Viser opslag med etiketten Instrumenter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Instrumenter. Vis alle opslag

19. juni 2014

She's back.....

Prinsessepigen kom hjem igen fra København - hun blev ikke væk men havde tilgengæld en superduppertastisk dag!
Hun snakkede som et vandfald da hun kom hjem men kl 19.30 sov hun som en sten....
De havde endda haft tid til en tur op af strøget, set Christiansborg og Børsen. Deres frokost havde de spist udenfor Nationalmuseet i det dejlige solskin. Koncerten i DR's koncertsal havde været go' sagde hun. Der havde været 1 og 2 klasser fra hele landet, over 1000 børn nød musikken.
Vi takker skolen og de to fantastiske klasselærere i de to 2 klasser for, at give vores prinsessepige en dejlig tur til hovedstaden og en super kulturel oplevelse. Nu glæder vi os til selv at tage ungerne med i Operaen i juli og se den Lille Havfrue. Det skal jeg nok skrive mere om senere.

Her er et billede fra i går morges af en meget spændt og forventningsfuld pige....

27. februar 2013

Et hjem med klaver....

Er hvad jeg nu bor i, noget jeg altid har ønsket mig! Nej, jeg kan ikke spille men kan vel lære det! Nå, man skal kunne læse noder hmmm.... Så må jeg lade manden at spille og ungerne.

Vi har i forvejen alverdens instrumenter i huset, alle sammen nogle manden kan spille. Jeg har nu en forhåbning om, at prinsessepigen og mindstemanden lærer at spille de mange instrumenter. Jeg kan da synge så vi kan vel være den moderne Von Trapp familie. Det er da lige det der mangler i musikkens verden, ik'?? Ikke noget med alt det der X-Factor pjat. Nej, rigtige instrumenter og en familie med talent! Det må da være os... Store ambitioner siger du? Okay men man kan da altid drømme.
Og pænt ser det ud med klaver i stuen også selvom jeg ikke kan spille på det. Nå men, prinsessepigen tog straks klaveret i brug.


Det var en af mine gamle klassekammerater der gerne ville finde et nyt hjem til deres klaver. De hjalp også med at flytte det så det kom sikkert i hus. Hvor heldig har man lige lov at være....

Så nu bor jeg i et hjem med klaver!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...