4. april 2016

Endnu en opvisning og 8 timer senere......

Det er så mindstemanden der hænger der halvvejs på vej rundt i en baglæns salto bare på gulvet....
As you do! I lørdags var ungerne til endnu en gymnastikopvisning i den store store hal lige om hjørnet fra, hvor vi bor. Det var DGI's opvisning og derfor var der mange mennesker, da det er forskellige klubber og efterskoler der opviser. Det gjorde så, da mindstemanden lavede sin sidste baglæns salto efter alle var løbet ud, at alle stod op og hujede og klappede. Så måtte moren jo lige knibe en tåre og gåsehuden på armene tog lidt om at ligge sig, for var da noget så stolt over det var min dreng.
Mindstemandens opvisning var kl 9.30 og prinsessepigen skulle så først opvise kl. 15.50. Nå, men hun ville gerne være i hallen hele dagen og jeg ville såmænd også gerne se nogle af de andre hold. Mindstemanden og faren tog hjem indtil prinsessepigen skulle opvise.

Hold da op, vi fik set fantastisk gymnastik og vilde spring. Jeg er selv gammel springgymnast så elsker, at se de meget dygtige efterskolehold og REX holdene. Musikken var høj men udmærket så det gik. Det var først da jeg kom hjem sidst på dagen, at jeg opdagede en ringen for ørerne. Jeg havde også lidt ondt bagi efter en 8 timer på en plastikstol.
Heldigvis var søndag en ingenting dag og vi kom aldrig ud af nattøjet.....

Tuder du også lidt når dine unger optræder??

9 kommentarer:

  1. OM jeg hyler! Nogle gange også lidt af skræk, for håndbold kan godt være en vældig hård sport.... Det lyder som en god lørdag, Mette. Vi tilbragte også søndag i nattøjet, men det var mest pga. dumme tømmermænd. Og jeg var bare en sur papegøje....

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, godt jeg ikke er den eneste. Jeg er jo også gammel håndboldspiller og det gør lidt ondt i mit håndboldhjerte, at inden af ungerne gider spille. Nu starter mindstemanden fodbold i morgen.

      Slet
  2. Pyh en lang men god dag lyder det til. Det bliver fedt for mindstemand at starte til bold. Håber det bliver hyggeligt for ham ;-)
    Kh. Liv

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en lang men rigtig dejlig dag:o) Jeg håber også han kan li' at spille:)

      Slet
  3. Jamen, selvfølgelig får jeg også blanke øjne (og rød næse), når Donnaen optræder på den ene eller anden måde - eller bare modtager sit eksamensbevis. Det er jo så fint, og som mor har man næsten pligt til at være lidt rørstrømsk :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, hvordan hænger man lige sammen når de får eksamensbevis:/

      Slet
    2. Ja, det er skisme lidt svært. Med det er OK :-)

      Slet
  4. Hvilken dejlig dag.
    Nej jeg tuder ikke, men får en ridslen ned af ryggen, en glæde, og stolthed der skyr alt fra alle sider.
    Jeg har svært ved at tude, eneste punkt hvor det er helt sikkert jeg tuder er når andre gør mine børn ondt, eller i det hele taget, hvis en person bliver tilført noget ondt, bliver svigtet. Og det verbalt, ikke fysisk.
    Her oplevet at blive tudet ørene fulde med gråd er ikke noget der skal vises.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tuder altid. Af grin, glæde, stolthed, vrede, fustration you name it! Min mand og børn er vant til det og her i huset må man gerne vise følelser. Ikke noget der var helt så brugt i mit barndomshjem....

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...