31. oktober 2012

Halloween, elsker eller hader du det??

Okay, måske lidt sort og hvidt. Er du til det eller ikke lyder lidt pænere.... Jeg kan godt lide det, ikke trick og treat men græskar med lys, spøgelser, flagermus, hekse og farlig ansigtsmaling synes jeg er meget sjovt! Vi hygger os med det her og gør da lidt ud af det. Det er vel bare en undskyldning for at hygge os. Børnene kommer tit hjem fra børnehave og sfo malet i ansigtet uden nogen anledning, så i dag malede vi dem selv. Faktisk malede prinsessepigen sig selv, det blev ret godt synes jeg!
Mindstemanden malede jeg og resultatet kan nok diskuteres, om er ok. Han ville have en edderkop i hovedet..... Hmmmm!!!
Udenfor pyntede jeg også lidt op.... 
Hvad med dig? Pynter du lidt op?

29. oktober 2012

Tosprogede børn....

Det har vi og det nyder vi godt af også på underholdningssiden! I går var mindstemanden og faren i svømmehallen. På vej ud i omklædningsrummet skar mindstemanden sig på et eller andet og en lille luns hud blev revet af lilletåen. Derfor fandt følgende samtale sted på bagsædet her til morgen mellem prinsessepigen og mindstemanden.

Mindstemanden: " Jeg slog mig til swimming med far i går "
Prinsessepigen: " Var der blood? "
Mindstemanden: " Ja, der var mega meget blood! "

Begge unger ved godt, hvad det hedder på dansk men af en eller anden årsag når snakken går, bliver de to sprog blandet!
Efter faren og mindstemanden kom hjem fra svømmehallen blev der leget hemmelige agenter. Faren mente vist tiden var inde til at prinssepigen og mindstemanden lærte lidt om James Bond!
Så her er de, de to undercover agenter i gang med at redde verden over Walkie Talkien!!

28. oktober 2012

Skyfall......

Vågnede en smule forvirret her i morges allerede 6.30..... Det var mormor der havde puttet prinsessepigen og mindstemanden i går aftes og kl var blevet 20.45 før de sov. Fedt tænkte vi, da vi kom hjem efter en skøn aften i selskab med James Bond.
Skal jeg være helt fair så sov vi da også helt til halv otte bare ikke i følge urerne. Farvel sommertid, go'dag vintertid! Jamen, er det nu også nødvendigt!!?? Nej, vel.... Jeg har skabt mig over det før  og gør det nu igen!! Er det virkelig nødvendigt med det her bøvl med urerne??

Nå, men det skal da ikke ødelægge den dejlig aften vi som sagt havde i selskab med James Bond. Jeg kan varmt anbefale den!




25. oktober 2012

Her bor en lidt skør familie....

... nemlig os!!! Vi prøver ca en gang om året, at tage et familiebillede. Ikke et professionelt pænt opstillet et (selvom det gad jeg altså rigtig godt ha' lavet) men bare et vi selv tager.... Hm, ja så godt som det nu lader sig gøre i en skør familie som vores!!
Det her blev bedst...
Det andet her er et af mange som, tja.....
Som sagt er vi en smule skøre her hos os men sjovt har vi det....

24. oktober 2012

Om at læse......

Lære at læse og læse meget, er to ting prinsessepigen er blevet super sej til siden hun startede i første klasse i august. Hun skal læse 10 sider for en af os hverdag som vi så noterer i læseloggen. De første bøger hun læste op af, var med få ord på hver side men ret hurtigt læste hun i bøger med mange ord og sætninger på hver side. Hun elsker at læse for os og læser gerne mere end de 10 sider hun behøver hverdag. Jeg var på biblioteket i går for at bytte de bøger vi lånte i sidste uge. Prinsessepigen ville gerne overraskes så jeg valgte bøgerne denne her gang. Men med det tempo hun læser, skal de nok byttes allerede i næste uge.
I går læste hun Kejserens nye klæder for faren, i dag har hun læst Hjem til far for mig.
Vi læser stadig go'nat historie selvom hun selv kan læse for det er bare så hyggeligt og vi har altid læst meget. Faren er i gang med at læse Pippi Langstrømpe for hende (på engelsk) og med tegninger af Lauren  Child som også har tegnet Charlie og Lola figurerne.
Jeg læste Hvid og Sort og alle de andre for mindstemanden inden han kom i seng her til aften. Det er en rigtig sød bog som han fik på Mac Donalds i efterårsferien i sin Happy Meal. Mormor havde dem begge med og de fik hver en bog, Hilma og den gode hobby, var den anden.   Synes det er sådan en go' ide i stedet for et stykke legetøj og ungerne elsker det, mine gør i hvert fald.
Mr Men og Little Miss bøgerne er også nogle af de mest læste hjemme hos os og når vi er på ferie hos nana og papa i England, læser papa dem for mindstemanden og prinsessepigen. Ligesom han gjorde for faren da han var lille dreng!
Indtil videre har vi noteret 842 sider i læseloggen som prinsessepigen har læst. Når hun når 1000 sider får hun et diplom foran hele skolen til morgensang. Det er jo lige om lidt med det tempo hun læser i!
Jeg elsker også at læse og har altid læst meget så jeg håber hun bevarer sin iver til at læse.
Nu tager det mig desværre noget længere tid at læse en bog, da jeg har en tendens til at falde i søvn. Derfor læser jeg også helst paperbacks, de gør ikke så ondt når jeg taber dem i hovedet....

Skrev også om at læse her i dag!

21. oktober 2012

En go' ide!

Vores lille hus tillader ikke den store omrykning i stuen/kontor/alrum!!! Men en gang i mellem får manden og jeg alligevel pludselig en ide eller to. De skal så afprøves og den store omrykning finder sted....
Jamen så passede det jo fint, at det var efterårsferie i den forgangene uge!
Egentlig var det ikke så meget der kunne gøres for det tillader rummets størrelse ikke men lidt har også ret. Så faktisk vendte vi bare det hele om men udfaldet blev yderst tilfredsstillende. Fjernsynet i den modsatte ende og sofaen vendt 90 grader. Lidt nyt på væggen over sofaen og vupti, rummet føles helt anderledes men perfekt.


Jeg er især glad for mit arbejdshjørne. Jeg arbejder hjemmefra (skriver her) så skønt med et nyt arbejdssted i den modsatte ende.....

Flytter du ofte rundt i dit hjem??


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...