20. august 2013

Overspringshandlinger - dovenskab....

Ja, kært barn har mange navne. Kald det hvad du vil, det skal være meget nemt her i huset ellers er det altså ikke sikkert det er hjemmelavet.... Jo, bollerne her er hjemmelavet om end måske lidt flade men de smagte godt. De var også lækre luftige så pyt da med de ser flade ud. Prinsessepigen og hendes veninde spiste 3 hver, mindstemanden 2 så skal vi ikke bare blive enige om de var okay!?

De var såååå nemme at lave og jeg vil rigtig gerne videregive opskriften men den er i hovedet. I kan få den sådan lidt løst og så prøve jer frem, ik'?

50g gær - 300ml lunket vand - 50ml olie - 1tsk salt - mel som behag. Jeg brugte lidt kerner, fuldkornsmel og hvedemel til dem jeg lavede i dag.
Opløs gæren i vandet, kom salt i og så mel til det er lidt tørt klistret. Så olien, måske lidt mere mel efter behag. Læg de klistrede klumper på en bageplade i en passende størrelse (passende størrelse for dig altså) og lad dem hæve en halv time eller mere. I dag hævede mine i 2 timer for jeg glemte dem. Bag ved 200grader i ca 15 minutter.

Så skulle du gerne have nogle lækre (måske flade) luftige boller.


2 kommentarer:

  1. Hmn, de ser lidt flade ud, men bare smagen er i orden. Jeg plejede at bruge opskriften pa siden af melposen fra Amo, tror jeg det var. De var lette, for jeg er ingen god bager. Skal i morgen bage rugbrød til min mand og unger som kommer hjem fra Frankrig. Det er koldhævet med færdig melblanding .

    Go aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Flade var de men smagen fejlede ikke noget:) Uhm, hjemmebagt rugbrød er lækkert.

      Slet

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...