 klasse og vil rigtig gerne se byen igen.
Vi bookede vores hoteller i søndags så ruten er planlagt og tastet ind i vores gps! Den sidste overnatning på vores ferie bliver i Hannover. Det var lidt tilfældigt, at det blev der. I dag opdager jeg så, at der ligger en Primark der. Ej, så kan det da simpelthen ikke være tilfældigt!

Tror du på tilfældigheder?

26. april 2012

De glæder sig....

Prinsessepigen og mindstemanden sad i morges med Disneyland kataloget og planlage! Der er stadig 2 måneder til vi skal af sted men derfor kan man vel godt planlægge...
Den dag skolernes sommerferie begynder, køre vi mod Paris. Det er vores bryllupsrejse (vi skal jo giftes her den 2 juni!) vi alle skal på og vi glæder os!

Prinsessepigen følte, at hun nok hellere måtte advare mindstemanden!

"Der er nok nogle ting du ikke kan prøve som jeg godt kan prøve!"

"Hvorfor det?"

"Fordi du ikke er ligeså høj som mig."

Mindstemanden så ikke alt for bekymret ud...

"Jeg vokser nok inden...."
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...