11. december 2012

Julemanden....

Jeg læser rigtig mange blogge også udenlandske. Det er mummy blogge de fleste jeg læser, altså blogge skrevet af mødre om deres børn, liv, legetøj, tøj m.m. jeg elsker at høre om, hvordan andre gør ting og få nogle gode ideer. Nå men, så var det lige jeg her på det sidste har læst indtil flere indlæg om den kære Julemand, Father Christmas, Santa Claus, St Nicholas eller hvad han nu kaldes! Det er især de engelske og amerikanske blogge jeg opdagede denne debat om, hvor vidt det nu også var okay at lyve overfor børnene ved at sige Juelmanden findes? Hvordan takler man det når de opdager sandheden?? Føler børnene sig ikke forrådt?? Og flere ting i den dur....

Hmmm, jeg sidder så her lidt undrende og tænker, hvad snakker de om?? Jeg har da aldrig følt mig forrådt fordi jeg troede på Julemanden og så opdagede han ikke fandtes! Jeg bærer ikke nag til min mor på grund af det.... Jeg kender flere forældre der har løjet overfor deres børn om meget værre ting, end om Julemanden findes!! Det er der altså ingen i blogland der blogger om. Måske det er mig der er helt galt på den..... So be it!!

Vores børn (5 og 7 år) tror stadig på Julemanden. Flere af deres venner gør ikke men hvis man ikke tror på ham kommer han heller ikke så vores børn er ret ligeglade med, hvad deres venner siger. De tror også på Tandfeen og Påskeharen. Så nu bliver det da vist et rent mareridt her når sandheden går op for vores børn!! Måske, men jeg er nu ret overbevist om, at de ikke bliver helt ødelagte den dag sandheden går op for dem!! Men det finder jeg jo ud af når den tid kommer.

Tror dine børn?? Tør jeg egentlig starte denne debat??

 

10. december 2012

Argh.... Det havde jeg ikke lige set!!

Det havde ellers stået på opslagstavlen i børnehaven i fredags, da jeg hentede mindstemanden. Jeg kom bare aldrig ind i fællesrummet, for alle unger var udenfor og kælke da jeg kom! Dårlig undskyldning?? Hmmm måske, men mindstemanden er altså super go' til at spæne ind efter madkassen inden jeg når at få de der blå futter på. Ingen grund til at stoppe barnets hjælpsomhed, vel?! Jeg havde også nok at gøre med at pakke meget vådt skitøj sammen samt alt andet i garderoben, for det hele skal jo med hjem om fredagen!! Så jo, det må være min undskyldning for ikke at se notitsen på opslagstavlen! Glemte helt at skrive, hvad der stod:

Mandag skal vi på tur!

Da vi kom i børnehave i morges holdt en stor bus klar, alle var pakket godt ind og klar til afgang.... Mindstemanden var ikke glad, med tårer i øjnene lød det bebrejdende:

"Du har ikke sagt vi skal på tur, mor"
 
Nej, det havde jeg ikke, ups! Mine børn har det bedst, hvis de ved sådanne ting på forhånd. Nu gik det heldigvis alligevel. Jeg fik ham pakket godt ind i hans skitøj, afleveret madpakken i hans pædagogs rygsæk samt et par ekstra handsker og så var han klar. Den store bus der ventede på dem alle sammen hjalp godt med til, at det alligevel var en glad dreng jeg vinkede farvel til. Så kunne jeg også gå fra børnehaven uden alt for dårlig samvittighed!

Er du go' til, at få læst på opslagstavlen i Børnehaven, Sfo, Skole...???

Heldigvis har skolen og sfo intranet og det tjekker jeg flere gange om dagen. Det er noget nemmere at huske når jeg alligevel lige sidder ved computeren....


9. december 2012

Julekalendere online!

Prinsessepigen og mindstemandens farfar har sendt dem en fantastisk julekalender. Det er en de skal åbne på computeren. Den er rigtig sød med flotte billeder, små historier og musik.
De elsker det og glæder sig hverdag til at se, hvad det næste mon er!

Farfar har fundet dem her !

7. december 2012

En stammer fra aberne, den anden fra Gud!!

Det var samtalen mellem mindstemanden og prinsessepigen da vi spiste aftensmad. Hvordan den egentlig opstod, ved jeg faktisk ikke men den sluttede sådan her....

Mindstenmanden 5år: "Jeg kommer fra aberne, det ved jeg!"

Prinsessepigen 7år: "Jeg tror altså Gud har lavet os!"

Jamen, så fik vi lige det på plads på en helt almindelig fredag aften lige inden Disneysjov og julekalender! Da jeg ikke lige kan opspore et billede af Gud må I nøjes med et af en abe....

(billedet er lånt her)



3. december 2012

Juletræsfeen, kender du hende??

Vi vågnede op til sne udenfor, fyldte julesokker, et juletræ i stuen med lys og feen i toppen! I år kom hun tidligt med træet for hun har nok tænkt, at fordi vi skal til England hele julen, ville det nok være bedre at komme med det i begyndelsen af december. Godt tænkt af den kære fe, ik'?!
Det er farens barndoms tradition med juletræsfeen. Jeg synes det er meget hyggeligt og ungerne er så spændte hver år "Hvornår mon juletræet kommer??" og det skifter fra år til år.
Feen er ret go til at planlægge det så passer ind i vores liv. Hun har jo også 11 måneder til at tage stilling til det!
Prinsessepigen og mindstemanden var også helt oppe at køre over de 30cm sne udenfor men ville alligevel gerne hjælpe med at pynte træet inden de skulle ud og kælke....



 
 
Har du fået dit juletræ??

1. december 2012

Julebazar, Julemand, adventskrans og traditioner eller ej....

Jeg fik hevet det meste julepynt frem i går, fik nogenlunde pyntet rundt om i huset og fik lavet en adventskrans.....
Jeg er ret vild med den, er ikke den store fan af traditioner bortset fra dem jeg ikke kan holde jul uden, men lige adventskransen er en ting der laves efter humør! Jeg er dog perfektionist nok til, at vi i år tænder alle lys hver søndag i advent for den sidste søndag er vi i England. Det ville irriterer mig, hvis jeg viste det ene lys ikke ville blive brændt ned før vi er hjemme igen den 30 december.

I går eftermiddags var der julebazar i prinsessepigens sfo. Hun havde lavet mange forskellige ting som moren selvfølgelig købte rub og stub. Kalender, billeder, brunkager, pebernødder.... You name it!!
Efter vi havde indtaget de obligatoriske 3 æbleskiver samt kaffe og saftevand, hastede vi hjem for at få varmt tøj på. Julemanden ville nemlig  gøre sin entre på havnen kl 16 i en fiskekutter, det er en tradition som selv jeg ikke vil undgå, så afsted det gik sammen med resten af byens børn og forældre.
"Der kommer han, mor" sandelig ja, det gør han da osse så efter at have givet ham hånden, fulgte vi efter julebandet op til byens juletræ. Det skulle tændes med en sang og nedtælling fra 10....


Så nu kan vi vist godt sige, at julemåneden er skudt i gang!!



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...