Bare lige lidt billeder og ord. Der vil komme en fortsættelse

Den 22 december og klokken er 21.30 på billedet. Vores fly var forsinket 45 minutter. Vi ankom ca. 02.30 fredag morgen hos farmor og farfar.

Forsinkelse og den lange rejsetid var dog glemt med det samme. Vi var jo sammen med familien og babykusinen.

Hun nød hendes store kusine og fætter var ankommet. Fredag eftermiddag tog farfar lillekusinen, mindstemanden og prinsessepigen med i biografen. Vi andre slappede af og hvilede ud ovenpå den ret så lange rejse.
Den 23 december lavede vi ikke det store. Lillekusinen nød vi endelig var her og der blev leget og grinet.  Babykusinen kunne godt kende os og lader til at nyde vi er her.

Jeg har en masse masse billeder som I kan se på Instagram men vil da lige vise jer det fra julemorgen. Sådan så det ud,  da vi stod op.

Fortsættelse følger på et tidspunkt. Vi er her stadig og nyder familie,  venner og juleferien.

Velbekomme! 

Der bliver måske måske ikke skrevet så meget her. Der bliver måske måske ikke kommenteret hos jer. Jeg læser med men ikke sikkert jeg lige får kommenteret.

Merry Christmas people!

Vi skal ses i mørket

Manden kører på sin scooter hver morgen til arbejde. Sommetider cykler han også. Det er nu mest om sommeren. Om sommeren er det ikke mørkt om morgenen. Det er det så i løbet af efterår og vinter - altså mørkt om morgenen. Han har selvfølgelig lys på men den der gule/orange selvlysende vest er bare så vigtig. Det er også de der veste vi skal have i vores biler, hvis vi nu punktere eller sådan og må stoppe på vejen. Det øjeblik der falder lys på sådan en af de der veste, er man så meget mere synlig.

Vi har heldigvis aldrig haft brug for vores der ligger i bilen. Jeg tjekker jævnligt de ligger der sammen med donkraft, førstehjælpkasse og sådan. Da vi heldigvis ikke haft brug for noget, er alt der hvergang jeg kigger.

Manden får arbejdstøj men det er mørke farver. Hans skibukser er mørke men hans jakke fra arbejdet, den han bruger når han er udenfor på jobbet, er orange med store reflexstriber på. Den er faktisk go' nok som reflexer, når han køre på scooteren her i de mørke morgeners tid. Men smart er den ikke eller det er vist mest mig der tænker sådan. Og det er mere fordi nogle gange bruger manden jo scooteren til andet end frem og tilbage på job. Der er jeg sådan lidt, jamen skal du ikke ha' noget andet end arbejdstøj på? Jeg har så set, at der her hos Engelbert Strauss findes praktisk/arbejdsagtigt tøj der faktisk er pænt. Så måske jeg skulle kigge der efter en julegave til manden. Jeg har set en ret fed vinterjakke, softshell som er gul/orange og med mange reflexer her. Det er meget smartere end den manden har nu.Altså sikkerhed frem for alt men det må da gerne være pænt, ik'!

Måske manden hellere vil ha' tøj fra Sports Direct og der kan der sikkert sagtens findes noget, nok en fodboldtrøje. Uh, eller en ny smart hjelm. Men altså det er vist bare mig der tænker i smart. Manden vil bare gerne kunne ses og ikke fryse når han scooter til job om morgenen.

For man skal huske at sige tak

Gaver klar til ungernes skønne lærere. Det gør så godt et stykke arbejde og tror ikke vi siger tak ofte nok. Så for at råde bod på det, er der jule-godte-poser til dem på torsdag når vi siger God Jul.

Jeg har faktisk siden de startede i skole, altid givet en lille gave ved jul, påske, sommerferie til deres klasselærer. Vi giver også deres matematiklærere, da det er de lærere de begge har haft siden 1 klasse og de begge er enormt glade for. Deres klasselærere har de begge skiftet en gang. Dem er de også glade for.

Jeg har selv arbejdet med børn i mange år inden sclerosen sluttede det show. Jeg fik ofte gaver, kort m.m. fra forældrene. Det varmede helt vildt meget og derfor har vi altid selv gjort det.
Først dagplejen, så fælles gave til personalestuen i børnehaven ved jul, ferier, påske og sådan. Du kan nok se systemet, ik'?
Det er ikke store vilde gaver bare en lille ting og et kort. Ungerne er så glade for denne lille tradition og glæder sig altid til, at aflevere gaverne.

I år er der endda bagt cookies, pakket ind og puttet i gaveposerne. Totalt overskudsagtigt, ik'? Ha ha ha bare rolig. Det var færdiglavet dej der bare skulle skæres i skiver og bages. Nemt og bekvemt.

Teater-liv

Prinssepigen på scenen i går. Kl. 14 i dag står hun der endnu engang. Det var godt i går og jeg er sikker på det nok er endnu bedre i dag.

