Viser opslag med etiketten Træthed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Træthed. Vis alle opslag

22. april 2017

Så kom vi ud på den anden side - eller nok mest mig!

De andre har været der et stykke tid. Jeg drak min første kop kaffe i 11 dag i går morges - den smagte ok - Den jeg drak her i morges smagte himmelsk. Lige nu gør jeg klar til the tween skal være sammen med de to andre tøser, og de skal finpudse deres projekt til De Unge Forskere. I morgen kl 9.15 drager de mod København og Forum. Kl 12 skal de stå klar der med deres projekt. Først på tirsdag findes vinderen. Der er gratis adgang for offentligheden søndag og mandag, så er du i nærheden af Forum i København, er det et besøg værd. Der sker en masse spændende ting der. De fik af vide i torsdags, at mandag kommer hele deres klasse og hepper på dem. Jublen ville ingen ende tage. Skolens viceinspektør kommer og er der sammen med deres Natur/teknik lærer de 3 dage. Tirsdag har de fået besked på, at de skal have pænt tøj på. Prins Joachim kommer og overrækker priser m.m. og han hilser på alle. Tror vi forældre er mest imponeret over det, pigerne er sådan mere.. Ja ja!

Senere i dag kommer mindstemandens bedste veninde, de skal sove sammen.
Jeg er voldsomt bagud med en masse. Sådan noget sygdom forsinker alt - jeg er sikker på I kender til det. Når ekstra sygdom blander sig med sclerosen så trækker det seriøst tænder ud! Det gør computeren er det sidste jeg sidder ved, hvis der er tid. Kun lige det nødvendige arbejde bliver lavet på den.

Men god weekend til jer alle.

22. januar 2017

Søvn, låg og hvilken hånd deres bruges

Lad os starte med søvnen. Den fik jeg ikke meget af natten til lørdag. Det var ikke de 15 søde ungerne skyld, for de sov alle ganske fint og helt til 7.30 om lørdagen. Næ, det var alle lydene og den lette høje snorken fra et par af børnene. Nogen timer sov jeg selvom det ikke helt føltes sådan i går. Jeg havde det nærmere som om jeg havde været en tur i byen med drinks, dans og lign. Derfor nød jeg ekstra meget min Take Away kebab sandwich og et par skiver pepperoni pizza. Eller jeg nød det bare ankom til døren klar til spisning.
Mindstemanden var også træt men mere i benene for hold da op de unger løb rundt fredag aften. Det er da også bare dejligt at have hele skolen for sig selv. Vi forældre der var der, havde ikke meget at lave andet sørge for lidt mad, slik, saftevand og lige tjekke alle var der, da de blev smidt i seng kl 22. Mindstemanden sov mellem hans to bedste venner og sagde i går eftermiddags:

"Næste år, mor. Der tror jeg godt jeg kan klare den uden dig!"

Spørgsmålet er så, kan moren?? Er hun klar til hendes yngstebarn muligvis ikke har brug for hendes tilstedeværelse ved den årlige klasseovernatning?

I går aftes havde vi alle 4 en længere samtale om, hvilken hånd vi bruger til at skrue et låg af med. Jeg bruger højre og er højrehåndet, the tween er venstrehåndet men skruer et låg af med højre hånd. Manden og mindstemanden bruger venstre hånd til at skrue låg af men er begge højrehåndet. Jep, vi har lange dybe samtaler her i huset om lørdagen..... Og velbekomme. Nu fik du lige en hel masse fuldstændig unyttig viden om låg.

Hvilken hånd skruer du et låg af med?

20. januar 2017

Søvn er da også bare så opreklameret

- Jeg kan sove når jeg bliver gammel..... 

