Vi får besøg. Yeah!!!

Her i formiddag er farmor ankommet fra England. Om ikke så længe kører vi ud på skolen og henter prinsessepigen og mindstemanden.

De har glædet sig (vi har ikke set hende siden påske) og var så spændte i morges - Gik lynhurtigt med at komme i tøjet, hjalp med at bære mindstemandens dyne og pude ind på prinsessepigens værelse. For der skal han sove de næste 5 nætter så farmor kan sove på hans værelse, som han så pænt har ryddet op. Alle bamserne sidder klar til besøg og Lego-et er stillet pænt op så farmor kan se alle hans kreationer.

Onsdag skal farmor med ud og kigge på de laver gymnahop også kaldet spring. De glæder sig til at vise hende, hvor dygtige de er. Og vi skal spille UNO for farmor elsker at spille, hvis hun altså stadig kan huske hvordan man spiller. Ellers må vi lære hende det igen og det har vi heldigvis go' tid til. Hun er her nemlig helt til på søndag.

Når så afskedens time er nær kan vi heldigvis glæde os over, at vi ses snart igen. Vi skal nemlig rejse til England d. 19 december i 10 dage for at holde jul. Det betyder jo der kun er 84 dage til vi ses igen!

Nå, vi vil gøre klar til at hente to spændte unger, der helt sikkert glæder sig til at gi' farmor en stor krammer.

Lidt reklame eller måske jeg skal kalde det oplysning??

Vil I dele det for mig måske? På MS Bloggen hvor jeg skriver (det er mig der er Mette) har jeg fået lov at lave denne føljeton Børnenes Stemme. Den ligger i højre side når man ruller ned og indtil videre er der 8 dele, den 9 kommer på i næste uge (håber jeg) og med sidste mener jeg ikke allersidste. Eller jeg håber i hvert fald ikke det bliver den sidste. Børnene der har skrevet er i alderen 18 til 8 år og intet er redigeret, det er helt deres egne ord. De lever alle med en forældre der har sclerose og de er så seje! De skal høres og derfor håber bare nogle af jer måske vil dele nogle af deres indlæg på jeres facebook, twitter eller, hvad I har af sådanne ting. Del det indlæg der berør jer mest eller flere - det vil gøre børnene glade, at se deres ord bliver hørt.
Skulle du samtidig kende et barn med en forældre med sclerose, så håber jeg du vil spørge om barnet skulle have lyst til at skrive et indlæg. De kan e-maile mig på mettesexton@hotmail.com

Nu er det ikke ofte jeg nævner min sclerose her på bloggen, for det skriver jeg jo om på MS Bloggen og jeg er jo også mor og kone, ikke bare hende med sclerose  så.... Nå men lige det her betyder meget for mig, at det bliver spredt. Vi er ikke så mange (alligevel alt for mange) med sclerose. Jeg kendte ikke rigtig selv noget til sygdommen inden jeg fik den. Jeg tænker lidt børnene ikke ses/høres på samme måde som når mor eller far har kræft!

Så del deres fortællinger som er meget rørende med dem I kender. Tak! I er altså søde.

Wow... hvor blev ugen så lige af!

Altså det ved jeg jo egentlig godt - den gik.....! Synes bare den er fløjet afsted og det er da et godt tegn, ik'?! Hvad har vi så lavet? Jamen, egentlig bare de sædvanlige hverdagsting og så'rn.....

Tirsdag er prinsessepigens dramaklasse, det involverer en del kørsel og en time med Netflix på telefonen til den der kører mens prinsessepigen er 'dramatisk' ha ha ha... Get it!?

Onsdag er begge ungers springgymnastik (de er nu på samme hold for mindstemanden blev rykket op) og 1½ times Netflix på telefonen til den der kører og 2 timers ro og valgfrit tv derhjemme (burde lave aftensmad og lign) til den der blev hjemme.

Både tirsdag og onsdag sneg der sig også lige lidt legeaftaler ind. Det passer fint for de går også til drama og gym.... De skulle fodres af så hvad er nemmere end hjemmelavet pizza og pølsehorn?! Og når så de to gæster siger det er den bedste pizza de NOGENSINDE har smagt, ja så.... Vi lader lige billedet stå et øjeblik!

I går var bare torsdag og med det mener jeg ingen aftaler. I dag, fredag er der endnu en legeaftale for prinsessepigen. En hun har ventet længe på skulle lykkedes.... Ikke altid nemt at få aftaler i stand når det skal passe ind med aktiviter, skole, lektier og familietid. Men nu lykkes det og de glæder sig.

På tirsdag kommer farmor i 5 dage, yeah!!!

Go' weekend. Hvad skal du lave?

Flying Superkids.

Dem skal vi se og hold da op jeg glæder mig. Det gør resten af familien også rigtig meget men ikke helt så meget som mig, tror jeg. Vi skal se dem den dag efterårsferien starter - perfekt start på ferien, ik'?
Jeg har altid gerne ville se dem men det lykkes mig bare aldrig. Da jeg så reklamen og de optræder kun 20 minutter væk i nabobyen, slog vi til. Mormor fik også en billet (tidlig del af hendes julegave) så hun skal også med.
Jeg glæder mig til at se ungernes ansigter når de ser, hvor fantastisk dygtige de her Flying Superkids er. Bare mindstemanden ikke tror han kan det samme, når han så skal til gymnastik ugen efter. Synes det er stressende nok han laver to baglæns saltoer efter hinanden - kan ikke overskue hvis han mener, at han kan lave 4 eller flere....

Har du set Flying Superkids??

De er såååå seje.....

Da vores by desværre ikke kan levere noget som helst skate relateret. Ja, så må vi jo udenbys... Haderslev nærmere betegnet.  De har fået det fedeste Skate Dome eller Street Dome som de kalder det. Det er så fedt der og helt sikkert værd at køre 40 minutter for.

Vi var der i dag og kan kun anbefale det, hvis I har børn der er skate interesseret. Her er lidt billede-spam af ungerne og et af mindstemanden, da han holdt en meget kort pause.... Han kørte mere eller mindre 2 en halv time non stop!

De elsker magi!

Deres skoleleder blev 50 år og han blev fejret med manér af hele skolen. Der var fødselsdagssang, frugt og kage til alle børn og ikke mindst en fantastisk tryllekunstner. Prinsessepigen blev hevet op på scenen for at hjælpe.  Det nød hun som det vist kan ses tydeligt på billederne. Mindstemanden var såååå imponeret....
Det ses vist også ret tydeligt!
Alle klasser havde lavet flotte gaver til ham og der var taler. Alle elever er glade for ham og jeg finder det ret imponerende, at han kender alle 350 elevers navne. Og også os forældre - jeg har svært ved, at huske navnene på forældrene i ungernes klasser og kan stadig ikke altid huske, hvem der hører til hvilke børn.