14. september 2014

S som i sove sammen - sjov - seje - skole - store!

Lad os starte med det første S. Mindstemanden havde en kammerat til overnatning og det gik super godt. De sov fint og helt til kl. 7 så det kan vi da ikke klage over. Videre til det andet S. De havde det sjovt og der blev grinet rigtig meget. Der blev taget skøre billeder på kammeratens iPad og lavet tossede video-er. Tredje S er for de seje drenge mindstemanden og hans kammerat er. Kammeraten havde ikke sovet hos nogen før og mindstemanden har aldrig haft nogen til overnatning. Fjerde S = Skole. Vores unger elsker skolen og de er blevet så store - der var det femte S så lige - De er glade for at lære, laver fint deres lektier og om 4 sider har prinsessepigen læst 15.000 sider. Om deres skoleglæde så holder hele deres skoletid, vil tiden vise.....

I dag er det gråt, vådt og blæsende lige vejr til kage. Jo jo, det hører sig til i regnvejr og på en søndag. Ah, der var et S mere.

Hvad skal du lave i dag??


12. september 2014

Klaverspil i høj klasse....

Hvor er det dejligt det er fredag. Jeg elsker fredage - man glæder til weekenden og et par dage fri. Nå ja, så er der fredagslikket - er det kun til børnene??? Nej, det kan ikke passe.
Fredag er også dagen hvor kroppen allerede om morgenen gør sig klar til at slappe af. Der skal lidt mere til at stresse en selv de fredage, hvor vi skal noget og endda har travlt. Bare det man ved det ugens sidste hverdag, er nok til man går i afslapnings humør. Faktisk har i dag været lidt travl. Jeg skulle interviews til en sclerosebog og der skulle tages billeder af mig og ungerne.  Nu har jeg smidt pizzaer i ovnen og lovet ungerne vi spiser dem mens vi ser en film premiere på Disney Channel.

Ah, du undre dig stadig over overskriften?  Jamen, det er fordi jeg i går opdagede det her klip på YouTube.



Jeg viste det til ungerne og de begge ville straks selv lige spille lidt....
Nej, de kan ikke spille sådan men det kan I selvfølgelig ikke se på billedet.

10. september 2014

Skolefoto

Kan du huske det årlige klassebillede?? Så blev håret lige sat lidt ekstra lækkert, og man iførte sig sit bedste 80-er outfit. Jo jo, vi var da såååå lækre.

I dag er det så prinsessepigen og mindstemanden der skal ha' taget klassebillede. Mindstemandens påklædning og hårsætning gik nemt og smertefrit. Det var en noget andet sag med prinsessepigen.....

Hun mente det var hendes brudepigekjole hun skulle ha' på, at det da overhovedet ikke var upraktisk med en lang tyl-agtig kjole. Det mente moren så og det faldt ikke i go' jord. 

Der blev fundet et outfit både mor og datter var enige om til sidst men ikke uden et stort drama.
Mindes ikke jeg nogensinde var sådan men måske min mor ville være uenig. Ikke nødvendigt at spørge hende for jeg sikker på, at det husker jeg nok bedst. Tror du ikke??

Kan du huske dine skolefoto dage??

6. september 2014

Weekend er dejligt - solen skinner - overnatning.

Prinsessepigen har en af veninderne fra klassen til at overnatte. Vi skal ha' burgere og pomfritter til aftensmad. De får nok også en sodavand.... Hvad?? Usundt? Det kan godt være men de elsker det og jeg ryger lige højt op på 'cool mor' skalaen.
Ja, det betyder noget - bild mig ikke ind, at du ikke også tænker sådan. Nå, kun mig så....

I dag har vejret været ligesom i sommerferien, varmt, solskin og ingen vind. Jeg er sikker på det nok ikke holder men vi kan nå at spise udenfor lige en gang mere. Det er altså dejligt.

Weekend er skønt nu hverdagen er tilbage - i ungernes sommerferie flød det nærmest sammen. Nu mærker man rigtig det er weekend. Udover at have et ekstra barn i huset skal vi ikke noget. Jo, altså i morgen vil faren og ungerne i svømmehallen og det skal de da bare gøre. Jeg har en bog der skal læses færdig så måske det sker.... Er det ikke noget med, at det skal regne i morgen? For så føles det nemlig endnu bedre at hygge i sofaen med en bog.

Hvad har du eller skal lave i denne her weekend?


4. september 2014

Gymnastik er bare sagen så længe der er en airtrack, trampolin m.m.

Begge unger startede til springgymnastik i går. Jeg havde været lidt spændt på mindstemanden men han elskede det og lavede da også lige araberspring efterfulgt af en baglæns salto på airtracken.... Det gibbede i mig selvom han egentlig har helt styr på det. De flinke trænere på holdet skal nok få lært ham det helt korrekt plus en masse mere. Prinsessen har gået i flere år og nød, at være i gang igen.
Jeg er jo gammel (altså jeg er jo ikke gammel, vel! Men jeg sprang som barn) springgymnast og det varmer mit gymnastikhjerte, at begge unger er interesserede.

Så nu ved manden (og en gang imellem mig) hvor han skal sidde de næste mange onsdag fra 16.30 til 19.00 Prinssepigen sad dydigt og skrev stil mens mindstemanden gymnastikkede. Han sad til gengæld helt stille og kiggede på de store lave spring mens prinsessepigen gymnastikkede derud af. Der er jo Free Wifi i hallen så jo jeg kiggede på ungerne tonse rundt men jeg kunne også lige indimellem læse lidt blogge!

Nu alle fritidsaktiviteter er startet og prøvet af i denne her uge, kan vi vist roligt sige hverdagen er i fuld gang.

2. september 2014

Efteråret er her og alt starter op..... Ja, og så noget om teaterklasse.

Altså efteråret er ikke her som sådan vejrmæssig-agtigt for vi har det dejligste sommervejr. Men i følge kalederen er det efterår og den følger gymnastik og andre sportsklubber jo. Det betyder, at alt starter op i denne her uge.

I dag starter prinsessepigen til 50 minutters teaterklasse. Hun glæder sig og jeg glæder mig til at se, hvad det egentlig er. I morgen starter mindstemanden til springgymnastik på holdet for 0-1 klasse og det gør prinsessen også på holdet for 2-4 klasse. Jamen, så er der da vist styr på det, ik'?

Vi forældre måtte ikke kigge med inde ved teaterklassen her i eftermiddag men munden har ikke stået stille på prinsessepigen siden, så jeg tror jeg har helt styr på det de lavede! En masse impro, kostumer og noget med at fryse til is. Hun glæder sig såååå meget til næste tirsdag og hun havde fået mindst to nye veninder allerede, sagde hun. Jo jo, sådanne tøser finder hurtigt sammen, 50 minutter er rigeligt.

I morgen står den i gymnastikkens tegn.

Hvad laver dine børn i fritiden?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...