Hmmm, er jeg ikke snart gammel så?! Da ungerne var små, var det jo bare sådan det var med små børn. At de ikke altid sov uden at vågne om natten.
Så bliver de lidt ældre og sover godt. Vågner næsten aldrig i nattens løb  - kun hvis de har mareridt eller er syge.
I nat var bare en af de nætter. The tween vågnede med tandpine. De sidste rokketænder vil gerne ud. Hun fik lidt panodil og så listede hun i seng igen. Jeg lagde mig også til rette og var næsten i drømmeland, da mindstemanden stod ved min side. Han havde banket hovedet ind i væggen og var lidt ked af det Han blev puttet igen og sov ret hurtigt.
Det samme kan så desværre ikke siges om moren. Jeg var nu så vågen, at det ikke liiige var til at falde i søvn igen. Samtidig, mens jeg talte timer til vækkeruret ville ringe, begyndte jeg at tænke på i aften. For der skal der overnattes på skolen med mindstemandens klasse. Lad os håbe alle ungerne er lige så trætte som mig, og vil i seng tidligt.
NO Chance....
Nå, men det plejer nu at være noget så hyggeligt og da jeg nu er monster træt på forhånd, kan det rent faktisk være jeg sover i nat - uden at høre de 15 unger der snorker, snakker i søvne, prutter, hoster m.m.
Manden er blevet advaret, at lørdag er en dag, hvor jeg ikke kan eller vil tage stilling til noget. Ej, heller er der 99% chance for jeg heller ikke laver noget som helst. Mad m.m. er hans ansvar. Han er nu helt med på det. Han får nemlig en helt-alene-hjemme-aften her i aften. The tween skal til fødselsdagfest hos en klassekammerat og det er med overnatning.

Nå, men så er der vist ikke andet at sige end: Go' fredag og go' weekend, you guys.

16. december 2014

Og så lige inden vi rejser....

Men sådan skal det åbenbart være hvert andet år, når vi skal til England og holde jul. Altså, for 2 år siden rejste vi med slem influenca hos både prisessepigen og faren. Heldigvis ikke helt så slemt hos mindstemanden og jeg.
I dag ringede skolen så kl 11, at prinsessepigen klagede over kvalme og hovedpine, kunne jeg hente hende?
Hun har ligget på sofaen hele eftermiddagen. Kvalmen udviklede sig ikke men hovedpine havde hun i flere timer. Heldigvis ingen tegn på feber eller andre ting så jeg håber det bare er et lille blip. Hun har det også meget bedre hertil aften så krydser fingre for det var det.
For det er ikke rart at rejse når man er skidt. Og rejse skal vi og hvor vi glæder os! 2 dage and we're off..... Yeah!!

9. marts 2013

Ugen der gik....

Mindstemanden har klaret hele hans første uge i skole til UG. Han elsker det, kan ugens digt med A udenad og fortæller det gladelig til alle der gider høre på ham. Næste uge er det B men det kunne I nok regne ud....!! Det er Halfdans Rasmussens ABC bog de lærer digtene fra. Prinsessen kan dem stadig udenad fra hendes tid som ælling for to år siden!

Hver dag jeg har hentet, har det været en glad dreng med masser at fortælle og som ikke lige altid havde tid til at komme med hjem. Fredag var han dog klar for han var træt.... De havde været på skolebiblioteket og han havde lånt to bøger som prinsessen med det samme tilbød at læse højt for ham. Mindstemanden har spurgt hende flere gange i ugens løb, om de gjorde de samme ting da hun var ælling. Hun er vokset et par cm hver gang af stolthed og har fortalt, hvordan de gjorde da det var hende!

Prinsessen har haft en legeaftale hver dag i denne uge, hvilket er skønt men hun nød nu at komme hjem fredag eftermiddag og det bare var hende, mindstemanden, faren og jeg. Så en stor skål frugt og Far til Fire i dvd-en var vist tiltrængt!



Har du haft en dejlig uge??

2. januar 2013

Nu må det altså gerne snart få en ende.....

Sygdom, sygdom, sygdom!! I morges vågnede mindstemanden med feber igen, prinsessepigen har nu haft feber i 4 døgn så et lægebesøg blev det til i formiddags. 2½ times venten og en blodprøve dog kun for at konstaterer, at det er en influenzavirus igen! Godt så, altså ikke andet at gøre end at vente til det går over.... Er feberen hos mindstemanden så også den nye influenzavirus?? Kan min nylige indsprøjtede vaccine holde viruserne på afstand så jeg ikke også bliver syg?? Kan den forværre farens lungebetændelse eller er det den samme han allerede har??

