8. november 2014

Så begynder det for alvor.

De der julereklamer. De fleste er noget bras eller det synes jeg men der er en hvert år som er fantastisk. Vi så frem til den hvert år da vi boede i England og heldigvis for YouTube, facebook og sådan så ser vi den stadig hvert år.
Hver eneste år trækker den tårer hos mig og det gjorde den også i år. Vil du se den?? Den er såååå sød, John Lewis (det er firmaet bag reklamen) har gjort det igen!


Den er go' ik'? Det kunne Bilka eller en af de andre da godt lave så reklamerne bliver hver at se..... Nå, men ville bare dele den med jer og når I alligevel er på YouTube så kan se de andre fra de tidligere år. De er alle sååååå søde.

Giver jer lige en til for den er så kær. Den er fra 2011.


6. november 2014

Jamen, det hele klappede bare.

Ingen trafik eller i hvert fald ikke noget af betydning. Ingen ventetid  i Odense og faktisk gik det hurtigere end normalt. Nogen må ha' sendt go' karma eller noget for alt klappede.
Det med ikke sagt overskudskontoen på nogen måde var i plus så mad fra stedet med de gyldne buer  blev hentet (de levere jo ikke selvom jeg langt fra kan være den eneste der synes,  at det ville være en go' ide) Ungerne syntes da så lige moren var totalt cool,  når hun sådan tillod den slags mad på en helt almindelig torsdag. Endnu mere glæde blev der da det plastik der følger med maden blev pakket ud.  Det var en aktivitet de brugte laaaaaaaang tid på. Win win....

Her ses de to artister og da mindstemanden fik lov at låne sin søsters,  tog det fart..... "Se mor,  ingen hænder,  kun med fødder" 


5. november 2014

Noget om en tidsplan der skal overholdes.

Jeg arbejder ikke så godt under pres men til tider er det jo nødvendigt. Altså at tingene klapper sådan helt perfekt uden det går galt. Så det er derfor den der tidsplan skal overholdes og derfor skal trafikken altså opføre sig ordentligt helt uden problemer. Jeg har en stram tidsplan og stress ved vi alle er dumt og ikke sundt. Så skulle der mod forventning være nogen andre på vejene mellem Odense og Middelfart i morgen mellem kl. 8 og 12, ja så gør lige plads, ik'! Vi skal heller ikke ud i noget med ventetid i Odense, vel? Det klapper bare , ingen uanmeldte eller noget. For så tilter tidsplanen og det kan vi ikke ha'. Det er ikke godt for omverdenen at se det hysteriske stressede jeg der vil udfolde sig, hvis tingene ikke klapper.

Nu er det så I alle medfølende skriver i kommentarfeltet, at I alle forstår mig og selv har det sådan, ok?

Tak!

4. november 2014

Bøger man ønsker og bøger som overrasker.

Jeg havde som altid ønsket bøger i fødselsdagsgave. To faktisk, den ene er af samme forfatter som skrev Where'd you go Bernadette som jeg læste og varmt kan anbefale. Den anden lød super go' så skrev den på listen. Jeg var så så heldig, at få to bøger mere og ingen af dem havde jeg hørt om. Må dog sige, at jeg glæder mig til at læse dem for de lyder rigtig gode. Det er de her 4 bøger jeg har fået. Kender du dem? Har du læst nogle af dem?
Jeg kender ikke de danske titler men det gør du nok, hvis du har læst dem. Jeg læser nemlig altid på engelsk. Mest for at holde hjernen i gang men også fordi jeg helst vil læse dem på deres originale sprog.

1. november 2014

Små skræmmende mennesker.....

I går var det jo Halloween, måske du opdagede det? Vi gjorde for her var et par skræmmende små mænd. Prinsessepigen skulle over til en veninde og overnatte. De skulle lave noget hekse noget..... Mindstemanden og hans lille kammerat skulle så være her. De skulle klædes ud og rundt til naboerne og skræmme dem lidt til at gi' dem noget slik.
Jeg havde været rundt og lige tjekke med de søde naboer, om det nu også var ok. Der bor en del ældre mennesker her og vi kan jo ikke ha' de bliver alt for forskrækket, vel? Alle var nu med på balladen så da mørket faldt på gik de to her på slik eller ballede jagt.


30. oktober 2014

Besøg af de seje fra England.

I sidste weekend havde vi besøg af onkel D og tante E. Ih.... det altså var hyggeligt. Onkel D er mindstemandens store idol og de fik leget og snakket om seje tegnemåder og sådan. Der blev også spillet mange spil UNO og det blev næsten dramatisk,  da tante ikke vandt de første mange mange spil.  Heldigvis vandt hun endelig og der faldt ro over spillerne. Noget med der måtte være blandet forkert og ikke delt ordentligt kort af hendes mand. Dramaet var dog afværget og ungerne synes det var hylemorsomt deres onkel og tante gik så meget op i at spille UNO.
Lørdag aften var vi en tur på Asia og spise og ingen restaurant besøg uden det gode fælles billede samt det skøre. Vi elsker at have besøg fra England. Nu er der heldigvis heller ikke så lang tid til jul og der ses vi jo alle igen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...