13. april 2016

Det er så ikke lettere selvom de er blevet ældre.....

Det havde jeg egentlig forventet, at det blev nemmere når ungerne er syge. Nu er hverken mindstemanden eller prinsessepigen syge børn. De har de aldrig været. Der skal ret så meget til før de bukker under og får høj feber. Vi er heldige ved jeg godt og vi er så glade for vores børn er sunde og raske og meget meget lidt syge. Det gør så også bare, at vi ikke er parate når det sker sådan følelsesmæssigt og jeg kan blive helt panisk.
Lørdag aften efter vores skønne tur til Legoland, brændte prinsessepigen pludselig helt sammen. Hun havde høj feber og ondt alle steder. Hun sov nogenlunde men søndag morgen var hun rigtig rigtig skidt, ville ikke spise og kunne ikke bevæge øjnene uden det gjorde ondt. Hun klagede også over bryst og ryg gjorde ondt når hun trak vejret. Jeg valgte vagtlæge og han var noget så rar. Fik hende tjekket for alt og meddelte, at det var influinza. Jeg beklagede, at jeg havde spildt hans tid  men det skulle jeg endelig ikke, sagde den rare læge.
Jeg havde muligvis kunne genkende tegnene på en omgang influinza men hverken manden eller jeg har haft det før, så jeg tænkte straks pandehulbetændelse eller lungebetændelse. Prinsessepigen er også 10 år nu og kunne jo fortælle mig, hvordan hun havde det. Eftersom hun ALDRIG klager over noget eller er syg, ja så var det at se hende fuldstændig slap og med høj feber lidt skræmmende. Da hun så søndag aften også talte i vildelse og ikke helt var der, ja så var moren her altså bekymret.
Lige så pludseligt som det startede, lige så pludseligt stoppede feberen. Og som den faldt, steg hendes appetit og energi. I går var hun så træt af, at hun ikke måtte komme i skole. Feberen var jo væk og hun var jo bare lidt forkølet. Jeg forklarede hende, at kroppen lige skulle ha' en hviledag men jeg talte for døve ører. I morges var hun klar før alle andre til, at komme ud af døren og i skole.

Jeg synes jeg bliver meget mere bekymret når ungerne er syge nu, end jeg var da de var små. Måske det også er fordi det sker så sjælendt. Måske jeg bare er meget pylret.

Er dine børn tit syge?

13 kommentarer:

  1. Vi har været ret hårdt ramte herhjemme og det er bare aldrig sjovt. Jeg synes at det med at de kan sætte lidt ord på hvad der er galt har gjort det lidt lettere, men helt nemt bliver det nok bare aldrig. Det følger ligesom med forældrepakken. Godt at din datter er frisk igen - lyder som om hun var mere end klar til at sætte i gang med hverdagen på ny :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du har nok ret i det bare er sådan:o) Håber dit hoved er ved at være ok igen?

      Slet
  2. Ja, det kan virkelig være en skræmmende omgang! Men igen - som det også fremgår af dit indlæg - så er det virkelig IMPONERENDE, hvor hurtigt de rejser sig fra sygesengen. Vips er feberen væk, og de er igang igen. Jeg ved godt selv hvor lang tid jeg er nede i gear efter sådan en omgang; der går MANGE dage, sku' jeg hilse og sige!...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan bare ikke ret godt håndtere når der er feber involveret. Høj feber:/

      Slet
  3. Mine unger er stort set aldrig syge... Min ældste har næsten aldrig haft feber, den lille er til gengæld lige modsat og fik/får feber ved det mindste ubehag. Jeg tror jeg har haft max 5 barn-syg de sidste 3 år. Som regel er det opkast/dårlig mave, der rammer os. Og da jeg i forvejen render ud og ind af hospitalet med den yngste, så er jeg ret upåvirket omkring når de er syge. Synes bare det er synd for dem :-) og mig, hvis jeg ikke får sovet, hahahaha... kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, mindstemanden får aldrig feber men han rammes af de der opkastsmitte. Prinsessepigen får feber når hun en sjælden gang er syg. Ja, det er meget synd for forældrene når der ikke bliver sovet:o) Helt enig:)

      Slet
    2. Hep hep Birgitte. Jeg er med her ;-)

      Slet
  4. Det er ikke rart, når ens unger går helt ned med slattenhed og feber. Heldigvis (7-9-13) er Donnaen sjældent ramt, og jo jeg synes faktisk, det blev nemmere, da hun ikke var helt bitte længere (omend det godt kunne være utrolig svært at finde ud af, om var skoleklar eller ej).
    Imponerende, så hurtige Prinsessepigen er frisk igen :-) Det er fordelen ved at være barn og ikke en halvgammel kone som mig. Jeg var mere end 14 dage om at komme op i gear igen efter min influenza.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også ret imponeret over hendes speedy recovery:) Har jo hørt det ellers tager lang tid.

      Slet
  5. Dejligt hun er frisk igen. Jeg bliver altid lidt lettet, når der er feber, for så ved jeg at kroppen bekæmper sygdommen. Hvis de bare er sløje, halvt ukontaktbare osv. UDEN feber, så kan jeg godt panikke lidt ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du ret i.Jeg kan bare ikke li' det når de er så varme m.m.

      Slet
  6. Sygdom er en underlig størrelse. Når det er sjældent den kommer forbi, så virker det langt mere voldsomt, og dog, nej. Hvergang vores guld bliver ramt, så er vi som mødre, som forældre, vi er der på en helt anden måde, og vore hjerter græder/bløder, og kunne vi overtage hver en gene, hvert en smerte, så gjorde vi det.
    Dejligt prinsessepigen kom så hurtigt ovenpå, og ikke helt forstod det med den feberfrie dag til at restituere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har du helt ret i:o)

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...