Fredag eftermiddag/aften øvede og øvede de. I går øvede de også i mange timer frem til premieren kl. 17
Den så vi, den var fantastisk (ja, det er vores barn på scenen og hende er vi stolte af ) og alle de små og store skuespiller var rigtig gode.
Stykket er bygget på Den lille pige med svovlstikkerne men med et positivt twist.  Der er masser af sang og dans. Det var et dejligt julestykke og en træt pige vi fik med hjem. Det hjalp Mac. D aftensmaden lidt på - altså trætheden. Så vi fik alle set Julekalender (vi ser En anden verden) mens vi spiste Mac. D. Prinsessepigen fik slappet af.
Hun sov længe i morges men så var hun ellers klar til endnu en omgang øvning og optræden. Jeg har derfor for et par timer siden, kørt to glade og teater-klar piger til Assens.

"Skal jeg følge jer ind, piger?"

Panderynken hos prinsessepigen og stort rungende NEJ, vi går selv ind. Veninden smilede pænt og takkede nej.
Nå, men godt så. Held og lykke, knæk og bræk eller hvad man nu siger. Og afsted de løb!

Ha' en dejlig søndag allesammen.

En opramsning vel sagtens

Det er fredag. Det er weekend. Der er under en uge til vi tager til England. Mormor glæder sig til at komme og passe Muffin, vores kat. For vi har mange flere tv kanaler end hun har. Vi glæder os til i morgen kl 17. Der er der premiere på prinsessepigens Juleforstilling med musicalskolen. Hun skal ikke holde weekend. Hun skal øve i dag, i morgen og søndag. Hun skal optræde lørdag kl 17 og søndag kl 14. I Tobaksgaarden i Assens, skulle du kede dig. Der er lidt billetter endnu, tror jeg. Vi deler kørsel med nogle af de andre forældre. Frem og tilbage er lige langt. Mindstemanden har sendt sit julekort til julemanden. Han har også fanget en pokemon med nissehat på. Manden får ny scooter i dag. Jeg får så bilen igen. Børnene hader at tage bussen om morgen. Godt mormor bor meget tæt på. Børnene elsker at tage bussen hjem fra skole. Vi skal ha' pizza i aften. Fra fryseren med lidt ekstra pepperoni til moren.

Go' weekend.

Brev til manden i rødt og instabilleder

Mindstemanden har skrevet julekort til julemanden. Det skulle de i engelsktimen og han havde det med hjem i går.

Han vil gerne sende det selvom moren så gerne vil beholde det. Det har jeg selvfølgelig ikke sagt til ham. Det skal sendes i dag.

Så er jeg ret så meget oppe og køre over denne her app jeg har fundet. Jep, det er sådanne ting der kan få mig godt op og ringe. Det er en app der fremkalder billeder direkte fra telefonen og det er såååååååå nemt. Så jeg bestilte fra min telefon, i min sofa i lørdags, i nattøj, 30 prints af mine Instagram billeder. De ankom i går og vores store opslagstavle i køkkenet er nu ordnet og med instabilleder på.

Appen hedder Kiip og det her er ren og skær oplysning til jer fra mig. Fordi jeg er såååå begejstret for nemheden og hurtigheden af det der print-mine-instabilleder-ud!

Kinderæg??

Så nissen kom bog nr 2 af bøgerne Unyttig viden i mindstemandens julesok søndag. Noget af det er da helt unyttig viden men andet er bare sjov viden. Som denne her viden om USA.

Landet som elsker våben i alle afskygninger, tillader ikke Kinderæg. Jeg ved ikke helt, om jeg skal græde eller grine. Vi endte med at grine, manden og jeg. Ungerne synes bare det er synd for de amerikanske børn.

Der er andre meget ligegyldige oplysninger i bogen. Jeg hyggede mig med at kigge lidt i den i går eftermiddags. Jeg vil da så lige dele lidt af alt den her unyttige viden med dig.

- Katte kan være allergiske overfor mennesker
- Flere mænd end kvinder bliver ramt af lyn

For bare at nævne nogle få. Mindstemanden har også bog 1 som indeholder tilsvarende unyttig viden. Der findes også en bog 3 som moren håber ret meget på, at nissen kunne finde på at putte i mindstemandens sok næste søndag måske.

Ellers har vi slappet af og hygget her i weekenden. Prinsessepigen har øvet hele lørdagen med musicalskolen. Næste lørdag og søndag skal de optræde. En anderledes udgave af Pigen med svovlstikkerne. Vi er der på lørdag kl 17 og glæder os til at se prinsessepigen på scenen.
I morgen er der 9 skoledage til juleferien starter og vi flyver.

Håber du har haft en go' weekend?

Nord London

Her boede jeg i lidt tid. Det var det alleførste sted i London, nord London,  jeg boede. Det er snart 15 år siden. 