Who knows...?? Who cares...??

Jamen det gør jeg, for det trækker sgu tænder ud at være sygeplejeske, kok, vaskedame, trøsteklud, kone og mor! Hverdagen skulle ha' startet i morgen men det gør den altså ikke, for alle skal blive hjemme.

Så endnu en dag på sofaen, endnu en dag med Nickelodeon kørende næsten non stop på tv-et, endnu en dag med halv spiste morgenmads, frokost og aftensmad tallerkener og faren der lige kan hjælpe prinsessepigen videre på hendes Mario spil!!


Jeg krydser alt, hvad jeg har for at alt det her sygdom er på retur, at når vi når mandag så er alle på toppen igen.


5. november 2012

Sikke træt man bliver når man slapper af.....

Vi havde en fantastisk tur til København. Vi lavede ikke meget andet end at slappe af og alligevel er vi så trætte! Der var bare skønt i Charlottehaven, hotellejligheden var super lækker så vi besluttede at hente noget lækker mad og hygge os der i stedet for på en restaurant. Vi smuttede en tur i torvehallerne for at købe ind til aftensmaden og også et smut forbi den lille havfrue. Hende havde faren aldrig set i virkeligheden og det kan vi jo ikke ha'!! Så efter 10år sammen med en dansker, og nu også gift med, fik han endelig den lille dame (fisk??) at se!



Efter en dejlig aften i skønt selskab med vores venner sov vi hele 8 timer uden at blive vækket.... Jeg var i bad uden der var et barn der lige skulle på toilettet samtidig! Vi spiste den mest fantasiske brunch i hotellets restaurant inden turen gik hjemad igen.

Nå ja, så kørte vi jo lige ved et tilfælde igennem Valby da de sprang siloen i stykker. Det så vildt ud...
Vi kom hjem til to glade børn som ikke havde spurgt efter os men som vi havde savnet helt vildt Jeg er altså ikke god til at være væk fra dem så længe!! ( 1½ dag...) Mormor var pænt træt, da de to bøller var stået op lidt over fem.... Vi var også trætte selvom vi ikke burde være det. Vi havde jo sovet længe og slappet af men trætte var vi og i dag har jeg sgu også været træt!! Men pyt da med det efter sådan en skøn weekend.

Bliver du også træt når du slapper af??

10. oktober 2012

Verdens trætteste dreng....

Faren kommer ind på tæt andenplads og tredjepladsen går vist til mig! Prinsessepigen virker pænt upåvirket af alt denne her træthed der har ramt os andre. Jamen lad os starte med verdensmesteren....
Lørdag fik han feber så naturligt nok var drengen træt og kunne nemt puttes 1½ time tidligere end normalt. Det blev heldigvis aldrig mere end til 2½ dag med feber men trætheden er blevet hængende. Så de sidste tre dage har mindstemanden bedt om at komme i seng og det har været før kl 19. I aften ville han heller ikke have læst go'nat historie for "jeg er altså træt, far." Jamen, når det drejer sig om selv at bestemme hvor tidligt man vil i seng, kan man vel godt få lov! Han er vågnet som han plejer om morgnen og så længe det er tilfældet, er der vel ikke noget i vejen med at komme i seng før kl 19. Prinsessepigen nyder godt af det for hun har pludselig rigtig meget,  jeg er den store og må være en halv time længere oppe, tid! Med mindstemanden i seng noget tidligere end han plejer, er det pludselig en hel time af,  jeg er den store og må være en halv time længere oppe, tid!
Hvor længe varer mon denne her træthed så? Faren og jeg er som sagt indholdere af anden og tredje pladsen, så vi må vel formode der er noget i luften, ik'?? Det er nu en tredjeplads jeg er meget villig til at give videre til en anden.....

Nu vil jeg snart gå i seng tror jeg, for i morgen har jeg fødselsdag, yeah!!!


* bare fordi man har feber kan man altså godt være sej *

 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...