Undergrunden var forenden af vejen, hvis jeg gik til højre når jeg gik ud af døren. Gik jeg til venstre lå togstationen Hornsey. Det var et almindeligt tog - et tog jeg tog til arbejde i lidt over et halvt år. Det tog kun ca 10 minutter og det kørte mere eller mindre i baghaven på de huse der lå langs skinnerne. Flere steder kunne jeg kigge ind i folks stuer. Ligesom bogen Girl on the Train. Jeg så nu aldrig noget spændende eller sådan. Toget var ret så pakket om morgenen og om aftenen - rush hour - så det var ikke altid jeg var heldig, at kunne stå/sidde ved et vindue. Finsbury Park hed station jeg stod af ved. Mit arbejde lå 5 minutter fra Finsbury Park station. Mit først arbejde i London var i en børnehave, Asquit Court hed en. Der mødte jeg, hvad der skulle blive min rigtig gode veninde. Hun læste til lærer dengang. I august i år flyttede hende og hendes mand til Dubai. Der er hun nu skoleleder på en stor international skole. Vi har snart været venner i 15 år.

Da jeg flyttede fra Turnpike Lane var det kun 3 gader væk. På Hampden Road boede manden og jeg et års tid inden vi fandt en lejlighed - ovenpå en græsk dame på The Avenue - og kun en gade fra mit første hjem i London. Nord London blev der jeg følte jeg hørte til. Nord London er hvor jeg mødte manden i mit liv. Nord London er der begge børn er født.

Hver morgen

- ligger der en lille vingummi, karamel, chokolade eller hvad nu 'nissen' finder på, i den skuffe med den rigtige dato på, til ungerne. Aldrig har 'nissen' glemt det og det er da ret så godt gået, ik'!
Det er mit ynglings-stykke-julepynt-ting.

Har du også et stykke ynglings julepynt?

Træet med sin pynt

Vores juletræ. I kan ikke lige se toppen men i toppen, er der vores lille Fairy sidder. Det er jo hende der bringer juletræet i nattens mulm og mørke. Sådan helt magisk og det leveres med lys på. Så smukt og hyggeligt, at vågne op til.

Under træet hygger nissemor sig mens hun passer på julesækkene med gaverne i. Altså der ingen gaver i - it's only pretend! Og for synets skyld. Træet er forøvrigt miljøvenligt og genbrugeligt. 

Eller af plastik, hvis du foretrækker at kalde det det. Altså indtil det skal smides ud, om forhåbentlig flere år, er det yderst miljøvenligt. Vi er i England i år, det er vi hvert andet år, og vi tager ikke træet ned inden vi rejser. Det resulterer i et meget tørt, lugtende, og grimt træ vi kommer hjem til. Jo, min mor er her hverdag men hun er her for Muffin, ikke for at tage vores træ væk m.m. I flere år har vi snakket om et flot plastik træ og i år blev det så vi gjorde det. Hold da op det er flot, synes vi alle. Det fylder heller ikke på samme måde i vores lille hus.

Træet ankom i nattens mulm og mørke natten til søndag. Vi hyggede os med at pynte det i går og vi synes alle det er så fint. Vores juletræsfe sidder stolt i toppen. Hun var helt med på ideen om et plastiktræ. Gjorde hendes arbejde meget nemmere. Hendes hjælpere (manden og jeg) er helt enige med hende.

Nu er jeg helt med på I sidder derude og måske er rystede, oprørte, chokerede eller måske bare en lille bitte smule enige med os. Det er cool og sådan skal det jo også være.

I torsdags var vi til Luciafest på ungernes skole, hvor alle (op til 6 klasse) optrådte. Der var ingen brændte hår på de små der gik Lucia - var dog nogle meget tæt på. Det var en smule op ad bakke med diverse sange de forskellige klassetrin sang. Men det gik - det var hyggeligt  - ungerne hyggede og vi snakkede med de andre forældre. Her er et lille billede af mindstemanden på scenen - de sang Stærk Tobak med Shubidua.

I gang med næstsidste bog

Læste denne her bog for et stykke tid siden.

Det er ikke en ret tyk bog og den var letlæselig. Ikke store ord eller lange forklaringer eller, hvad der nu gør en bog i ikke-letlæselig-kategorien. Twistet var fantastisk - jeg havde ikke set det komme overhovedet. Det var en god historie. Det er en bog om familie, en rig familie. Om arv, hvem skal have hvad og hvorfor. Der er børn. Familien ejer en ø og der foregår historien primært. Mere vil jeg ikke sige. Ikke andet end det er en god bog, hurtig læst, godt twist og rigtig god underholdning. Genren ved jeg ikke helt, hvad er men det er en god bog. Altså det synes jeg.

Nu er jeg igang med min anden sidste bog men tre nye (brugte) bøger er bestilt så de er klar, når vi ankommer til England.

Go' weekend.